Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Aarhus Stadsarkiv]] undersøger i en række pilot cases nye måder at værdisætte, beskrive og kategorisere historiske ejendomme. Formålet er at afprøve metoder, der fremhæver bygningernes kulturhistoriske værdi og tidsbundne karakteristika. Dertil anvendes to hovedgreber:  
[[Aarhus Stadsarkiv]] undersøger i en række pilot cases nye måder at værdisætte, beskrive og kategorisere historiske ejendomme. Formålet er at afprøve metoder, der fremhæver bygningernes kulturhistoriske værdi og tidsbundne karakteristika. Dertil anvendes to hovedgreber:  


For det første en udvidet metode til at udfylde den kategori, '''”Kulturhistorisk beskrivelse”''', der findes i SAVE-systemet, med flg. emner: ''Baggrundshistorie''; ''Tidligere bebyggelse på matriklen''; ''Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden''; ''Bygningen og (lokal-)Aarhushistorien''.   
For det første en udvidet metode til at udfylde den kategori, ”Kulturhistorisk beskrivelse”, der findes i SAVE-systemet, med flg. emner: ''Baggrundshistorie''; ''Tidligere bebyggelse på matriklen''; ''Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden''; ''Bygningen og (lokal-)Aarhushistorien''.   


For det andet '''”Bygningshistorisk kategori”'''. Bygningshistorisk kategori er inspireret af tre basale fænomenologiske kategorier: ''stedet'', ''gaden'' og ''pladsen''.  Betragtningen bygger på en opfattelse af byen som en cirkulation, som begynder ved stedet.  
For det andet ”Bygningshistorisk kategori”. Bygningshistorisk kategori er inspireret af tre basale fænomenologiske kategorier: ''stedet'', ''gaden'' og ''pladsen''.  Betragtningen bygger på en opfattelse af byen som en cirkulation, som begynder ved stedet.  
*Stedet er defineret ved ikke at være en del af trafikstrømmen og cirkulationen, men et mere eller mindre permanent opholdssted: hjemmet, en butik, arbejdspladsen, en park.  
*Stedet er defineret ved ikke at være en del af trafikstrømmen og cirkulationen, men et mere eller mindre permanent opholdssted: hjemmet, en butik, arbejdspladsen, en park.  
*Gaden har karakter af en overgangszone, en korridor, der groft sagt transporterer individet fra et sted til et andet, og hvor man er underlagt de egentlige færdselsregler og de sociale koder. På gaden underlægger det enkelte menneske sig stedet og indgår i byen som kollektiv proces – ”først i gaden bliver man københavner.”  Man kan ikke se, hvor de andre på gaden er på vej hen, og hvad målet for deres vandring er, og derfor tillægger Stjernfelt gaden den egenskab, at den afindividualiserer og anonymiserer individet.  
*Gaden har karakter af en overgangszone, en korridor, der groft sagt transporterer individet fra et sted til et andet, og hvor man er underlagt de egentlige færdselsregler og de sociale koder. På gaden underlægger det enkelte menneske sig stedet og indgår i byen som kollektiv proces – ”først i gaden bliver man københavner.”  Man kan ikke se, hvor de andre på gaden er på vej hen, og hvad målet for deres vandring er, og derfor tillægger Stjernfelt gaden den egenskab, at den afindividualiserer og anonymiserer individet.  
4.790

redigeringer