Forside: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(313 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
<span style="font-size: 30px;">Velkommen til AarhusWiki</span><br>
AarhusWiki er et digitalt, lokalt opslagsværk om Aarhus' historie, kultur og udvikling. Her kan du finde artikler om blandt andet byens bygninger, kvarterer, virksomheder, institutioner, foreninger og personer. AarhusWiki er administreret af Aarhus Stadsarkiv. Kontakt arkivet, hvis du ønsker at blive bidragsyder til AarhusWiki.
AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
{| width="100%"
|-
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Krigsfanger i Aarhus|Ugens wikiartikel: Krigsfanger i Aarhus]]</h2>
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Aarhus Vandværk|Ugens wikiartikel: Aarhusianerne fik åvand i vandhanerne]]</h2>
 
 
[[Fil:000161545.jpg|centre|500px|thumb]]
 
 
Efter 2. verdenskrig var omkring 700 polske krigsfanger var interneret i Aarhus.
 
De polske krigsfanger ankom til Aarhus i de euforiske befrielsesdage i maj 1945. Her blev de mødt med åbne arme for første gang i seks år. Mange havde siden 1939 henslæbt årene i tyske arbejdslejre, først i Tyskland og Polen og siden 1942 i Norge. I slutningen af april 1945 stævnede skibe fyldt med krigsfanger ud fra norske udskibningshavne. De rejste ud som tyske krigsfanger, men blev ved ankomsten til Danmark den 5. maj 1945 anerkendt som polske statsborgere.


[[Fil:Vandværkets terrain ca 1922.jpg|centre|500px|thumb]]


[[Krigsfanger i Aarhus|Læs mere om Krigsfanger i Aarhus]]
Klima er et tema, der vedvarende fylder i vores hverdag og i den politiske debat. [[Aarhus Stadsarkiv]] sætter i en ny artikelserie fokus på klimaet. Hvis man tager de historiske briller på og ser på forholdet mellem natur, miljø og mennesker er vores nuværende klimadebat et forholdsvis nyt fænomen. I artikelserien ser Stadsarkivet nærmere på, hvordan aarhusianere rent historisk har levet sammen med naturen – på godt og ondt. I denne uge ser vi nærmere på [[Aarhus Vandværk]].


[[Aarhus Vandværk|Læs mere om Aarhus Vandværk]]


| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|-
|}
|}

Nuværende version fra 4. nov. 2026, 09:52

Velkommen til AarhusWiki

AarhusWiki er et digitalt, lokalt opslagsværk om Aarhus' historie, kultur og udvikling. Her kan du finde artikler om blandt andet byens bygninger, kvarterer, virksomheder, institutioner, foreninger og personer. AarhusWiki er administreret af Aarhus Stadsarkiv. Kontakt arkivet, hvis du ønsker at blive bidragsyder til AarhusWiki.

AarhusWiki indeholder lige nu 7.262 artikler.

Klima er et tema, der vedvarende fylder i vores hverdag og i den politiske debat. Aarhus Stadsarkiv sætter i en ny artikelserie fokus på klimaet. Hvis man tager de historiske briller på og ser på forholdet mellem natur, miljø og mennesker er vores nuværende klimadebat et forholdsvis nyt fænomen. I artikelserien ser Stadsarkivet nærmere på, hvordan aarhusianere rent historisk har levet sammen med naturen – på godt og ondt. I denne uge ser vi nærmere på Aarhus Vandværk.

Læs mere om Aarhus Vandværk

Seneste artikler

  1. Hulda Pedersen
  2. Kloakering i Aarhus
  3. Hulda Matine Maren Pedersen (1875-1961)
  4. Elisabeth Gjerluff Nielsen (1957-2022)
  5. Rock i Aarhus
  6. Thomas Koppels Gade
  7. Marthaskolen
  8. Georg Frederik Wilhelm Lund
  9. Jon Vaupell
  10. Jakob Madsen Aarhus
  11. Jens Worm (1716-1790)
  12. Carl Frederik Christian Engell
  13. Ole Christensen Rømer
  14. Aksel Munch
  15. Thorkild Simonsens Park

Klik her for flere nye artikler