3.652
redigeringer
Constantinsborg: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Herregården Constantinsborg var oprindeligt anlagt ned til [[Brabrandsøen|Brabrand Sø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet Stadsgård, hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen. | Herregården Constantinsborg var oprindeligt anlagt ned til [[Brabrandsøen|Brabrand Sø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet Stadsgård, hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen. | ||
[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg|300px|thumb|right|Constantinsborg set fra haven 1865]] | |||
===Under kronen=== | ===Under kronen=== | ||
I 1583 overgik gården ved et mageskifte til kong Frederik II. Den var interessant for kongen på grund af de mange muligheder for jagt, de tilhørende skovbesiddelser gav. Stedet forblev under kronen frem til 1661, hvor det kom i hollænderen Gabriel Marselis besiddelse. Overdragelsen skete som et led i dækningen af de store lån, kongen havde oprettet hos Marselisdynastiet i forbindelse med svenskekrigene. | I 1583 overgik gården ved et mageskifte til kong Frederik II. Den var interessant for kongen på grund af de mange muligheder for jagt, de tilhørende skovbesiddelser gav. Stedet forblev under kronen frem til 1661, hvor det kom i hollænderen Gabriel Marselis besiddelse. Overdragelsen skete som et led i dækningen af de store lån, kongen havde oprettet hos Marselisdynastiet i forbindelse med svenskekrigene. | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
===Constantinborgs bygninger og anlæg=== | ===Constantinborgs bygninger og anlæg=== | ||
[[Fil:Ved Constantinsborg-Broen (Ukendt) 1961.jpg|300px|thumb|left|Constantinsborg-Broen 1961]] | |||
Constantinborgs nuværende hovedbygning er opført i 1802, efter at den forrige hovedbygning nedbrændte i 1801. Manden bag det nye byggeri var Hans Fr. de Fædder Charisius, som også skulle blive den sidste ejer af Constantinborg fra slægten Charisius. Efter Hans Fr. de Fædder Charisius død i 1829 købes stedet i 1832 af Peder Jacob Møller, som ejer det frem til 1866, hvor han afhænder det igen til Generalkonsul Hendrik Pontoppidan. Pontoppidan udfører efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi man nu ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhaves. I 1968 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan giver sig også i kast med større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lader opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordeler sig på to større gårdspladser og en mindre. | Constantinborgs nuværende hovedbygning er opført i 1802, efter at den forrige hovedbygning nedbrændte i 1801. Manden bag det nye byggeri var Hans Fr. de Fædder Charisius, som også skulle blive den sidste ejer af Constantinborg fra slægten Charisius. Efter Hans Fr. de Fædder Charisius død i 1829 købes stedet i 1832 af Peder Jacob Møller, som ejer det frem til 1866, hvor han afhænder det igen til Generalkonsul Hendrik Pontoppidan. Pontoppidan udfører efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi man nu ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhaves. I 1968 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan giver sig også i kast med større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lader opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordeler sig på to større gårdspladser og en mindre. | ||