Pestalozzi: Forskelle mellem versioner

92 bytes tilføjet ,  1. februar 2023
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Emil Andersen Ebbesen" to "Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)")
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
<big>'''Barkskibet Pestalozzi'''</big>
<big>'''Barkskibet Pestalozzi'''</big>
[[Fil:Pestalozzi lille kopi.jpg|800px|thumbnail|left|Pestalozzi ved kaj 27-29 pakhuskajen i Aarhus Havn. Anløb 6.juli 1917, med Oliekager fra USA. Afsejling i ballast mod Arendal, Norge 26.juli 1917. Skibet på dette tidspunkt hjemmehørende i Arendal, Norge.]]
[[Fil:Pestalozzi lille kopi.jpg|700px|thumbnail|right|Pestalozzi ved kaj 27-29 pakhuskajen i Aarhus Havn. Anløb 6.juli 1917, med Oliekager fra USA. Afsejling i ballast mod Arendal, Norge 26.juli 1917. Skibet på dette tidspunkt hjemmehørende i Arendal, Norge.]]
 
'''Pestalozzi''' var et tremastet barskib, der lå til kaj i Aarhus.


På Aarhus Stadsarkiv findes et fint gl. udateret glaspladefoto, fotograferet af [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]] (1891-1932) som var en kendt fotograf i Aarhus.
På Aarhus Stadsarkiv findes et fint gl. udateret glaspladefoto, fotograferet af [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]] (1891-1932) som var en kendt fotograf i Aarhus.
På fotoet ses det 3-mastede barkskib Pestalozzi, fortøjet ved kaj 27 foran havnepakhuset ”[[Karens Mølle]]” (opført i 1889/90). Bag Pestalozzis forreste mast ses det mindre ”[[Pakhus 27]]” (opført 1907) og til venstre er ”[[Pakhus 13]]” foran Toldbodens karakteristiske bygning endnu ikke opført  (det sker i 1923).  Bemaling med norsk flag på skibets side fortæller at vi må være tæt på 1. Verdenskrig, hvor også danske skibe førte lignende bemaling med Dannebrog, for tydeligt at vise nationalitet for fremmede u-både og krigsfartøjer.  
På fotoet ses det 3-mastede barkskib Pestalozzi, fortøjet ved kaj 27 foran havnepakhuset ”[[Karens Mølle]]” (opført i 1889/90). Bag Pestalozzis forreste mast ses det mindre ”[[Pakhus 27]]” (opført 1907) og til venstre er ”[[Pakhus 13]]” foran Toldbodens karakteristiske bygning endnu ikke opført  (det sker i 1923).  Bemaling med norsk flag på skibets side fortæller at vi må være tæt på 1. Verdenskrig, hvor også danske skibe førte lignende bemaling med Dannebrog, for tydeligt at vise nationalitet for fremmede u-både og krigsfartøjer.  
For at præcisere tidspunktet kigger vi i Havnens arkiver som Aarhus stadsarkiv har fået overdraget, og her fremgår at Pestalozzi ankom her til byen d. 6. juli 1917 med en last Oliekager fra Savanah på den amerikanske Østkyst, og lå her i havnen frem til afsejling i ballast d. 26 juli 1917. Rejsen gik da til Arendal i Norge, som også var dets hjemmehavn  på dette tidspunkt.
For at præcisere tidspunktet kigger vi i Havnens arkiver som Aarhus stadsarkiv har fået overdraget, og her fremgår at Pestalozzi ankom her til byen d. 6. juli 1917 med en last Oliekager fra Savanah på den amerikanske Østkyst, og lå her i havnen frem til afsejling i ballast d. 26 juli 1917. Rejsen gik da til Arendal i Norge, som også var dets hjemmehavn  på dette tidspunkt.


 
===Om skibet Pestalozzi===
'''Om skibet Pestalozzi'''<br />
 
Sidst i 1800 tallet og frem til årene før 2. Verdenskrig, var de store barkskibe blandt havenes mastodonter, lige som vi i dag kender det med de moderne containerskibe. Sejl og vind var den primære drivkraft indtil et stykke ind i det 20. århundrede, hvor sejlskibene efterhånden blevet afløst af de langt hurtigere og mere stabile dampskibe som mere og mere tager over på havet.
Sidst i 1800 tallet og frem til årene før 2. Verdenskrig, var de store barkskibe blandt havenes mastodonter, lige som vi i dag kender det med de moderne containerskibe. Sejl og vind var den primære drivkraft indtil et stykke ind i det 20. århundrede, hvor sejlskibene efterhånden blevet afløst af de langt hurtigere og mere stabile dampskibe som mere og mere tager over på havet.
De stolte sejlskibe levede herefter nu på ”lånt tid”, hvor de bedste af skibene blev indkøbt ”billigt” af redere der så en fordel i, at kunne udnytte de engang så stolte skibes sidste kræfter lidt endnu, primært på de lange sejladser over oceanerne. Her havde især de større sejlskibe stadig en fordel af vinden som billig drivkraft, idet de nye dampskibe krævede en masse kul for en lang sørejse. Ved at holde igen med udgifterne kunne det løbe rundt. Blandt andet med lav hyre til mange unge søfolk, som på denne måde fik den krævede sejlskibstid dækket ind til deres videre sø-uddannelse, og tog nogle rejser ombord så de slap for at skulle betale for at komme ud at sejle med traditionelle skoleskibe. Også ved at der blev sparet på sædvanlig vedligeholdelse af skibet, da rederne vidste skibet kun skulle holde til få rejser endnu. Når de så efter endnu nogle års brug og minimal vedligeholdelse var nedslidte blev de som regel solgt til ophugning.
De stolte sejlskibe levede herefter nu på ”lånt tid”, hvor de bedste af skibene blev indkøbt ”billigt” af redere der så en fordel i, at kunne udnytte de engang så stolte skibes sidste kræfter lidt endnu, primært på de lange sejladser over oceanerne. Her havde især de større sejlskibe stadig en fordel af vinden som billig drivkraft, idet de nye dampskibe krævede en masse kul for en lang sørejse. Ved at holde igen med udgifterne kunne det løbe rundt. Blandt andet med lav hyre til mange unge søfolk, som på denne måde fik den krævede sejlskibstid dækket ind til deres videre sø-uddannelse, og tog nogle rejser ombord så de slap for at skulle betale for at komme ud at sejle med traditionelle skoleskibe. Også ved at der blev sparet på sædvanlig vedligeholdelse af skibet, da rederne vidste skibet kun skulle holde til få rejser endnu. Når de så efter endnu nogle års brug og minimal vedligeholdelse var nedslidte blev de som regel solgt til ophugning.


En af disse ”havets kæmper” var jern-Barkskibet Pestalozzi, bygget af jern og søsat september 1884 som byggenummer 33 fra det kendte Blohme & Voss værft i Hamborg. Den 1. oktober 1884 leveres hun til det tyske Reederei F. Laeisz i  
En af disse ”havets kæmper” var jern-Barkskibet Pestalozzi, bygget af jern og søsat september 1884 som byggenummer 33 fra det kendte Blohme & Voss værft i Hamborg. Den 1. oktober 1884 leveres hun til det tyske Reederei F. Laeisz i  
Hamborg, og skulle fortrinsvis anvendes til sejlads med nitrit på rederiets sydamerika-rute, og her indgå i den flåde af lignende store sejlskibe som rederiet rådede over. Mange vil nikke genkendende til navne som Passat, Pamir, og Pommeren mfl. – de såkaldte P-linere. Rederen Carl Laeisz udtalte dengang:  
Hamborg, og skulle fortrinsvis anvendes til sejlads med nitrit på rederiets sydamerika-rute, og her indgå i den flåde af lignende store sejlskibe som rederiet rådede over. Mange vil nikke genkendende til navne som Passat, Pamir, og Pommeren mfl. – de såkaldte P-linere. Rederen Carl Laeisz udtalte dengang: ''”Meine Schiffe können und sollen schnelle Reisen machen”''. Og det gjorde de! De var bygget til det, og var virkelig stærke og hurtige, og i øvrigt godt udrustet til de lange rejser her i slutningen af 1800 tallet. Rejsen fra Kanalen rundt det berygtede Kap Horn til Valparaiso i Chile varede 2-3 mdr. Pestalozzi blev af rederiet betragtet som et rigtig godt skib og omtalt således: ''”Sie war ein ausnehmend schnelles Schiff”''.
”Meine Schiffe können und sollen schnelle Reisen machen”.
Og det gjorde de! De var bygget til det, og var virkelig stærke og hurtige, og i øvrigt godt udrustet til de lange rejser her i slutningen af 1800 tallet. Rejsen fra Kanalen rundt det berygtede Kap Horn til Valparaiso i Chile varede 2-3 mdr.  
Pestalozzi blev af rederiet betragtet som et rigtig godt skib og omtalt således ”Sie war ein ausnehmend schnelles Schiff”


I september 1904 sælges skibet til A/S Pestalozzi v. Ole Terjesen i Lillesand.
I september 1904 sælges skibet til A/S Pestalozzi v. Ole Terjesen i Lillesand.
Linje 37: Linje 35:


Med til historien hører, at en avisartikel i 1933 omtalte en mulighed for at erhverve og bevare ”havrebarkerne Claudia og Suzanne” for Danmark, ved at frikøbe dem for ophugningsprisen, og få dem istandsat på både skrog og rig på et dansk værft. Planerne blev dog desværre aldrig til mere.
Med til historien hører, at en avisartikel i 1933 omtalte en mulighed for at erhverve og bevare ”havrebarkerne Claudia og Suzanne” for Danmark, ved at frikøbe dem for ophugningsprisen, og få dem istandsat på både skrog og rig på et dansk værft. Planerne blev dog desværre aldrig til mere.
[[Kategori:Erhverv]]
10.897

redigeringer