Richard Thurlow (1827-1917)

Billedet er en såkaldt vitrotypi (også kaldet ambrotypi), der består af et undereksponeret og bleget kollodiumnegativ på glas. Ved at dække negativets bagside med sort lak eller et stykke sort fløjl fremstod ambrotypien som et direkte positivt fotografi. Det er taget omkring 1860, og tidens tand har været lidt hård ved billedet. På billedet ses Richard og Martha Thurlow med deres fem døtre; Mathilde, Isabella, Jane Mary (kaldet Jenny), Richanda og Mary Ann.

Avisudklip, i anledning af Richard Thurlows fødselsdag, fra Århus Stiftstidende den 12. juni 1910.

Richard Thurlow (født den 12. juni 1827 eller 1829 i Roydan, Norfolk, England, død den 6. maj 1917 i Aarhus) var lokomotivfører.

Fra England til Sydslesvig

Richard Thurlow kom oprindeligt fra England, men flyttede sammen med sin familie til Flensborg i 1853, og da Den Sydslesvigske Jernbane mellem Flensborg-Tønning åbnede året efter, blev Richard ansat som fyrbøder på toget. Kort efter blev han forfremmet til lokomotivfører. Hvorfor familien tog turen til Sydslesvig, siger kilderne ikke noget om, men at det har været knyttet til jernbaneetableringen, der blev påbegyndt i 1852, er rimelig sandsynligt. Sikkert og vist er det, at Richard i januar 1865 blev ansat som lokomotivfører i Aarhus, hvor han var ansat indtil sin pensionering i 1893.

I Aarhus bosatte familien sig i en nu nedreven ejendom på Frederiks Allé 44 mellem Søgade og Skt. Nicolaus Gade. Da de først flyttede til ind i ejendommen, hørte de under Viby Kommune, så for at finde dem i folketællingen fra 1870, må man kigge under Viby Sogn, Marselisborg Mark. Senere i 1874 blev det nye bykvarter Frederiksbjerg indlemmet i Aarhus Købstadskommune.

De engelske aarhusianere

At der i Aarhus på dette tidspunkt fandtes en engelsk lokomotivfører, var ikke tilfældigt. Og Thurlow var bestemt ikke den eneste englænder, der var kommet til Aarhus med jernbanen. I Århus Stiftstidende kan vi se, at Thurlow i august 1878 samtidig med to af hans engelske lokomotivkolleger, Marston Manthorpe og George Bailey, søgte om dansk indfødsret. På Dansk Demografisk Database, kan vi dog se, at han først fik det bevilget i 1887, hvor Manthorpe og Bailey fik det bevilget i hhv. 1880 og 1884.

Helt tilbage til de allerførste planer om etablering af et jysk jernbanenet, var englænderne involveret. Dels for at trække på englændernes erfaring og materiel, da landet allerede havde en veludviklet jernbaneindustri, men også for at løsne båndene til Tyskland med hvem Danmark var i krig med fra 1848-1851. Den første jernbane Thurlow havde arbejdet på i Sydslesvig, der på dette tidspunkt var en del af kongeriget Danmark, blev drevet af det engelske firma Peto, Brassey & Betts. Det var samme firma, der kom til at bygge og drive den jyske bane, der startede med et spor mellem den nyopførte Aarhus Hovedbanegård og Randers i 1862. Peto, Brassey & Betts leverede en pakkeløsning, der ud over anlæggelse og drift af banen, også leverede lokomotiver, opførelse af stationsbygninger og altså også en del af personellet – herunder arbejdere til anlæggelse af banen, ingeniører, maskinarbejder, tog- og lokomotivførere mm. I 1867 blev driften af banen overtaget af den danske stat, men mange af englænderne blev hængende i Aarhus.

En gammel hædersmand

I januar 1890 havde Richard Thurlow 25-års jubilæum som lokomotivfører i Aarhus, hvilket blev belønnet med et sølvbæger fra de nærmeste kolleger samt en musikalsk morgenhilsen. Thurlow blev i forbindelse med jubilæet beskrevet som den ældste lokomotivfører på de jyske og fynske jernbaner, og det blev fremhævet, at han havde en utrættelig flid og var pligtopfyldende.

I 1910 blev Richards 83-års fødselsdag markeret i Stiften med en artikel med billede, hvor ”den gamle Hædersmand” med det ualmindelige gode helbred blev kommenteret. Muligvis blev Richard ”blot” 81 år gammel, da de officielle kilder skifter mellem at angive hans fødselsår til 1827 og 1829. Syv år senere kunne den gamle engelske krop dog ikke mere. Knap 90 (eller 88) år gammel døde Richard Thurlow, hvilket var en imponerende alder for godt 100 år siden. Lige til det sidste boede Richard i lejligheden på Frederiks Allé 44, der dermed var hans hjem i over 50 år.

Familie

• Hustru Martha Whitta, datter af Thomas Whitta og Jane (født den 30. januar 1825/1827 i Suffolk, England, død den 9. november 1904 Aarhus).

Parret blev viet den 16. maj 1852 i Stanley, Wakefield, York, England.

Børn

• Mathilde Thurlow (født ca. i 1847 i England, død den 21. april 1869 i Aarhus).

Mathilde er angivet som parrets ældste datter. Richard og Martha blev dog først gift ca. fem år efter Mathildes fødsel, og kilderne angiver ikke noget om tidligere ægteskaber. Muligvis er Mathilde adopteret og født med et andet efternavn.

Mathilde blev i Aarhus forlovet med lokomotivfører Matthias Godtfred Kristoffer Allgrün, født ca. i 1846 i Flensborg. Allgrün var ansat ved den Sydslesvigske jernbane samtidig med Richard Thurlow. Mathilde døde dog, inden vielsen nåede at finde sted, 22 år gammel. I Århus Stiftstidende var indrykket følgende annonce: ”At vor kjære Datter, Mathilde Thurlow, 22 Aar gammel, efter 8 Dages Sygdom er hensovet igaar Morges, bekjendtgjøres herved af hendes sørgende Forældre og Forlovede.”

I kirkebogen kan vi se, at Mathilde blev begravet fra Vor Frue Kirke.

• Isabella Thurlow (født den 14. december 1851, død den 8. august 1881 i Odense. Blev begravet fra Vor Frue Kirke).

Var ligesom storesøsteren Mathilde født før forældrenes ægteskab. Om Isabella var adopteret, vides ikke.

Isabella blev konfirmeret som 18-årig i Vor Frue Kirke den 14. april 1872. Hun blev konfirmeret samtidig med lillesøsteren Richanda.

Isabella døde 29 år gammel i 1881 under et besøg i Odense. Richard og Martha indrykkede i forbindelse med datterens død følgende annonce i Århus Stiftstidende: ”At vor Dyrbare, altopoffrende Datter, Isabella, efter Aars tiltagende Svaghed pludselig d 8de dennes er bleven hjemkaldt til sin Frelser, under et kort besøg i Odense, bekjendtgøres herved sørgeligst af hendes dybtsørgende Forældre og Sødskende. Gud styrke os i vor tunge Sorg.”

• Jane Mary (kaldet Jenny) Thurlow (født den 7. juni 1853 i Brandon, Suffolk, England, død 17. marts 1886 i Chicago, USA).

Jenny blev konfirmeret i Aarhus Domkirke i 1867.

Den 3. marts 1872, som en nygift 18-årig tog Jenny, som mange andre danskere i denne periode, en enkeltbillet til Amerika med manden Jens Christian Thustrup, der kom fra Grenå. Hun kan findes i den danske udvandredatabase – ganske vist under navnet Jenny Marie Thiestrup.

I Chicago fik Jenny tre børn i Chicago, hvoraf den yngste blev opkaldt efter den afdøde søster Isabella. I 1886 måtte Richard og Martha i Stiften bekendtgøre, at nu var også Jenny død, 33 år gammel, efter "faa Dages haarde Lidelser". Annoncen kom i avisen over tre uger efter datterens død, hvilket tyder på, at den sørgelige nyhed havde taget noget tid om at nå frem til familien i Aarhus.

• Richanda (født den 21. september 1857 i Rendsborg, Tyskland, død den 9. januar 1926 i Aarhus).

Bliver i kilder omtalt som både Richarda og Richanda. I annoncer familien selv har indrykket i Århus Stiftstidende, bliver hun omtalt Richanda, mens kirkebøger osv. oftest bruger Richarda.

Konfirmeret i Vor Frue Kirke den 14. april 1872.

Den 16. maj 1884 gift med lokomotivfører Alfred Oskar Vilhelm Svendsen Tøjberg (1858-1920).

Fik tre børn, hvor ældstedatteren blev døbt Martha Mathilde Whitta Tøjberg, efter Richandas mor Martha og den ældste søster Mathilde.

• Mary Ann (født den 8. juli 1859 i Flensborg, død i 1927 i København).

Konfirmeret den 11. april 1875 i Vor Frue Kirke.

Gift med værkmester Christian Jørgensen den 28. oktober 1880 i Vor Frue Kirke. Parret bosatte sig i København, hvor de fik 13 børn. Blandt børnene finder man navne som Martha, Richard, Jenny og Isabella Mathilda – opkaldt efter Mary Anns familie.

Litteratur og kilde

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Se arkivalier omhandlende Thurlow på AarhusArkivet

• Århus Stiftstidende 01.12.1874, 24.04.1869, 09.12.18.78, 23.08,1878, 10.08.1881, 09.04.1886, 25.01.1890, 10.11.1904, 12.06.1910, 07.05.1917
• Jernbanehistorie, Jernbanen teknologi- og kulturhistorie, Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum, 2015.
• Opslag i kirkebøger og folketællinger
• Dansk Demografisk Database
• Opslag i slægtsdatabasen MyHeritage
• Opslag i slægtsdatabasen FamilySearch