Jægergården: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Jægergården (Ukendt) 1890.jpg|300px|thumb|right|Jægergården 1890. Nedrevet i 1910.]] | |||
[[Fil:Jægergården (Ukendt) 1890.jpg|300px|thumb| | '''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg gods]], og efter nybygning i 1724 kaldtes "Marselisborg Jægergaard". Den lå dér, hvor Århus Kommune i 2001 indviede sin nye administrationsbygning i [[Jægergårdsgade]]. | ||
I 1843 udskiltes jægergården fra Marselisborg og havde flere ejere frem til 1857, hvor den solgtes til fabrikanten og politikeren Mads Pagh Bruun (1809-84). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af [[Frederiksbjerg]]. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på [[Centralværkstedet|Centralværkstedsområdet]], og i 1910 blev den nednevet. | Den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere og som aftægtbolig for enker og pensionerede forvaltere fra Marselisborg gods. I slutningen af 1790'erne blev den traktørsted. Omkring 1833 blev bindingsværksbygningen nedrevet og erstattet af en smuk, grundmuret bygning i empirestil. Den husede 1833-1845 stiftsamtets kontor. | ||
I 1843 udskiltes jægergården fra Marselisborg og havde flere ejere frem til 1857, hvor den solgtes til fabrikanten og politikeren [[Mads Pagh Bruun]] (1809-84). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af [[Frederiksbjerg]]. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på [[Centralværkstedet|Centralværkstedsområdet]], og i 1910 blev den nednevet. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Jægergården - fra landsted til byhus. | *''Kurt Lundskov'' (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23400596 Bestil materiale] | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori:Land- & skovbrug]] | [[Kategori:Land- & skovbrug]] | ||
Versionen fra 28. sep. 2012, 08:59
Jægergården var oprindeligt et markhus under Marselisborg gods, og efter nybygning i 1724 kaldtes "Marselisborg Jægergaard". Den lå dér, hvor Århus Kommune i 2001 indviede sin nye administrationsbygning i Jægergårdsgade.
Den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere og som aftægtbolig for enker og pensionerede forvaltere fra Marselisborg gods. I slutningen af 1790'erne blev den traktørsted. Omkring 1833 blev bindingsværksbygningen nedrevet og erstattet af en smuk, grundmuret bygning i empirestil. Den husede 1833-1845 stiftsamtets kontor.
I 1843 udskiltes jægergården fra Marselisborg og havde flere ejere frem til 1857, hvor den solgtes til fabrikanten og politikeren Mads Pagh Bruun (1809-84). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af Frederiksbjerg. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på Centralværkstedsområdet, og i 1910 blev den nednevet.
Litteratur og kilder
- Kurt Lundskov (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. Bestil materiale
_1890.jpg){kind=link}