Varna Mølle: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med 'Første gang man hører om en mølle ved Skambækken, senere Varnabækken, er i 1592. Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, Frederik Stellfeld, i [[Årh...')
 
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere [[Varnabækken]], er i 1592. Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Frederik Stellfeld]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”.  
Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere [[Varnabækken]], er i 1592. Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Frederik Stellfeld]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”.  
Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.
Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.
I perioden 1833 overtog [[Marcus Galthen Bech|Marcus Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.
I perioden 1833 overtog [[Marcus Galthen Bech|Marcus Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.
På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.
På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.

Versionen fra 12. nov. 2012, 11:41

Første gang man hører om en mølle ved Skambækken, senere Varnabækken, er i 1592. Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, Frederik Stellfeld, i Århus Stiftstidende annoncerede for valkning af klæder ved ”Varna Mølle”.

Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.

I perioden 1833 overtog Marcus Bech møllen sammen med blandt andet Thors Mølle. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt. På stedet blev Varna Pavillonen indviet i 1909.

Litteratur og kilder

  • Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008