6.753
redigeringer
Postvæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner
→Christians IV's postvæsen
No edit summary |
|||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststy-relsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold. | I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststy-relsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold. | ||
Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’ mens publikum skal ’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis. | Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ''’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’'' mens publikum skal ''’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’''. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ''’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’''. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis. | ||
===Fra pløre til damp og skinner=== | ===Fra pløre til damp og skinner=== | ||