773
redigeringer
Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 20. jun. 2016, 15:39
, 20. juni 2016ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Østergades Hotel.jpg|thumb|right|350px|I midten forsamlingsbygningens forhus, som fra 1875-1975 husede Østergades Hotel. | [[Fil:Østergades Hotel.jpg|thumb|right|350px|I midten forsamlingsbygningens forhus, som fra 1875-1975 husede Østergades Hotel. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet.]]Den 4. juni 1875 blev det annonceret i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, at et gæstgiveri med plads til 2-300 personer og en forsamlingssal til 1500-2000 personer ville være til leje fra oktober flyttetid samme år. Til gæstgiveriet var blandt andet knyttet en stald med foderplads til at ca. 200 heste om dagen og en lejlighed, hvor kuskene kunne blive beværtet.<br> | ||
Gæstgiveriet blev snart kendt som [[Østergades Hotel]], og mange nulevende aarhusianere vil huske forsamlingssalen som stedet, der gennem årtier dannede rammen om alt fra faglige møder til koncerter og juletræsfester. | Gæstgiveriet blev snart kendt som [[Østergades Hotel]], og mange nulevende aarhusianere vil huske forsamlingssalen som stedet, der gennem årtier dannede rammen om alt fra faglige møder til koncerter og juletræsfester. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Ved 1900-tallets start dominerede varieté og baller. Det blev der sat en stopper for efter kritik af, at forsamlingsbygningen var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål. Under Chr. Jørgensens værtsskab fra 1903-1921 blev stedet landskendt for sin gode mad og properhed og brugt til mange forskellige sammenkomster af folk fra forskellige samfundslag. Under efterfølgeren Søren Randa blev forsamlingsbygningen flittigt brugt til afholdelse af møder. Men man kunne også opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.<br><br> | Ved 1900-tallets start dominerede varieté og baller. Det blev der sat en stopper for efter kritik af, at forsamlingsbygningen var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål. Under Chr. Jørgensens værtsskab fra 1903-1921 blev stedet landskendt for sin gode mad og properhed og brugt til mange forskellige sammenkomster af folk fra forskellige samfundslag. Under efterfølgeren Søren Randa blev forsamlingsbygningen flittigt brugt til afholdelse af møder. Men man kunne også opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.<br><br> | ||
[[Fil:A6523.jpg|thumb|left|350px|Kommunalrevy i forsamlingsbygningen. Fotograf: Fotograf: Børge Venge, 1961, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv]] | |||
I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til i forsamlingsbygningen. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev den beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten, der ikke længere kunne klare sig med sine hidtidige lokaler i [[Hotel Royal]], og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer.<br><br> | I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til i forsamlingsbygningen. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev den beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten, der ikke længere kunne klare sig med sine hidtidige lokaler i [[Hotel Royal]], og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer.<br><br> | ||