Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Ved starten af 1900-tallet var det varieté og baller, der dominerede livet i bygningen. Efter kritik af at forsamlingshuset var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål, blev der sat en stopper for den slags arrangementer, og sammen med sin hustru lykkedes det Chr. Jørgensen, der stod alene med værtsskabet fra 1903 til 1921 efter at have delt værtsskab med Jens Sørensen. F. i 5 år, at gøre forsamlingsbygningen kendt i hele landet for sin gode mad og properhed. Bygningen blev brugt til mange forskellige sammenkomster og af folk fra forskellige samfundslag.<br>

Successen fortsatte under Søren Randa, som var vært indtil 1939. [var kendt fra Ørnereden, og som vendte tilbage hertil i 1939.] Forsamlingsbygningen blev fortsat brugt som mødested af mange forskellige foreninger. Derudover kunne man under Randa blandt andet opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.<br><br>

I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til i forsamlingsbygningen. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev den beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten, der ikke længere klare sig med sine hidtidige lokaler i [[Hotel Royal]], og salen som kasino for de tyske officerer.<br><br>

Forsamlingsbygningen oplevede en ny blomstringsperiode fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1970erne. Værten hed nu Carl Ove Søgaard. Han overtog i 1956 efter at have drevet Hotel Skandinavien og skabte sammen med bestyrelsen nye aktiviteter på bekostning af møder og baller. I 1967 indrettedes et cafeteria ved siden af hotellet og to år senere restaurant "[[Flaskehalsen]]" i hotellets kælderetage. Året efter at værtsskabet i 1972 blev overtaget af J. Bue Nielsen åbnede diskotek "[[Fyrtøjet]]" med indgang fra [[Asylgade]], nu [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]].<br><br>