Restaurant Tarantella: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Tarantella var navnet på den restaurant, som hørte til [[ | '''Tarantella''' var navnet på den restaurant, som hørte til [[Aarhus-Hallen]]. Hallen og restauranten blev indviet 1. april 1938. | ||
Konsul [[Frederik Laurits Viltoft]] stod for driften af Tarantella, hvis vægge var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af [[Carl Faarup]]. Restauranten blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere, og højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten. Men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning. Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet. | Konsul [[Frederik Laurits Viltoft]] stod for driften af Tarantella, hvis vægge var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af [[Carl Faarup]]. Restauranten blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere, og højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten. Men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning. Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet. | ||
I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen. | I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen. | ||
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage. | Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage. | ||
Også [[Håndværkerforeningen]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystparken|Vennelyst]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget. | Også [[Håndværkerforeningen]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystparken|Vennelyst]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget. | ||
Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af [[Gunnar Gravholt]], blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]]. | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 16: | Linje 15: | ||
*Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | *Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | ||
*Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008 | *Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008 | ||
*Aarhus-Hallens arkiv, | *Aarhus-Hallens arkiv, Erhvervsarkivet | ||
*Jyllands-Posten 02.11.2008, Da rocken tog strøm på Århus, Kasper Schütt-Jensen | *Jyllands-Posten 02.11.2008, Da rocken tog strøm på Århus, Kasper Schütt-Jensen | ||
*[http://www.virk-info.dk/Aarhus1/Restaurant/S/SctKnudsTorv.htm virk-info.dk] | *[http://www.virk-info.dk/Aarhus1/Restaurant/S/SctKnudsTorv.htm virk-info.dk] | ||
Versionen fra 2. okt. 2012, 13:36
Tarantella var navnet på den restaurant, som hørte til Aarhus-Hallen. Hallen og restauranten blev indviet 1. april 1938.
Konsul Frederik Laurits Viltoft stod for driften af Tarantella, hvis vægge var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af Carl Faarup. Restauranten blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere, og højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten. Men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning. Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.
I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen.
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage.
Også Håndværkerforeningen, Molles Kro i Skolegade og Vennelyst blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.
Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af Gunnar Gravholt, blev i 1970 omdøbt til Palmehaven. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet Tropicana.
Litteratur og kilder
- Bernhardt Jensen; Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
- Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
- Aarhus-Hallens arkiv, Erhvervsarkivet
- Jyllands-Posten 02.11.2008, Da rocken tog strøm på Århus, Kasper Schütt-Jensen
- virk-info.dk
