Thomas Arboe (1836-1917): Forskelle mellem versioner

mNo edit summary
No edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Thomas Arboe''' (født 22.9.1836 i Rønne, død 8.2.1917 i Charlottenlund, begravet i Gentofte), arkitekt.  
'''Thomas Arboe''' (født den 22. september 1836 i Rønne, død den 8. februar 1917 i Charlottenlund, begravet i Gentofte) var arkitekt.  


Forældre: Købmand, konsul Otto Henrik A. og Oliva Elisabeth Saxtorph. Gift 9.6.1867 i Gentofte med Charlotte Amalie Petersen, født 14.5.1832 i Kbh., død 19.2.1921 i Charlottenlund, datter af møller Ole P. og Charlotte Amalie Møller.
Thomas Arboe blev født i Rønne, hvor han voksede op og kom i murerlære. Mens han var i murerlære, gik han på Kunstakademiets bygningsskole og ornamentskole fra 1855-1862. Herefter blev han elev hos to forskellige arkitekter.
 
Thomas Arboe deltog i 2. Slesvigske Krig som sekondløjtnant og var med i Slaget ved Dybbøl. Under krigen steg han til grad af kaptajn og blev ridder af Dannebrog.
 
I 1868 begyndte Thomas Arboe som arkitekt ved Statsbanerne at arbejde ved de jysk-fynske jernbaners tegnestue i Aarhus, hvis leder var N.P. Holsøe. Her tegnede Arboe stationsbygninger - ofte i røde eller gule mursten. Han var med til at tegne [[Aarhus Hovedbanegård]] i dennes anden version. Det var den bygning, der blev revet ned, da man begyndte på den nuværende hovedbanegård.  


Thomas Arboe blev født i Rønne, hvor han voksede op og kom i murerlære. Mens han var i murerlære, gik han på Kunstakademiets bygningsskole og ornamentskole fra 1855-1862. Herefter blev han elev hos to forskellige arkitekter.
===Privatliv===
Han var søn af købmand, konsul Otto Henrik A. og Oliva Elisabeth Saxtorph.  


Thomas Arboe deltog i 2. Slesvigske Krig som sekondløjtnant og var med i Slaget ved Dybbøl. Under krigen steg han til grad af kaptajn og blev Ridder af Dannebrog.
Gift den 9. juni 1867 i Gentofte med Charlotte Amalie Petersen (født den 14. maj 1832 i København, død den 19. februar 1921 i Charlottenlund), datter af møller Ole P. og Charlotte Amalie Møller.


I 1868 begyndte Thomas Arboe som arkitekt ved Statsbanerne at arbejde ved de jysk-fynske jernbaners tegnestue i Aarhus, hvis leder var N.P. Holsøe. Her tegnede Arboe stationsbygninger, ofte i røde eller gule mursten. Han var med til at tegne [[Aarhus Hovedbanegård]] i dennes anden version. Det var den bygning, der blev revet ned da man begyndte på den nuværende hovedbanegård.  
Thomas Arboe boede på adressen [[Marselisborg Allé 3B]].


=== Bygninger i Aarhus ===
=== Arbejde i Aarhus ===
 
====Ejendomme i Aarhus====
* [[Aarhus Hovedbanegård]] version 2, nedrevet i 1929
* [[Aarhus Hovedbanegård]] version 2, nedrevet i 1929
* [[Aarhus Kommunehospital]]
* [[Aarhus Kommunehospital]] (1893)
Elise Smiths Skole i Nørre Allé 25
* [[Elise Smiths Skole]]s tidligere bygning i [[Nørre Allé 25]]
Amtssygehuset (senere Sct. Annas Gade Skole)
* Amtssygehuset (senere [[Sct. Annagades Skole]])
* [[Marselisborg Allé 5 A]]
* [[Marselisborg Allé 3B]]
* [[Marselisborg Allé 5C]]


Hans Broges Ejendom og Professor Tage-Hansens Villa og Klinik.
====Om- og tilbygninger====
* [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]s ejendom i [[Mindegade 8]]
* [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Professor Tage-Hansens]] villa i [[Skt. Pauls Gade 9]] (nu nedrevet)


====Andet arbejde====
Derudover jernbanestationer blandt andet i: Kolding (1866); Hjørring (1871); Guldager (1874); Tommerup (1883); Hobro (1893); Viborg (1896); og Aalborg (1902); rådhuset i Nibe (1872); post- og telegrafbygning i Horsens (1880-81) og Frederikshavn; sygehuse i: Hobro (1880-81); Rønne (1890-92, senere udv.); desuden toldkamre, skoler samt råd-, ting- og arresthuse, især i Jylland.


Derudover jernbanestationer blandt andet i: Kolding (1866); Hjørring (1871); Guldager (1874); Tommerup (1883); Hobro (1893); Viborg (1896); og Ålborg (1902); rådhuset i Nibe (1872); post- og telegrafbygning i Horsens (1880-81) og Frederikshavn; sygehuse i: Hobro (1880-81); Rønne (1890-92, senere udv.); desuden toldkamre, skoler samt råd-, ting- og arresthuse, især i Jylland.
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==


 
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109585 Thomas Arboe]}}
Thomas Arboe boede på adressen [[Marselisborg Allé 3B]].


== Kilde ==
== Kilde ==
Linje 27: Linje 40:


[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.150343 longitude=10.204647>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204647, 56.150343] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>
<!-- Koordinaterne er på Aarhus Hovedbanegård -->

Nuværende version fra 10. apr. 2025, 11:53

Thomas Arboe (født den 22. september 1836 i Rønne, død den 8. februar 1917 i Charlottenlund, begravet i Gentofte) var arkitekt.

Thomas Arboe blev født i Rønne, hvor han voksede op og kom i murerlære. Mens han var i murerlære, gik han på Kunstakademiets bygningsskole og ornamentskole fra 1855-1862. Herefter blev han elev hos to forskellige arkitekter.

Thomas Arboe deltog i 2. Slesvigske Krig som sekondløjtnant og var med i Slaget ved Dybbøl. Under krigen steg han til grad af kaptajn og blev ridder af Dannebrog.

I 1868 begyndte Thomas Arboe som arkitekt ved Statsbanerne at arbejde ved de jysk-fynske jernbaners tegnestue i Aarhus, hvis leder var N.P. Holsøe. Her tegnede Arboe stationsbygninger - ofte i røde eller gule mursten. Han var med til at tegne Aarhus Hovedbanegård i dennes anden version. Det var den bygning, der blev revet ned, da man begyndte på den nuværende hovedbanegård.

Privatliv

Han var søn af købmand, konsul Otto Henrik A. og Oliva Elisabeth Saxtorph.

Gift den 9. juni 1867 i Gentofte med Charlotte Amalie Petersen (født den 14. maj 1832 i København, død den 19. februar 1921 i Charlottenlund), datter af møller Ole P. og Charlotte Amalie Møller.

Thomas Arboe boede på adressen Marselisborg Allé 3B.

Arbejde i Aarhus

Ejendomme i Aarhus

Om- og tilbygninger

Andet arbejde

Derudover jernbanestationer blandt andet i: Kolding (1866); Hjørring (1871); Guldager (1874); Tommerup (1883); Hobro (1893); Viborg (1896); og Aalborg (1902); rådhuset i Nibe (1872); post- og telegrafbygning i Horsens (1880-81) og Frederikshavn; sygehuse i: Hobro (1880-81); Rønne (1890-92, senere udv.); desuden toldkamre, skoler samt råd-, ting- og arresthuse, især i Jylland.

Thomas Arboe (1836-1917) på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Thomas Arboe

Kilde