773
redigeringer
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 19: | Linje 19: | ||
Ved 1900-tallets start dominerede varieté og baller. Det blev der sat en stopper for efter kritik af, at forsamlingsbygningen var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål. Under Chr. Jørgensens værtsskab fra 1903-1921 blev stedet landskendt for sin gode mad og properhed og brugt til mange forskellige sammenkomster af folk fra forskellige samfundslag. Under efterfølgeren Søren Randa blev forsamlingsbygningen flittigt brugt til afholdelse af møder. Men man kunne også opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.<br><br> | Ved 1900-tallets start dominerede varieté og baller. Det blev der sat en stopper for efter kritik af, at forsamlingsbygningen var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål. Under Chr. Jørgensens værtsskab fra 1903-1921 blev stedet landskendt for sin gode mad og properhed og brugt til mange forskellige sammenkomster af folk fra forskellige samfundslag. Under efterfølgeren Søren Randa blev forsamlingsbygningen flittigt brugt til afholdelse af møder. Men man kunne også opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.<br><br> | ||
[[Fil:A6523.jpg|thumb|left|350px|Kommunalrevy i forsamlingsbygningen. | [[Fil:A6523.jpg|thumb|left|350px|Kommunalrevy i forsamlingsbygningen. Fotograf: Børge Venge, 1961, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv]] | ||
I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til i forsamlingsbygningen. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev den beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten, der ikke længere kunne klare sig med sine hidtidige lokaler i [[Hotel Royal]], og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer.<br><br> | I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til i forsamlingsbygningen. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev den beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten, der ikke længere kunne klare sig med sine hidtidige lokaler i [[Hotel Royal]], og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer.<br><br> | ||
Linje 44: | Linje 44: | ||
http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1690110/nyt-hotel-i-aarhus-er-et-sted-som-ingen-kan-elske/ | http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1690110/nyt-hotel-i-aarhus-er-et-sted-som-ingen-kan-elske/ | ||
* Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger nr. 126, 117. aargang, den 4. juni 1875 s.4 | * Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger nr. 126, 117. aargang, den 4. juni 1875 s.4 | ||
*Planafdelingen, Center for Byudvikling og Mobilitet i Aarhus: Lokalplan 863, Område til cityformål ved H. H. Seedorffs Stræde og Østergade | |||
* Sørensen, red. Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen: ”Aarhus i billeder under besættelse og befrielse” unummereret, Gravers Andersens Forlag 1946 | * Sørensen, red. Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen: ”Aarhus i billeder under besættelse og befrielse” unummereret, Gravers Andersens Forlag 1946 | ||
* Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i ”Sådan husker vi Aarhus 1915-60…”, HB Grafisk 1994 | * Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i ”Sådan husker vi Aarhus 1915-60…”, HB Grafisk 1994 |
redigeringer