Vestergade 9: Forskelle mellem versioner

(Oprettede siden med "'''Vestergade 9''' er en nu nedlagt adresse i det centrale Aarhus. De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forvalter på Marselisborg Hovedgård, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Chris...")
 
No edit summary
 
(37 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Vestergade 9''' er en nu nedlagt adresse i det centrale Aarhus.  
{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 9 (nedrevet)
|billed=
|billedtekst=
|koordinater=56.157587758435035, 10.205569641804566
|koordinatnavn=Vestergade 9
|adresse=Vestergade 9
|nedrevet= 1969
|glmatrikel= 396, Aarhus Bygrunde
|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]
}}
[[Fil:Vg 9 kopper.jpg|350px|thumb|right|Når man kunne få en vaccination hos læge Schmiegelow i Vestergade, var der tale om en koppevaccination. I Danmark ophørte koppevaccination i 1977. (Aarhuus Stiftstidende, 6. maj 1871)]]
'''Vestergade 9''' er en nu nedlagt adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus.  


De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993.
De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev [[Emil Vetts Passage]] ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993.
Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forvalter på Marselisborg Hovedgård, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Christian Asmussen (1722-1802), der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg.  


Han erhvervede borgerskab som farver i 1752. Valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen Wulf Friderich, der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset Philip Hartvig Rée.
Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden [[Andreas Stæhr]], der også var forpagter af [[Marselisborg Gods]], ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver [[Peter Christian Asmussen | Peter Christian Asmussen (1722-1802)]], der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg.  


I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til Jens Carl Tarliong, der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880) med en købsret, som han gjorde brug af i 1827.
===Byens første dampmaskine===


Byens første dampmaskine
Asmussen erhvervede borgerskab som farver i 1752 og blev valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen [[Wulf Friderich]], der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset [[Philip Hartvig Rée (1807-1841) | Philip Hartvig Rée]].


Byens første dampmaskine blev installeret på denne adresse i 1837. To år senere solgte Neidhardt virksomheden til farver Hans Lauritzen for at flytte til Varde. I 1847 overtog farver Andreas Hornsleth (1818-1853) stedet. Da han døde i 1853, fortsatte hans enke Anna Cathrine (1819-1909) med bestyrer på farveriet og siden med udlejning af lokaler frem til 1899.
I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til [[Jens Carl Tarliong]], der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver [[Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880)]] med en købsret, som han gjorde brug af i 1827.  
På førstesalen boede læge Herman Christian Schmiegelow (1816-1898). Han blev født i Hørsholm og kom til Aarhus i 1848 og slog sig ned som praktiserende læge. Han blev stadslæge i 1879.


Overtaget af Mønsted
Byens første dampmaskine blev installeret på denne adresse i 1837. To år senere solgte Neidhardt virksomheden til farver [[Hans Lauritzen]] for at flytte til Varde. I 1847 overtog farver [[Andreas Hornsleth (1818-1853)]] stedet. Da han døde i 1853, fortsatte hans enke [[Anna Cathrine (1819-1909)]] med bestyrer på farveriet og siden med udlejning af lokaler frem til 1899.
På førstesalen boede læge [[Herman Christian Schmiegelow (1816-1898)]]. Han blev født i Hørsholm og kom til Aarhus i 1848 og slog sig ned som praktiserende læge. Han blev stadslæge i 1879.


Ejendommen blev i 1899 købt af virksomheden Otto Mønsted A/S med henblik på udvidelse af fabrikken på nabogrunden. Fra ca.1930 var der ikke længere beboelse i ejendommen. Gennem tiden har mange forskellige virksomheder lejet sig ind i lokalerne, og i 1951 kom Aarhus Pengeskabsfabrik ind i bygningerne.
===Overtaget af Mønsted===


Den blev grundlagt af smedemester Marius Henrik Jæger, der startede sin smedeforretning i Mejlgade i 1894. Han døde i 1937, hvorefter sønnen Henrik Gottlieb Jæger videreførte virksomheden. Ved flytningen her til Vestergade 9 fik den et dobbelt så stort fabriksareal. Da det var en virksomhed i vækst, flyttede den i 1961 videre til nyopførte bygninger på Gjellerupvej ved Brabrand. Omkring 1970 kom der økonomiske problemer, og i 1976 lukkede den.
[[Fil:Emilvettspassage.jpg|350px|thumb|right|I 2023 er der busserne, der hersker i Emil Vetts Passage, der danner forbindelse mellem de centrale stoppesteder ved Klostertorvet og i Busgaden. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]


SKF (Svensk Kugleleje Fabrik fra Gøteborg) havde her i nr. 9 kontor og udstilling og var her fra 1952 til 1965.  
Ejendommen blev i 1899 købt af virksomheden [[Otto Mønsted Aarhus - OMA]] med henblik på udvidelse af fabrikken på nabogrunden. Fra ca.1930 var der ikke længere beboelse i ejendommen. Gennem tiden har mange forskellige virksomheder lejet sig ind i lokalerne, og i 1951 kom [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] ind i bygningerne.
De to etagers bygninger i Vestergade stod herefter tomme i nogen tid, hvorpå de i 1969 blev nedrevet.
 
Den blev grundlagt af smedemester [[Marius Henrik Christiansen Jæger]], der startede sin smedeforretning i Mejlgade i 1894. Han døde i 1937, hvorefter sønnen [[Henrik Gottlieb Jæger]] videreførte virksomheden. Ved flytningen her til Vestergade 9 fik den et dobbelt så stort fabriksareal. Da det var en virksomhed i vækst, flyttede den i 1961 videre til nyopførte bygninger på [[Gjellerupvej]] ved [[Brabrand]]. Omkring 1970 kom der økonomiske problemer, og i 1976 lukkede den.
 
[[SKF]] ([[Svensk Kugleleje Fabrik]]) fra Gøteborg) havde kontor og udstilling her fra 1952 til 1965. De to etagers bygninger stod herefter tomme i nogen tid, hvorpå de i 1969 blev nedrevet.


I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993.
I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993.


Når man kunne få en vaccination hos læge Schmiegelow i Vestergade, var der tale om en koppevaccination. I Danmark ophørte koppevaccination i 1977. (Aarhuus Stiftstidende, 6. maj 1871)
== Vestergade 9 på AarhusArkivet ==
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==


{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Vestergade_9]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108035&sort=date_to&direction=desc Vestergade 9]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
*  
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki


[[Kategori:]]
[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nuværende version fra 27. feb. 2024, 14:39

Vestergade 9 (nedrevet)

Indlæser kort...
Vestergade 9

Detaljeret information
Adresse
Adresse Vestergade 9 Tidl. matr. nr. 396, Aarhus Bygrunde
Bygning
Nedrevet 1969
Kulturmiljø

Vestergade 9 er en nu nedlagt adresse på Vestergade i det centrale Aarhus.

Når man kunne få en vaccination hos læge Schmiegelow i Vestergade, var der tale om en koppevaccination. I Danmark ophørte koppevaccination i 1977. (Aarhuus Stiftstidende, 6. maj 1871)

De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993.

Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forpagter af Marselisborg Gods, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Christian Asmussen (1722-1802), der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg.

Byens første dampmaskine

Asmussen erhvervede borgerskab som farver i 1752 og blev valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen Wulf Friderich, der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset Philip Hartvig Rée.

I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til Jens Carl Tarliong, der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880) med en købsret, som han gjorde brug af i 1827.

Byens første dampmaskine blev installeret på denne adresse i 1837. To år senere solgte Neidhardt virksomheden til farver Hans Lauritzen for at flytte til Varde. I 1847 overtog farver Andreas Hornsleth (1818-1853) stedet. Da han døde i 1853, fortsatte hans enke Anna Cathrine (1819-1909) med bestyrer på farveriet og siden med udlejning af lokaler frem til 1899. På førstesalen boede læge Herman Christian Schmiegelow (1816-1898). Han blev født i Hørsholm og kom til Aarhus i 1848 og slog sig ned som praktiserende læge. Han blev stadslæge i 1879.

Overtaget af Mønsted

I 2023 er der busserne, der hersker i Emil Vetts Passage, der danner forbindelse mellem de centrale stoppesteder ved Klostertorvet og i Busgaden. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.

Ejendommen blev i 1899 købt af virksomheden Otto Mønsted Aarhus - OMA med henblik på udvidelse af fabrikken på nabogrunden. Fra ca.1930 var der ikke længere beboelse i ejendommen. Gennem tiden har mange forskellige virksomheder lejet sig ind i lokalerne, og i 1951 kom M.H. Jægers Pengeskabsfabrik ind i bygningerne.

Den blev grundlagt af smedemester Marius Henrik Christiansen Jæger, der startede sin smedeforretning i Mejlgade i 1894. Han døde i 1937, hvorefter sønnen Henrik Gottlieb Jæger videreførte virksomheden. Ved flytningen her til Vestergade 9 fik den et dobbelt så stort fabriksareal. Da det var en virksomhed i vækst, flyttede den i 1961 videre til nyopførte bygninger på Gjellerupvej ved Brabrand. Omkring 1970 kom der økonomiske problemer, og i 1976 lukkede den.

SKF (Svensk Kugleleje Fabrik) fra Gøteborg) havde kontor og udstilling her fra 1952 til 1965. De to etagers bygninger stod herefter tomme i nogen tid, hvorpå de i 1969 blev nedrevet.

I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993.

Vestergade 9 på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vestergade 9

Litteratur og kilder