Harboe Meulengracht (1767-1853)

Købmand Harboe Meulengracht

Købmand,skibsreder, agent og justitsråd Harboe Galthen Meulengracht

Slægten Meulengracht kom til Danmark med silkevæver Hans v. Meulengracht der indvandrede til København fra de spanske Nederlande formentlig omkring 1585. Gennem to kvindeled er navnet gået videre til den nuværende slægt.

Harboe Galthen Meulengracht blev født 10. februar 1767 i Aarhus. Han var søn af Lars Christian Meulengracht, ejer af Aarhus Mølle, Hasle, og Marie Madsdatter Brøchner Galthen.

Han giftede sig med Maren Jensdatter Schmidt (ca. 1769-1844), datter af købmand Jens Andersen Schmidt og Margrete Kårsberg.

Harboe og Maren fik 10 børn:

1) Lars Christian Meulengracht (1793-1836), han skulle have overtaget faderens forretning, men døde 17 år før ham. Han fik med hustruen Jacobine Bech 5 børn, blandt andet Frederik Wilhelm Meulengracht og Lars Christian Meulengracht (1837-1903) som blev gift med sin kusine på mødrenes side, Ingeborg Christiane Lottrup (1842-1904), datter af købmand Malthe Konrad Lottrup, der anlagde bryggeriet Ceres og som svigersønnen overtog. De ydede stor velgørenhed og var efter sigende meget afholdte i byen, hvilket kunne ses ved den store deltagelse ved begges begravelser i Aarhus, med kun et års mellemrum. De var barnløse.

2) Jens Meulengracht (18.8.-13.11. 1797).

3) Niels Meulengracht (1796-1815).

4) Dorthea Sophie Meulengracht (1797-1881), gift med Johannes Friis (1797-1877). Døde I Kbh.

5) Marie Meulengracht (1799-1857), gift med prokurator Casper Peter Rothe Ingerslev (1800-1864) som købte Marselisborg gods.

6) Margrethe Meulengracht (1801-1859), ugift.

7) Jensine Meulengracht (1803-?), ugift. Død i Kbh.

8) Harboe Meulengracht (1804-1855), gift med Anne Sophie Kathrine Hansen. De var barnløse. Død i Kbh.

9) Jens Meulengracht (1806-1881), i handelslære hos faderen og senere købmand i Aarhus. Gift med Nicoline Cathrine Faurskov (1812-1893).

10) Peder Henrik Meulengracht (1810-1811).

Han og Maren kunne i 1842 fejre guldbryllup. En begivenhed Aarhuus Stiftstidende dækkede:

I dag fejredes her, med ligesaa almidelig som uskrømmet Deltagelse, en Fest, som i Ordets ædleste Betydning fortjener Navn af en Borgerfest, skjønt den laante sin største Glans af Familielivets stille Lykke. Det var i dag 50 Aar siden vor højtagtede Medborger Hr. Agent Meulengracht indtrådte i ægteskabelig Forbindelse med den ædle Quinde, som endnu forskønner hans Livs Aften og af denne huslige Højtid blev snart en off. da alle kappedes om at bevidne Jubelparret deres Deeltagelse i en saa sjælden Lykke. Alt i den tidlige Morgenstund forkyndtes Festen med Musik, Kanonskud og Flagning, hvorefter fulgte Gratulationer etc. I Polyhymnias store smukke Locale var en festlig Diner af Borgere og Embedsmænd, hvorved efter Taler og Sange udbragtes Ønsker, som Himlen ville bønhøre!

Storkøbmanden Meulengracht

Harboe Meulengracht tog borgerskab i Aarhus som købmand 18. august 1794.

Som købmand solgte han første klasses isenkram. Han optog sønnen i forretningen, som nu hed H. Meulengracht & Søn. Det var hos Meulengracht den senere storkøbmand Hans Broge (f. 1822) kom i handelslære som 15-årig.

Meulengrachts skibe sejlede både oversøisk og på hvalfangst ved Grønland. Han havde et trankogeri uden for byen, hvor fangsterne blev forarbejdede. Han havde det held at kunne tjene godt på at (gade-)belysningen endnu for en stor del bestod af tranlamper.

Men selv store handelsmænd kan løbe ind i uheld:

Tilsyneladende mere optaget af lasten end af mandskabet om bord berettes om skibsforlis i Aarhus Stiftstidende i 1807: ”Atter har det Uheld været min Lod: at den gamle Skipper Jens Rasmussen Halling (som med min Jagt var bestemt til vor lidende Hovedstad for største Deelen ladet med Smør) total er forliist paa Hesseløen den 8. denne Maaned... Den 7/8 Deel af Ladningen var for min Regning og Resten for Medborgere her paa Stedet... Kun en Mand af de 4 reddedes - af en Englænder..”

I 1816 mistede han et skib på vej hjem fra Bergen: ”Galeasen Marie Chatrine herfra Aarhuus, tilhørende Hr. Agent Meulengracht, kommende fra Bergen lastet med Tran, Sild, Lys og Fisk, ført af Skipper H. Skonning, strandede 1 Miil norden for Klit Mølle ved Thisted, Natten mellem den 1. og 2. December. Lasten er tildeels bierget, men for Skibet er ingen Redning”

Ikke kun skibe mistede han, i hvert fald én gris gik hjemmefra: ”Sidste Løverdags Aften er af min Gaard udkommet en rødbroget Galte-Griis; hvo samme tilveiebringer, boes en passende Douceur af Harboe Meulengracht.”

Lille Torv 2

Det gik dog så godt for Meulengracht, at han i 1816 stod for opførelsen den fornemme gård, ”det hvide palæ”, på Lille Torv nr. 2. Han solgte derfor ud af forretningen i Vestergade og indrykkede en annonce over auktionen i Aarhus Stiftstidende:

”bliver i min Bopæl paa Vestergade bortsolgt pr. offentlig Auction: 25 Kister Fensterglas, 15 Dito Fensterglasruuder, 8 Kurve Kronglas, 15 Kister Kronglasruuder, 125 Dito Amerikanske Ruuder, 20 Dito Taffelglas, 2 Dito Apothekerglas, 2 Dito forskellige Slags Ølglas, Viinglas, Punchglas, Blækhuse, Urtepotter ... 16.000 forskellige Slags Bouteiller. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet. H. Meulengracht.”

Byggeriet på Lille Torv bestod af købmandsgården fra 1816, pakhus (Badstuegade 1) fra 1809 og den lave bygning mellem de to. Der var en pause i byggeriet efter pakhusets opførelse på grund af økonomiske krisetider under Napoleonskrigene. Bygningen blev senere ombygget og tilføjet balkon af den efterfølgende ejer, J. U. Gerdes. Pakhuset blev benyttet til at opbevare de varer, Meulengrachts skibe sejlede hjem fra nær og fjern. Det blev fredet i 1970.

De Hvide Palæ blev benyttet som logi af de kongelige, når de var i byen.

Agent og justitsråd

Harboe Meulengracht var æresmedlem af Polyhymnia, klubben for byens bedst stillede borgerskab, hvor man mødtes for at diskutere, læse litteratur og se teater m.v. Han blev agent (kgl. Hofleverandør) og udnævnt til justitsråd (hædersbevisning i rangsystemet). Harboe Meulengracht døde den 27. maj 1853.

Kilder og litteratur

• Sejrssedler.dk