Hjortshøj

Forstad i Aarhus Kommune, tidligere Hjortshøj-Egå Kommune.
I Hjortshøj Sogn er Hjortshøj Kirke.

Historie

Bynavnet stammer fra navngivningen af en gravhøj mellem Hesselballe og Gl. Hjortshøj.

I starten af 1900-tallet fandtes der i Hjortshøj foruden kirke og præstegård, skole, mølle, andelsmejeri (Viruplund), jernbane-, telegraf- og telefonstation.

Det social-økologiske andelssamfund Andelssamfundet Hjortshøj blev stiftet i 1986, mens byggeriet med de eksperimenterende boliger startede i 1992. Der bor omkring 300 mennesker i andelssamfundet.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Landsbyen er placeret på en mod syd svagt skrånende overflade. Landsbyens nordlige del går i ét med et højtliggende svagt bølget plateau, medens terrænet umiddelbart syd for landsbyen danner et brat fald. Landsbyen kan afgrænses i fire zoner: 1) nordøstlig parcelhuskvarter 2) gl. Hjortshøj 3) syd-vestlig parcelhuskvarter (dominerende i arealmæssig omfang) 4) Hjortshøj stationsby.

Beplantningen må som helhed betegnes som fremtrædende, dog specielt i den østlige del af landsbyen og omkring den ældre bebyggelse. Beplantningen udgør i øvrigt et fint rekreativt område langs bækkens østlige forløb. Et enkelt vandområde kan afgrænses i landsbyen, nemlig en mindre bæk, der dog visse steder er delvist tørlagt. Bækken som sådan besidder ingen særlig værdi, hvorimod dens omgivelser er fine.

Bygninger og erhverv:

Landsbyens komplekser består af 7 gårde og et gartneri, 313 beboelseshuse med udhuse, 16 med kombinerede funktioner, 5 offentlige bygninger og 1 kirke. De offentlige bygninger er 2 børnehaver, 1 skole, 1 alderdomshjem og 1 forsamlingshus.

Vejnet:

De trafikale forhold kan opdeles i tre kategorier; Jernbanelinjen er enkeltsporet og kun svagt trafikeret, beliggenheden er perifer og banen er i øvrigt tildels skjult af beplantning. Mejlbyvej er en gennemgående bivej, men dens forløb er perifer og det øvrige vejnet er således præget af lokal (ringe) trafik. Det interne vejnets form er for landsbyen som helhed ugrenet og slynget. Formen er i parcelhuskvartererne dog grenet og regelmæssig. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt med ingen egenlige grusveje. Fortove er almindelige i parcelhuskvartererne og i stationsbyen, men der kun er få i gl. Hjortshøj.

År	1974
Indbyggertal	900
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	6
Særkende for landsbyen	En del grønne områder giver bebyggelsen et noget spredt præg. Der er en meget fin og vid udsigt fra landsbyens nordøstlige og sydlige del over Aarhus Bugt og Mols. Udsigten mod landsbyen er til dels præget af kirkens høje placering og udsigten giver i øvrigt fra syd indtryk af landsby-placering på en bakketop.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Virupslund mejeri 1953. Foto : Hjortshøj Egaa kommune 1953

Stationsbykulturmiljøet – bevaringsstatus

Bevaring – omfang og karakter

Kulturmiljøet i Hjortshøj er en blanding af den historiske stationsbys kultur og det moderne parcelbyggeri, der fandt sted i de seneste 40 år. Der kan stadig ses gamle elementer fra før stationsbyen som f.eks. den gamle skole (i dag præstegård), kirken fra 1100-tallet samt gårde, der kan spores tilbage til før jernbanen.

Der er bevaret enkelte kulturmiljødele af det ældre Hjortshøj. Disse dele bliver for de flestes vedkommende anvendt til andre formål og er blevet omdannet og har fået andre funktioner. Det ses bl.a. hos den gamle skole, der er blevet forvandlet til den nye præstegård.

Stationen ligger samme sted, som dengang den blev oprettet,, og anvendes i dag til Aarhus Letbane. Stationen gennemgik en teknologisk udvikling, som førte til en letbane-linje mellem Århus og Hjortshøj. Stationshuset er ikke længere til stede, hvilket testamentere at stationsbyen Hjortshøj ikke længere er aktuel i sin oprindelige forstand.

Kulturmiljø – trusler

Hjortshøj har siden 1960'erne/1970'erne primært fungeret som villakvarter med pendling til arbejdspladser i Aarhus eller andre steder. De oprindelige stationsbyfunktioner med butikker, omsætning til landbruget og småhåndværkere er forandret eller forsvundet. Derfor er det svært at bevare de oprindelige funktioner i bygningerne, hvis karakter derved let bliver udvisket.

Moderne funktioner og potentialer

Andre byfunktioner har givet plads til modernisering i de seneste år. En af dem kan ses i jordemoderhuset, som befinder sig i den gamle del af byen. Jordemoderhuset tjener nu som privat bolig. Industrien såvel som mejeriet er ikke længere aktiv, men indistrien spiller dog en rolle i Hjortshøjs samfund. I 1990 blev Viruplund oprettet som et kollegium for studerende, hvilket viser udviklingen om en tættere sammenknytning til studenterbyen Århus.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Andelssamfundet Hjortshøj: http://www.andelssamfundet.dk/