Hedda Lundh: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 8: Linje 8:
I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at producere og distribuere illegale blade. Gruppen opstod i studiemiljøet på Aarhus Universitet og var ledet af den litteraturstuderende [[Morten Ruge]]. Senere begyndte gruppen at arbejde med sabotage, og Lundh blev sat til at håndtere sprængstoffer på lige fod med gruppens mandlige medlemmer.
I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at producere og distribuere illegale blade. Gruppen opstod i studiemiljøet på Aarhus Universitet og var ledet af den litteraturstuderende [[Morten Ruge]]. Senere begyndte gruppen at arbejde med sabotage, og Lundh blev sat til at håndtere sprængstoffer på lige fod med gruppens mandlige medlemmer.


I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende knyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[Klintegården]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade (1924-2016)]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen.
I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende knyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[Klintegaarden]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade (1924-2016)|Else Marie Pade]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen.


I slutningen af juni 1944 tog Lundh og hendes mand til København for at deltage i hendes fars 60-års fødselsdag - tilfældigvis samme dag, som gruppen i Aarhus var blevet stukket. Mændene, som hun havde arbejdet sammen med, var blevet taget af Gestapo, og hendes egen lejlighed var blevet ransaget. Kvindegruppen var dog blevet advaret i tide og var gået under jorden.
I slutningen af juni 1944 tog Lundh og hendes mand til København for at deltage i hendes fars 60-års fødselsdag - tilfældigvis samme dag, som gruppen i Aarhus var blevet stukket. Mændene, som hun havde arbejdet sammen med, var blevet taget af Gestapo, og hendes egen lejlighed var blevet ransaget. Kvindegruppen var dog blevet advaret i tide og var gået under jorden.
Linje 15: Linje 15:


=== Efter krigen ===
=== Efter krigen ===
Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, ''En kvindelig jernbanesabotør'', siden i 2002 med den selvbiografiske bog fra besættelsestiden i Aarhus, ''Ikke noget theselskab''. I 2012, samme år som hun døde, kunne man også opleve hende i tv-dokumentaren,  ''Danske modstandskvinder''.
Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, 'En kvindelig jernbanesabotør', siden i 2002 med den selvbiografiske bog fra besættelsestiden i Aarhus, 'Ikke noget theselskab'. I 2012, samme år som hun døde, kunne man også opleve hende i tv-dokumentaren 'Danske modstandskvinder'.


== Kilder og litteratur ==
== Kilder og litteratur ==
*Hedda Lund: Ikke noget theselskab, Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]
*Hedda Lundh: Ikke noget theselskab, Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]
*[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1828/origin/170/ Hedda Lundh, Dansk Kvindebiografisk Leksikon]
*[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1828/origin/170/ Hedda Lundh, Dansk Kvindebiografisk Leksikon]
*[https://www.information.dk/indland/2012/03/piger-lotter Nekrolog i Information d. 9. marts 2012 af Pia Fris Laneth]
*[https://www.information.dk/indland/2012/03/piger-lotter Nekrolog i Information d. 9. marts 2012 af Pia Fris Laneth]


[[Kategori: Besættelsen]]
[[Kategori: Besættelsen]]