August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:


Müller kom som 9-årig til Danmark og fik indfødsret i 1878. Efter eksamen fra Lyngby Seminarium i 1866 var han privat skolebestyrer i Hobro 1866-68, og 1869 blev han ansat ved Århus kommunale skolevæsen. Han blev gift 26. dec. 1872 med Marie Elvine Kirstine Nørlem (1851-1922).<br>
Müller kom som 9-årig til Danmark og fik indfødsret i 1878. Efter eksamen fra Lyngby Seminarium i 1866 var han privat skolebestyrer i Hobro 1866-68, og 1869 blev han ansat ved Århus kommunale skolevæsen. Han blev gift 26. dec. 1872 med Marie Elvine Kirstine Nørlem (1851-1922).<br>
I perioden 1888-93 var Müller overlærer (skoleinspektør) ved [[Borgerpigeskolen]] og 1893-1918 ved [[Nørrebrogades Skole]]. Forfatteren [[Victor Jensen]], der var elev på skolen, giver i sin bog "Klunketid og krigsår" følgende karakteristik af ham:<br><br>
I perioden 1888-93 var Müller overlærer (skoleinspektør) ved [[Borgerpigeskolen]] og 1893-1918 ved [[Nørrebrogades Skole]]. I sine erindringer "Klunketid og krigsår" giver [[Victor Jensen]], der var elev på skolen, følgende karakteristik af ham:<br><br>


"''Overlæreren bar det pompøse navn "Ørnen", og der var virkelig noget af ørnens hvasse blik, når han var vred. Mens vi var i de små klasser, skælvede vi for ham; men da vi blev større, opdagede vi snart, at han havde det som de store hunde, der nok gør truende, men sjældent bider.''"<sup>1</sup><br><br>
"''Overlæreren bar det pompøse navn "Ørnen", og der var virkelig noget af ørnens hvasse blik, når han var vred. Mens vi var i de små klasser, skælvede vi for ham; men da vi blev større, opdagede vi snart, at han havde det som de store hunde, der nok gør truende, men sjældent bider.''"<sup>1</sup><br><br>


1878 blev Müller kgl. translatør og tolk i tysk. Han oversatte blandt andet Allvis Opera "Bankieren i Sevilla" og sendte den til Hamborg i håb om at få den opført der. 1881-1908 var han sanglærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og han fik i 1885 tildelt A.P. Berggreens Legat, der uddeltes "som Anerkjendelse og Opmuntring til dem, som særlig virke for Folke- og Kirkesangens Fremme"<sup>2</sup>.<br>
1878 blev Müller kgl. translatør og tolk i tysk. Han oversatte blandt andet Allvis Opera "Bankieren i Sevilla" og sendte den til Hamborg i håb om at få den opført der. 1881-1908 var han sanglærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og han fik i 1885 tildelt A.P. Berggreens Legat, der uddeltes "''som Anerkjendelse og Opmuntring til dem, som særlig virke for Folke- og Kirkesangens Fremme''"<sup>2</sup>.<br>
I 1890 oprettede han sammen med skolebestyrer [[Peter Mortensen Albeck|P.M. Albeck]] et kursus i Aarhus, der forberedte deltagerne til at tage eksamen som lærerinder, og fungerede en årrække som leder af samme kursus.<br><br>
I 1890 oprettede han sammen med skolebestyrer [[Peter Mortensen Albeck|P.M. Albeck]] et kursus i Aarhus, der forberedte deltagerne til at tage eksamen som lærerinder, og fungerede en årrække som leder af samme kursus.<br><br>


Müller satte også sit præg på mange andre fronter. Han var medlem af byrådet for partiet Højre fra 1906-1909.
==Fordragsholder i alt fra bondens frigørelse til ferskvandsålens liv==
Müller satte også sit præg på mange andre fronter. Han var medlem af byrådet for partiet Højre fra 1906-1909. Derudover var han blandt andet stifter af og formand for [[Aarhus Stifts Lærerenkekasse]], i bestyrelsen for [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]] og formand for forretningsudvalget for Århusafdelingen af [[Kristelig Forening til vildfarne Børns redning]]. Han blev senere kredsformand for samme forening.<br>
Han var også meget benyttet som foredragsholder i forskelligt regi. Emnerne var typisk historiske, især i starten af hans foredragskarriere. Men han holdt også foredrag om musik, pædagogik, teknik og naturhistorie.<br>
Eksempler på foredrag:
* Den franske Revolutions første Periode (Den Konservative Klub 1887)
* Bondens Frigørelse (Den Konservative Klub 1888)
* Om Danebrog (Den Konservative Klub 1888)
* Enevælden (Den Konservative Klub 1889)
* Dannevirke (Den Konservative Klub 1890)
* Niels Ebbesen (Vaabenbrødreforeningen 1890)
* Pestalozzi (Raadhus-Salen 1896)
* Istedslaget (Nationalfest afholdt af 7 Forsvars- og Vaabenbrødreforeninger 1897)
* Hvilke Krav stiller den moderne Pædagogik til en velordnet Undervisningsplan, og hvorledes kunne de fyldestgøres med Henblik til Loven af 24. Marts 1899 (Lolland-Falsters Stifts Skolemøde i Maribo 1899)
* Merkantilismen og Chr. IV (Jyllands Handelsakademi 1898, Handels- og Kontoristforeningen 1899)
* De Konservatives Holdning ved de kommende Folketingsvalg (Viborg Højreforening 1900)
* Hartmanns Betydning for nordisk Musikliv (Handels- og Kontoristforeningen 1900)
* Hvad vil det sige at være konservativ (Politisk Foredrag i Randers 1900)
* Telegrafering uden Traad (Handels- og Kontoristforeningen 1902)
* Kemi (illustreret med små eksperimenter) (Danmarks Good Templar Orden 1904)
* Statens Opgaver i Anledningen af Loven om forsømte og forbryderiske Børn og unge Mennesker (De konservative Foreninger 1905)
* Heise (Haandværkerforeninge 1905)
* Ferskvandsaalens Liv (Rådhussalen 1911)
* Napoleon den Første (Rådhuset 1905)
* Kødædende planter (Rådhuset 1907)
* Hansestæderne (Handelshøjskolen 1907)<br><br>


Han var blandt andet stifter af og formand for [[Aarhus Stifts Lærerenkekasse]], i bestyrelsen for [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]] og for Århusafdelingen af [[Kristelig Forening til vildfarne Børns redning]]. Han blev senere kredsformand for samme forening.<br>
Som 75-årig beskrives han i omtalen i Aarhus Stiftstidende som en frisk og aktiv pensionist, der ud over at "granske" i bøgerne også var en friluftsnatur og en fortrinlig Jæger.<br>
Som 75-årig beskrives han i omtalen i Aarhus Stiftstidende som en frisk og aktiv pensionist, der ud over at "granske" i bøgerne også var en friluftsnatur og en fortrinlig Jæger.<br>



Versionen fra 16. aug. 2016, 09:59

Overlærer (skoleinspektør), kgl. translatør og tolk August Carl Louis Christorph Müller

Overlærer, kgl. translatør og tolk August Carl Louis Christorph Müller, født 14. august 1847 i Schmölau, preussisk Sachsen. Død 22. feb. 1928 i Århus.

Müller kom som 9-årig til Danmark og fik indfødsret i 1878. Efter eksamen fra Lyngby Seminarium i 1866 var han privat skolebestyrer i Hobro 1866-68, og 1869 blev han ansat ved Århus kommunale skolevæsen. Han blev gift 26. dec. 1872 med Marie Elvine Kirstine Nørlem (1851-1922).
I perioden 1888-93 var Müller overlærer (skoleinspektør) ved Borgerpigeskolen og 1893-1918 ved Nørrebrogades Skole. I sine erindringer "Klunketid og krigsår" giver Victor Jensen, der var elev på skolen, følgende karakteristik af ham:

"Overlæreren bar det pompøse navn "Ørnen", og der var virkelig noget af ørnens hvasse blik, når han var vred. Mens vi var i de små klasser, skælvede vi for ham; men da vi blev større, opdagede vi snart, at han havde det som de store hunde, der nok gør truende, men sjældent bider."1

1878 blev Müller kgl. translatør og tolk i tysk. Han oversatte blandt andet Allvis Opera "Bankieren i Sevilla" og sendte den til Hamborg i håb om at få den opført der. 1881-1908 var han sanglærer ved Aarhus Katedralskole, og han fik i 1885 tildelt A.P. Berggreens Legat, der uddeltes "som Anerkjendelse og Opmuntring til dem, som særlig virke for Folke- og Kirkesangens Fremme"2.
I 1890 oprettede han sammen med skolebestyrer P.M. Albeck et kursus i Aarhus, der forberedte deltagerne til at tage eksamen som lærerinder, og fungerede en årrække som leder af samme kursus.

Fordragsholder i alt fra bondens frigørelse til ferskvandsålens liv

Müller satte også sit præg på mange andre fronter. Han var medlem af byrådet for partiet Højre fra 1906-1909. Derudover var han blandt andet stifter af og formand for Aarhus Stifts Lærerenkekasse, i bestyrelsen for Våbenbrødreforeningen og formand for forretningsudvalget for Århusafdelingen af Kristelig Forening til vildfarne Børns redning. Han blev senere kredsformand for samme forening.
Han var også meget benyttet som foredragsholder i forskelligt regi. Emnerne var typisk historiske, især i starten af hans foredragskarriere. Men han holdt også foredrag om musik, pædagogik, teknik og naturhistorie.
Eksempler på foredrag:

  • Den franske Revolutions første Periode (Den Konservative Klub 1887)
  • Bondens Frigørelse (Den Konservative Klub 1888)
  • Om Danebrog (Den Konservative Klub 1888)
  • Enevælden (Den Konservative Klub 1889)
  • Dannevirke (Den Konservative Klub 1890)
  • Niels Ebbesen (Vaabenbrødreforeningen 1890)
  • Pestalozzi (Raadhus-Salen 1896)
  • Istedslaget (Nationalfest afholdt af 7 Forsvars- og Vaabenbrødreforeninger 1897)
  • Hvilke Krav stiller den moderne Pædagogik til en velordnet Undervisningsplan, og hvorledes kunne de fyldestgøres med Henblik til Loven af 24. Marts 1899 (Lolland-Falsters Stifts Skolemøde i Maribo 1899)
  • Merkantilismen og Chr. IV (Jyllands Handelsakademi 1898, Handels- og Kontoristforeningen 1899)
  • De Konservatives Holdning ved de kommende Folketingsvalg (Viborg Højreforening 1900)
  • Hartmanns Betydning for nordisk Musikliv (Handels- og Kontoristforeningen 1900)
  • Hvad vil det sige at være konservativ (Politisk Foredrag i Randers 1900)
  • Telegrafering uden Traad (Handels- og Kontoristforeningen 1902)
  • Kemi (illustreret med små eksperimenter) (Danmarks Good Templar Orden 1904)
  • Statens Opgaver i Anledningen af Loven om forsømte og forbryderiske Børn og unge Mennesker (De konservative Foreninger 1905)
  • Heise (Haandværkerforeninge 1905)
  • Ferskvandsaalens Liv (Rådhussalen 1911)
  • Napoleon den Første (Rådhuset 1905)
  • Kødædende planter (Rådhuset 1907)
  • Hansestæderne (Handelshøjskolen 1907)

Som 75-årig beskrives han i omtalen i Aarhus Stiftstidende som en frisk og aktiv pensionist, der ud over at "granske" i bøgerne også var en friluftsnatur og en fortrinlig Jæger.


Litteratur og kilder

1. Jensen, Victor: "Klunketid og krigsår", Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, 1968 s.49
2. Sejrs sedler med henvisning til Aarhus Stiftstidende 8.august 1885

  • Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
  • Sejrs Sedler med henvisning til Aarhus Stiftstidende 13.august 1922; 23.oktober 1890