Peder Rosenørn (1711-1790): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Peder Rosenørn''' var oberst, kammerherre og stiftamtmand i Aarhus i 1763–1780. Født 20. august 1711 på Tvilumgaard ved Gjernm, død 29. april 1790 i København. Søn af Poul Rosenørn til Tvilumgaard og Meilgaard (1670-1737) og Mette Pedersdatter Benzon (1693-1752). Han var dermed fjernt beslægtet med de to andre rosenørnske stiftamtmænd, der senere indsattes i Aarhus, nemlig Peder Otto Rosenørn (1778-1828) og Carl Gustav Rosenørn (1784-1858), d...")
 
No edit summary
Linje 7: Linje 7:
Gift 20. juli 1753 på Ulriksholm Slot ved Kølstrup med Ulrica Hedevig von Heinen (1734-1772). Sammen fik de fem børn, herunder sønnen Poul Rosenørn til Ulriksholm.
Gift 20. juli 1753 på Ulriksholm Slot ved Kølstrup med Ulrica Hedevig von Heinen (1734-1772). Sammen fik de fem børn, herunder sønnen Poul Rosenørn til Ulriksholm.


Gennem sit ægteskab med Ulrica Hedevig von Heinen kom Peder Rosenørn i 1753 i besiddelse af Ulriksholm slot. Ægteskabet skulle efter Peder Rosenørns eget udsagn have været lykkeligt. I hvert fald skrev han i sin dagbog:
Peder Rosenørn blev allerede som 17-årig Kornet, dvs. at han opnåede den laveste kavaleriofficersgrad, ved det holstenske Kavalleri i 1728 og i 1732 blev han løjtnant ved samme. I 1736 udnævntes han til ritmester og i 1747 til oberstløjtnant. Med denne status i ryggen samt sin fornemme gård ''Katholm'' kunne Peder Rosenørn i 1852 anmode om ægteskab med adelsdatteren Ulrica Hedevig von Heinen. Hans anmodning blev besvaret med samtykke, og de blev gift året efter. Han kunne dermed indfinde sig i sin nye hustrus hjem, Ulriksholm Slot, som han senere arvede fra sin svigerfar.


Ægteskabet skulle efter Peder Rosenørns eget udsagn have været lykkeligt. I hvert fald skrev han i sin dagbog:<br>
: ''"Aldrig har noget Ægteskab været løkkeligere, da Gud havde givet mig en christelig, dydig og fornuftig Hustrue, hvis yderste Bestræbelse har været at opføde sine Børn i alle christelige og sømmelige Dyder, at vandre oprigtig for Vor Herre, at holde god Orden i sit Huus, at elske mig af Hiertet i ald Oprigtighed, at glæde mig ved een kierlig Omgang og aldrig i nogen Ting at giøre mig imod. Et saa ønskeligt Ægteskab kunde ikke andet end opmuntre mig til den inderligste Taknemmelighed mod min Gud og den aller oprigtigste Kierlighed og Erkientlighed mod een saa dydig og velsignet Ægtefælge"''.
: ''"Aldrig har noget Ægteskab været løkkeligere, da Gud havde givet mig en christelig, dydig og fornuftig Hustrue, hvis yderste Bestræbelse har været at opføde sine Børn i alle christelige og sømmelige Dyder, at vandre oprigtig for Vor Herre, at holde god Orden i sit Huus, at elske mig af Hiertet i ald Oprigtighed, at glæde mig ved een kierlig Omgang og aldrig i nogen Ting at giøre mig imod. Et saa ønskeligt Ægteskab kunde ikke andet end opmuntre mig til den inderligste Taknemmelighed mod min Gud og den aller oprigtigste Kierlighed og Erkientlighed mod een saa dydig og velsignet Ægtefælge"''.


Versionen fra 27. okt. 2022, 11:28

Peder Rosenørn var oberst, kammerherre og stiftamtmand i Aarhus i 1763–1780.

Født 20. august 1711 på Tvilumgaard ved Gjernm, død 29. april 1790 i København.

Søn af Poul Rosenørn til Tvilumgaard og Meilgaard (1670-1737) og Mette Pedersdatter Benzon (1693-1752). Han var dermed fjernt beslægtet med de to andre rosenørnske stiftamtmænd, der senere indsattes i Aarhus, nemlig Peder Otto Rosenørn (1778-1828) og Carl Gustav Rosenørn (1784-1858), der var hans fætters børnebørn (farbrors søns sønnesønner).

Gift 20. juli 1753 på Ulriksholm Slot ved Kølstrup med Ulrica Hedevig von Heinen (1734-1772). Sammen fik de fem børn, herunder sønnen Poul Rosenørn til Ulriksholm.

Peder Rosenørn blev allerede som 17-årig Kornet, dvs. at han opnåede den laveste kavaleriofficersgrad, ved det holstenske Kavalleri i 1728 og i 1732 blev han løjtnant ved samme. I 1736 udnævntes han til ritmester og i 1747 til oberstløjtnant. Med denne status i ryggen samt sin fornemme gård Katholm kunne Peder Rosenørn i 1852 anmode om ægteskab med adelsdatteren Ulrica Hedevig von Heinen. Hans anmodning blev besvaret med samtykke, og de blev gift året efter. Han kunne dermed indfinde sig i sin nye hustrus hjem, Ulriksholm Slot, som han senere arvede fra sin svigerfar.

Ægteskabet skulle efter Peder Rosenørns eget udsagn have været lykkeligt. I hvert fald skrev han i sin dagbog:

"Aldrig har noget Ægteskab været løkkeligere, da Gud havde givet mig en christelig, dydig og fornuftig Hustrue, hvis yderste Bestræbelse har været at opføde sine Børn i alle christelige og sømmelige Dyder, at vandre oprigtig for Vor Herre, at holde god Orden i sit Huus, at elske mig af Hiertet i ald Oprigtighed, at glæde mig ved een kierlig Omgang og aldrig i nogen Ting at giøre mig imod. Et saa ønskeligt Ægteskab kunde ikke andet end opmuntre mig til den inderligste Taknemmelighed mod min Gud og den aller oprigtigste Kierlighed og Erkientlighed mod een saa dydig og velsignet Ægtefælge".

En senere historiker, der har undersøgt Peder Rosenørns historie nærmere, har skrevet om ham, "elskværdig Personlighed, der har en egen mild og munter Maade at tage de Genvordigheder paa, der maatte komme. Vi kender ham forud, som den gode Søn, der straks efter Faderens Død aabner Hjemmet paa Katholm for sin Moder, Mette Benzonz ... ligesom han, 1756, har taget sin Søster Antoinette Gersdorffs ... Børn til sig. Kongerne har sat Pris paa ham, og Bevis paa deres Gunst er i fuldt Maal tilfaldet ham og hans Slægt. Lidt forfængelig maaske, men alligevel saa taknemlig, baade mod Gud, som navnlig giver sig Udslag i hans Interesse for Kirken derhjemme paa Katholm ... og mod Menneskene, gaar han sin Vej gennem Livet, indtil han blev begravet i Aalsø Kirke."

Se også

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peder_Rosenørn_(1711-1790)&oldid=73674"