Folkets Hus: Forskelle mellem versioner

Nuværende version fra 21. jan. 2022, 15:48

Arbejdernes Forsamlingsbygning, Amaliegade 21-23.

Folkets Hus, Amaliegade. 1939

Den fik senere navnet Folkets Hus, og blev i 1991 atter omdøbt til Kongreshuset.

Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til Frimurerlogen, men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner.

I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.

Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, til juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.

Solgt til lejligheder

Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker.

Folkets Hus på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Folkets Hus

Kilder og litteratur

J.P.Trap: Kongeriget Danmark, Bind.VII, 4. udgave, 1926
J.P. Trap: Danmark, Århus Amt. Bind VIII. 1963
Viggo von Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. Bind III. 1925
Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.
Århus Stiftstidende, 14. juli 2009

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Folkets Hus 1939.jpg|200px|thumbnail|right|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]]
-'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23. Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt nu til '''Kongreshuset'''.
+'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23.
-Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.
+Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt til '''Kongreshuset'''.
-I 1937-1939 gennemgik bygningen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.
+Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller|Thorkel Møller]], med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.
+I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner.
 I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.
-Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.
+Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, til juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.
 ====Solgt til lejligheder====
 Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker.
+==Folkets Hus på AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=3978 Folkets Hus]}}
 ==Kilder og litteratur==
-* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind.VII, 4. udgave, 1926 (s 47)
+* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind.VII, 4. udgave, 1926
 * J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963
-* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925 (s.525)
+* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925
 * Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.
 * Århus Stiftstidende, 14. juli 2009