Lodstårnet: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(20 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks-bygning
|titel= Lodstårnet
|billede= Fil: Lodstårnet sdfi skraafotos 2023 82 24 4 0011 00000389.jpg
|billedtekst= Lodstårnet set fra luften. 2023.<br> Foto: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
|koordinater= 56.16049279212238, 10.222400699807032
|koordinatnavn= Lodstårnet på Aarhus Ø.
|adresse=
|motto=
|bygningstype= Erhvervsbygning - skibsrelateret
|opført= 1953
|areal=
|matrikel= 2148a
|arkitekt= Johan Vondriak Richter
|bygherre=
|anlægssum=
}}
[[Fil:Lodstårnet.jpg|350px|thumb|right|Bassin 5 med Pier 3, Pier 2 og med Kystvejen i baggrunden. Midt i billedet ses Lodstårnet fra 1953. <br> Foto: Knud Nielsen 1983-1995 Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Lodstårnet''' er et otte-etager højt tårn beliggende på [[Aarhus Havn]]. Det kvadratiske betongrå tårn var i mange år et vartegn for Aarhus Havn og [[Pier 3]], og fungerede trods udflytningen af havnerelaterede virksomheder stadig som synligt pejlemærke på [[Hallandsgade]] nær [[Molslinjen]].


[[Fil:000335073 m.jpg|thumb|right|Lodstårnet på Aarhus Havn. <br>Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970]]
Da Molslinjen fraflyttede Pier 3 stod Lodstårnet efterladt uden funktion, indtil [[Aarhus Søfarts Museum]] i oktober 2022 indgik en aftale med [[Aarhus Kommune]] om at leje lodstårnet for en tre-årig periode.
Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvidet til otte etager af Aarhus Havn efter tegninger af [[C. F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue.]]  


Tårnet har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev bygget for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe.
Som følge af byudviklingen på [[Aarhus Ø]] er fremtiden for Lodstårnet endnu ikke endeligt fastlagt.


Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].
=== Tårnets historie ===


Det første Lodshus på fem-etager blev tegnet af [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] fra [[C.F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue]] og bygget i 1953 for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe. Bygningen var forberedt til otte etager, hvilket tårnet også blev udbygget til to år efter.


Som det første lodshus i landet fik tårnet etableret radaranlæg i 1956. På 8. etage lå en vagtstue med skriveborde, telefon, VHF-radio, udkig og radar samt radiokommunikation med skibene, der meldte deres ankomst og aftalte, hvilken assistance, man ønskede.
Bygningen husede omkring 7 lodser og 10 bådmænd. I stuen boede en enkelt bådsmand. Her var der også cykelstald og værksted. Bådmændene boede på 1., 2. og 3. sal, mens lodserne boede på 4., 5. og 6. sal. På etagerne 1-5 boede der tre mand på hver sal, og på 6. sal var der et kammer til én mand samt opholdsstue og køkken.
Det var nødvendigt og praktisk, at hver mand havde sin egen køje og sit eget kammer, hvor han kunne hvile. Det førte til, at Lodshuset blev kaldt for "sovesiloen".
Bådmændende var matroser eller fiskere af uddannelse. Deres opgave var at sejle lodsbådene, når lodserne skulle hentes i land igen, når skibene havde forladt Aarhus Havn.
Foruden opgaven med at sejle lodsbådene, var de også "trossemænd", som tog imod trosserne, når skibene skulle fortøjres og igen lod trosserne gå, når skibene igen skulle til søs.
Det var lodsens opgave at kravle om bord ad lodslejderen, der minder om en frithængende rebstige og dirigere skibet under indsejling til havnen. Dette var et risikabelt job i hårdt vejr.
I 2020 benyttedes Lodstårnet af [[Molslinjen]], og i perioder brugte Aarhus Kommune tårnet til at huse gæster fra udlandet.
Da Molslinjen fraflyttede Pier 3 den 1. oktober 2020 blev Lodstårnet forladt uden en egentlig funktion. Aarhus Kommune overtog det omkringliggende området på Pier 3 ved Lodstårnet. Aarhus Søfarts Museum, der længe havde haft kummerlige forhold til deres udstilling, drømte derfor om at flytte ind i bygningen. I oktober 2022, stod det klart at Aarhus Søfarts Museum kunne flytte ind i Lodstårnet på en tre-årig lejekontrakt. Aarhus Havn tilkendegav at de ønskede at betale huslejen for museet i hele lejeperioden.
Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De Bynære Havnearealer]].
== Litteratur og kilder ==
* https://issuu.com/skjultesteder/docs/lokalhistorie_fra_skyline_h__fte
* Aarhus Stiftstidende. Museum er reddet: Har fået nøglerne til lodstårnet. 09-10-2022.
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Byer & bydele]]
[[Ejendomme & bygningsværker]]
[[Arkitekter & bygmestre]]

Nuværende version fra 11. jan. 2024, 09:48

Lodstårnet
Lodstårnet sdfi skraafotos 2023 82 24 4 0011 00000389.jpg
Lodstårnet set fra luften. 2023.
Foto: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Indlæser kort...
Lodstårnet på Aarhus Ø.

Detaljeret information
Adresse
Matrikel nr. 2148a
Bygning
Type Erhvervsbygning - skibsrelateret Opført 1953 Arkitekt Johan Vondriak Richter
Bassin 5 med Pier 3, Pier 2 og med Kystvejen i baggrunden. Midt i billedet ses Lodstårnet fra 1953.
Foto: Knud Nielsen 1983-1995 Aarhus Stadsarkiv.

Lodstårnet er et otte-etager højt tårn beliggende på Aarhus Havn. Det kvadratiske betongrå tårn var i mange år et vartegn for Aarhus Havn og Pier 3, og fungerede trods udflytningen af havnerelaterede virksomheder stadig som synligt pejlemærke på Hallandsgade nær Molslinjen.

Da Molslinjen fraflyttede Pier 3 stod Lodstårnet efterladt uden funktion, indtil Aarhus Søfarts Museum i oktober 2022 indgik en aftale med Aarhus Kommune om at leje lodstårnet for en tre-årig periode.

Som følge af byudviklingen på Aarhus Ø er fremtiden for Lodstårnet endnu ikke endeligt fastlagt.

Tårnets historie

Det første Lodshus på fem-etager blev tegnet af Johan Richter fra C.F. Møllers Tegnestue og bygget i 1953 for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe. Bygningen var forberedt til otte etager, hvilket tårnet også blev udbygget til to år efter.

Som det første lodshus i landet fik tårnet etableret radaranlæg i 1956. På 8. etage lå en vagtstue med skriveborde, telefon, VHF-radio, udkig og radar samt radiokommunikation med skibene, der meldte deres ankomst og aftalte, hvilken assistance, man ønskede.

Bygningen husede omkring 7 lodser og 10 bådmænd. I stuen boede en enkelt bådsmand. Her var der også cykelstald og værksted. Bådmændene boede på 1., 2. og 3. sal, mens lodserne boede på 4., 5. og 6. sal. På etagerne 1-5 boede der tre mand på hver sal, og på 6. sal var der et kammer til én mand samt opholdsstue og køkken.

Det var nødvendigt og praktisk, at hver mand havde sin egen køje og sit eget kammer, hvor han kunne hvile. Det førte til, at Lodshuset blev kaldt for "sovesiloen".

Bådmændende var matroser eller fiskere af uddannelse. Deres opgave var at sejle lodsbådene, når lodserne skulle hentes i land igen, når skibene havde forladt Aarhus Havn.

Foruden opgaven med at sejle lodsbådene, var de også "trossemænd", som tog imod trosserne, når skibene skulle fortøjres og igen lod trosserne gå, når skibene igen skulle til søs.

Det var lodsens opgave at kravle om bord ad lodslejderen, der minder om en frithængende rebstige og dirigere skibet under indsejling til havnen. Dette var et risikabelt job i hårdt vejr.

I 2020 benyttedes Lodstårnet af Molslinjen, og i perioder brugte Aarhus Kommune tårnet til at huse gæster fra udlandet.

Da Molslinjen fraflyttede Pier 3 den 1. oktober 2020 blev Lodstårnet forladt uden en egentlig funktion. Aarhus Kommune overtog det omkringliggende området på Pier 3 ved Lodstårnet. Aarhus Søfarts Museum, der længe havde haft kummerlige forhold til deres udstilling, drømte derfor om at flytte ind i bygningen. I oktober 2022, stod det klart at Aarhus Søfarts Museum kunne flytte ind i Lodstårnet på en tre-årig lejekontrakt. Aarhus Havn tilkendegav at de ønskede at betale huslejen for museet i hele lejeperioden.

Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i Stadsarkitektens planer for De Bynære Havnearealer.

Litteratur og kilder