1.778
redigeringer
Niels Paulli Krause-Jensen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med ' Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''',Født 19. maj 1894 i Aastrup, Skødstrup sogn. - død 30. januar 1970 i Aarhus. Søn af proprietær Søren Krause-Jensen og [[An...') |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', | Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i Aastrup, Skødstrup sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus. | ||
Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]] | Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen. | ||
===== Krause-Jensen flyver fra reden ===== | ===== Krause-Jensen flyver fra reden ===== | ||
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det | Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot | ||
Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] | Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig. | ||
===== Frivillig i fransk tjeneste ===== | ===== Frivillig i fransk tjeneste ===== | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste. | Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste. | ||
I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære. | I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære. | ||
| Linje 25: | Linje 26: | ||
I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks domme. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom. | I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks domme. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom. | ||
Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen. | Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen. | ||