Niels Johan Bang (1876-1955): Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Niels Johans Bang skovrider 1928.jpg|200px|thumbnail|right|Skovrider Niels Johan Bang. Foto 1928]] | [[Fil:Niels Johans Bang skovrider 1928.jpg|200px|thumbnail|right|Skovrider Niels Johan Bang. Foto 1928]] | ||
'''Niels Johan Bang'''. | '''Niels Johan Bang''' (født den 17. august 1876 i Hvalsø, død den 2. februar 1955 i [[Skåde]], Aarhus) var skovrider i Aarhus. | ||
Han var søn af læge Lauritz Elmark Bang og hustru Sophie Frederikke Kjærgaard. | |||
Gift første gang med Harriet Ida Mynster.<br>Gift anden gang med Lovise Schrøder. | |||
Fik i 1896 forst- og jagtlærebrev. Var ansat ved Klitvæsenet, ved Baroniet Zeuthens Skove, Københavns Kommunes Skove, og skovfoged ved Ørnstrup Skovpart under Sorø Akademi. | Fik i 1896 forst- og jagtlærebrev. Var ansat ved Klitvæsenet, ved Baroniet Zeuthens Skove, Københavns Kommunes Skove, og skovfoged ved Ørnstrup Skovpart under Sorø Akademi. | ||
Ansat fra 1. november 1919 til 1946 som skovrider ved Aarhus Kommune, hvor han fik skovridergården [[Louisenlund]] som tjenestebolig. Han efterfulgte skovrider [[Arthur Edvard Pries]]. Hans efterfølger blev skovrider [[Kjeld Ladefoged]]. | Ansat fra den 1. november 1919 til 1946 som skovrider ved [[Aarhus Kommune]], hvor han fik skovridergården [[Louisenlund]] som tjenestebolig. Han efterfulgte skovrider [[Arthur Edvard Pries (1859-1919)]]. Hans efterfølger blev skovrider [[Kjeld Ladefoged (1913-1991)|Kjeld Ladefoged]]. | ||
N.J. Bang var af den gamle skole, der kørte rundt i skovene i en gammeldags hestetrukket jumbe, selv om kommunens folk var blevet motoriseret. | N.J. Bang var af den gamle skole, der kørte rundt i skovene i en gammeldags hestetrukket jumbe, selv om kommunens folk var blevet motoriseret. | ||
Han gjorde meget for at gøre [[Marselisborgskovene]] tiltrækkende for byens borgere, og | Han gjorde meget for at gøre [[Marselisborgskovene]] tiltrækkende for byens borgere, og Aarhus-skovene blev under ham et mønster for danske lystskove. Han var blandt andet initiativtager til etableringen af [[Dyrehaven]] og [[Forstbotanisk Have]]. | ||
Han blev i 1928 | Han blev i 1928 ridder af Dannebrogordenen. | ||
== | ==Kilder og litteratur== | ||
* Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene. Historie og begivenheder gennem århundreder.'' 1974 | * Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene. Historie og begivenheder gennem århundreder.'' 1974 | ||
* Viggo J. v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier.'' Bind III-2. 1925 | |||
* Kirkebog og folketælling Aarhus | |||
[[Kategori: Embedsmænd]] | |||
Nuværende version fra 28. okt. 2024, 10:03
Niels Johan Bang (født den 17. august 1876 i Hvalsø, død den 2. februar 1955 i Skåde, Aarhus) var skovrider i Aarhus.
Han var søn af læge Lauritz Elmark Bang og hustru Sophie Frederikke Kjærgaard.
Gift første gang med Harriet Ida Mynster.
Gift anden gang med Lovise Schrøder.
Fik i 1896 forst- og jagtlærebrev. Var ansat ved Klitvæsenet, ved Baroniet Zeuthens Skove, Københavns Kommunes Skove, og skovfoged ved Ørnstrup Skovpart under Sorø Akademi.
Ansat fra den 1. november 1919 til 1946 som skovrider ved Aarhus Kommune, hvor han fik skovridergården Louisenlund som tjenestebolig. Han efterfulgte skovrider Arthur Edvard Pries (1859-1919). Hans efterfølger blev skovrider Kjeld Ladefoged.
N.J. Bang var af den gamle skole, der kørte rundt i skovene i en gammeldags hestetrukket jumbe, selv om kommunens folk var blevet motoriseret.
Han gjorde meget for at gøre Marselisborgskovene tiltrækkende for byens borgere, og Aarhus-skovene blev under ham et mønster for danske lystskove. Han var blandt andet initiativtager til etableringen af Dyrehaven og Forstbotanisk Have.
Han blev i 1928 ridder af Dannebrogordenen.
Kilder og litteratur
- Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. Historie og begivenheder gennem århundreder. 1974
- Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier. Bind III-2. 1925
- Kirkebog og folketælling Aarhus
