3.652
redigeringer
Aarhus Gasværk: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Omkring år 1900 steg gasforbruget kraftigt. Århus voksede stærkt, og brugen af gas vandt frem i de lavere lag af befolkningen. Gasbelysning blev almindeligt i private hjem, og gas begyndte langsomt at fortrænge kul som brændsel i opvarmning og madlavning. Gasværket blev udvidet og moderniseret i mange omgange, og nogle tal kan belyse denne udvikling. I 1905 var gasnettet 54 km langt, og i 1940 var dets længde vokset til 165 km. Gasrørene blev dog ikke kun længere, men også mere rummelige og holdbare. Fra 1880 til 1940 voksede gasværkets produktion fra 0,7 mill. m3 til 12,7 mill. m3. | Omkring år 1900 steg gasforbruget kraftigt. Århus voksede stærkt, og brugen af gas vandt frem i de lavere lag af befolkningen. Gasbelysning blev almindeligt i private hjem, og gas begyndte langsomt at fortrænge kul som brændsel i opvarmning og madlavning. Gasværket blev udvidet og moderniseret i mange omgange, og nogle tal kan belyse denne udvikling. I 1905 var gasnettet 54 km langt, og i 1940 var dets længde vokset til 165 km. Gasrørene blev dog ikke kun længere, men også mere rummelige og holdbare. Fra 1880 til 1940 voksede gasværkets produktion fra 0,7 mill. m3 til 12,7 mill. m3. | ||
Alt imens gasværket voksede, skete der en afgørende ny udvikling i byens energiforsyning, da produktionen af elektricitet tog sin begyndelse. De første projekter til et elkraftværk kom fra privat side i 1890’erne, men de førte ikke til noget. I 1899 besluttede byrådet, at kommunen skulle opføre en elektrisk lys- og kraftstation. Elværket blev placeret umiddelbart ved siden af gasværket, og de to værker fik fælles administration og økonomi under det nye navn Aarhus Belysningsvæsen. Elværkets kundekreds og produktion voksede stærkt i de følgende årtier, og værket blev moderniseret og udvidet over flere omgange. Stort set alle private hjem fik elektrisk belysning, strømmen fortrængte gassen fra den offentlige belysning, og i 1904 blev der indført [[ | Alt imens gasværket voksede, skete der en afgørende ny udvikling i byens energiforsyning, da produktionen af elektricitet tog sin begyndelse. De første projekter til et elkraftværk kom fra privat side i 1890’erne, men de førte ikke til noget. I 1899 besluttede byrådet, at kommunen skulle opføre en elektrisk lys- og kraftstation. Elværket blev placeret umiddelbart ved siden af gasværket, og de to værker fik fælles administration og økonomi under det nye navn Aarhus Belysningsvæsen. Elværkets kundekreds og produktion voksede stærkt i de følgende årtier, og værket blev moderniseret og udvidet over flere omgange. Stort set alle private hjem fik elektrisk belysning, strømmen fortrængte gassen fra den offentlige belysning, og i 1904 blev der indført [[Sporvogne i Århus|elektrisk sporvognsdrift]]. Industrien gik ligeledes over til at bruge strøm som sin vigtigste energikilde. 1930'erne bragte to store forbedringer i udnyttelsen af elektricitet. Den første store forbedring bestod i, at elværket skiftede sin produktion fra jævnstrøm til vekselstrøm. Skiftet betød, at strøm kunne føres over meget længere afstande end før, og da mange elværker rundt omkring på samme tid ligeledes skiftede fra jævnstrøm til vekselstrøm, var vejen åbnet for, at elværket i Århus kunne indgå i et stadigt større forsyningsfællesskaber med andre byer og landsdele. Den anden store forbedring bestod i oprettelsen af fjernvarmenettet. Elværket begyndte at bruge overskudsvarmen fra dets strømproduktion til at opvarme vand, som derefter via et rørnet blev sendt gennem radiatorerne hos forbrugerne. Når vandet havde afgivet sin varme, løb det tilbage til elværket til fornyet opvarmning. | ||
Det samlede kompleks, som gasværket og elværket udgjorde, blev efterhånden stort. I 1880 havde gasværket et bebygget areal på 670 m2, og i 1940 havde de to værker tilsammen et bebygget areal på 12.189 m2. I det samme tidsrum voksede de to værkers totale areal fra 3.700 m2 til 50.400 m2. Deres samlede kulforbrug voksede fra 2.650 tons til 65.000 tons, og gasværkets beholderrumfang voksede fra 1.000 m3 til 90.000 m3. Tallene er omtrentlige, men de giver et indtryk af den ændring af dimensionerne, som fandt sted i løbet af 60 års perioden 1880-1940. De to værker blev en iøjnefaldende del af bybilledet med deres store hovedbygninger og høje rygende skorstene, kulbjergene, elværkets kilometerlange højspændingsledninger og gasværkets monumentale beholdere. | Det samlede kompleks, som gasværket og elværket udgjorde, blev efterhånden stort. I 1880 havde gasværket et bebygget areal på 670 m2, og i 1940 havde de to værker tilsammen et bebygget areal på 12.189 m2. I det samme tidsrum voksede de to værkers totale areal fra 3.700 m2 til 50.400 m2. Deres samlede kulforbrug voksede fra 2.650 tons til 65.000 tons, og gasværkets beholderrumfang voksede fra 1.000 m3 til 90.000 m3. Tallene er omtrentlige, men de giver et indtryk af den ændring af dimensionerne, som fandt sted i løbet af 60 års perioden 1880-1940. De to værker blev en iøjnefaldende del af bybilledet med deres store hovedbygninger og høje rygende skorstene, kulbjergene, elværkets kilometerlange højspændingsledninger og gasværkets monumentale beholdere. | ||
Under [[Den tyske besættelse 1940-45|den tyske besættelse 1940-45]] blev gas- og | Under [[Den tyske besættelse 1940-45|den tyske besættelse 1940-45]] blev gas- og elværkskomplekset underkastet omfattende sikkerhedsforanstaltninger rettet mod eventuelle bombeangreb fra tyskersympatisører, administrationsbygningen fik indrettet indvendigt beskyttelsesrum og skadestue, og brandslukningsgrupper blev uddannet. Komplekset kom stort set uskadt gennem besættelsen. Bemærkelsesværdigt nok overlod tyskerne det til et dansk værn at beskytte gas- og elværkskomplekset, frem for selv at besætte det med soldater. Under eksplosionen i et tysk skib den 4. juli 1944 blev gasbeholderen ved havnen ramt og gik i brand, men personalet og de frivillige hjælpere fik dæmpet trykket og slukket branden, inden der skete ulykker. | ||
I efterkrigstiden mistede gassen langsomt betydning som energikilde, gasværket blev underskudsgivende, og i 1979 blev det nedlagt. På det tidspunkt var der omkring 36.000 kunder tilbage hos gasforsyningen, og ca. 8.000 af dem brugte kun gassen som strategisk reserve i forhold til eventuelle strømsvigt. Mens gassen blev udkonkurreret af strømmen, blev den lokale elforsyning opslugt af større organisationer. I begyndelsen var det de lokale elkraftværker, som etablerede landsdelsdækkende forsyningsfællesskaber i form af selskaber, hvori de selv var andelshavere eller interessenter. Men efterhånden fik disse selskaber stadig flere selvstændige funktioner og overtog suverænitet fra de stiftende elværker, og med tiden fusionerede de forskellige selskaber med hinanden til endnu større geografiske enheder. | I efterkrigstiden mistede gassen langsomt betydning som energikilde, gasværket blev underskudsgivende, og i 1979 blev det nedlagt. På det tidspunkt var der omkring 36.000 kunder tilbage hos gasforsyningen, og ca. 8.000 af dem brugte kun gassen som strategisk reserve i forhold til eventuelle strømsvigt. Mens gassen blev udkonkurreret af strømmen, blev den lokale elforsyning opslugt af større organisationer. I begyndelsen var det de lokale elkraftværker, som etablerede landsdelsdækkende forsyningsfællesskaber i form af selskaber, hvori de selv var andelshavere eller interessenter. Men efterhånden fik disse selskaber stadig flere selvstændige funktioner og overtog suverænitet fra de stiftende elværker, og med tiden fusionerede de forskellige selskaber med hinanden til endnu større geografiske enheder. | ||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
*Mogens Weinreich, "Lokalhistorie: Kollektive varme baseret på strøm", Jyllands-Posten JP Århus 25.10.2003. | *Mogens Weinreich, "Lokalhistorie: Kollektive varme baseret på strøm", Jyllands-Posten JP Århus 25.10.2003. | ||
*Erik Nørby, "Sol og vind skal give varme til århusianerne", Jyllands-Posten JP Århus 24.11.2009. | *Erik Nørby, "Sol og vind skal give varme til århusianerne", Jyllands-Posten JP Århus 24.11.2009. | ||
[[Kategori:Tvivl]] | |||