Niels W. Gades Vej: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Niels W. Gades Vej''' ligger i den sydlige del af Århus mellem Carl Nielsens Vej og den nordlige del af Mindeparken. Anlagt i 1929 og opkaldt efter den danske ko...") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (15 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Gadeskilt-Niels W Gades Vej.jpg|200px|thumbnail]] | |||
[[Fil:Niels-W-Gadesvej-1910.jpg|250px|thumbnail|De første villaer på Niels W. Gades Vej, ca. 1910. Set mod Carl Nielsens Vej]] | |||
'''Niels W. Gades Vej''' ligger i [[Marselisborg]]. | |||
Navnegruppe af danske komponister i det nordlige komponistkvarter ved [[Strandvejen]]. Andre veje i denne gruppe er f.eks. [[Kuhlausvej]], [[J.P.E. Hartmanns Vej]] og [[P. Heises Vej]]. | |||
Oprindelig navngivet Villavejen i 1901. Navnet blev ændret i 1909 og opkaldt efter den danske komponist Niels Wilhelm Gade (1817-1890). Det var planen, at vejnavnet skulle ende på Allé, men efter forslag fra beboerne blev endelsen Vej. | |||
Niels W. Gade var født i København som søn af en klaver- og guitarbygger. I begyndelsen af 1840’erne kom han til Leipzig, hvor han fik uropført sin symfoni nr. 1 (hvori melodien til Ingemanns digt Paa Sjølunds fagre Sletter, som Gade tidligere havde skrevet, indgår). Ved udbruddet af den dansk-tyske krig i 1848 måtte Gade rejse hjem. Han færdiggjorde i 1854 musikken til balletten Et Folkesagn. Heri forekommer Brudevalsen, som er blevet et fast indslag i ethvert dansk bryllup. I 1867 var han sammen med sin svigerfar, komponisten Hartmann, medstifter af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gennem ledelse af Musikforeningens koncerter fik han en overordentlig stor indflydelse på dansk musiklivs udvikling. I mange år var han organist ved Holmens Kirke i København. | |||
Niels W. Gades Vej er 400 meter lang. Ved udstykningen af grundene omkring 1909 kostede de mellem 2 og 3 kroner pr. kvadratalen (ca. 5 kr. til 7,50 kr. pr. kvadratmeter). | |||
Kvarteret hører til blandt de mest fashionable i byen, hvor villaerne på gadens østlige side har direkte udsigt over [[Aarhus Bugt]]. I vejviserne kan man se, at vejens 19 villaer gennem årene har været beboet af blandt andre civilingeniører, konsuler, maskinfabrikanter, bankdirektører, guldsmede, direktører, afdelingslæger og enkefruer. | |||
Hvor Niels W. Gades Vej udmunder i Carl Nielsens Vej, ligger nu [[Stefanshjemmet]]. Her lå tidligere skovridergården [[Louisenhøj]], der blandt andet var enkesæde for en gehejmekonferensrådinde Güldencrone. | |||
===Adresse på Niels W. Gades Vej=== | |||
*[[Niels W. Gades Vej 17]] | |||
== Niels W. Gades Vej på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=58226 Niels W. Gades Vej]}} | |||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
* Johs. | * Johs.Kadsted: Gadenavnefortegnelse for Aarhus (1943) | ||
* Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. Århus byhistoriske Udvalg (1974) | |||
* [http://danmarksadresser.dk danmarksadresser.dk] | |||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
Nuværende version fra 2. maj 2025, 12:39
Niels W. Gades Vej ligger i Marselisborg.
Navnegruppe af danske komponister i det nordlige komponistkvarter ved Strandvejen. Andre veje i denne gruppe er f.eks. Kuhlausvej, J.P.E. Hartmanns Vej og P. Heises Vej.
Oprindelig navngivet Villavejen i 1901. Navnet blev ændret i 1909 og opkaldt efter den danske komponist Niels Wilhelm Gade (1817-1890). Det var planen, at vejnavnet skulle ende på Allé, men efter forslag fra beboerne blev endelsen Vej.
Niels W. Gade var født i København som søn af en klaver- og guitarbygger. I begyndelsen af 1840’erne kom han til Leipzig, hvor han fik uropført sin symfoni nr. 1 (hvori melodien til Ingemanns digt Paa Sjølunds fagre Sletter, som Gade tidligere havde skrevet, indgår). Ved udbruddet af den dansk-tyske krig i 1848 måtte Gade rejse hjem. Han færdiggjorde i 1854 musikken til balletten Et Folkesagn. Heri forekommer Brudevalsen, som er blevet et fast indslag i ethvert dansk bryllup. I 1867 var han sammen med sin svigerfar, komponisten Hartmann, medstifter af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gennem ledelse af Musikforeningens koncerter fik han en overordentlig stor indflydelse på dansk musiklivs udvikling. I mange år var han organist ved Holmens Kirke i København.
Niels W. Gades Vej er 400 meter lang. Ved udstykningen af grundene omkring 1909 kostede de mellem 2 og 3 kroner pr. kvadratalen (ca. 5 kr. til 7,50 kr. pr. kvadratmeter).
Kvarteret hører til blandt de mest fashionable i byen, hvor villaerne på gadens østlige side har direkte udsigt over Aarhus Bugt. I vejviserne kan man se, at vejens 19 villaer gennem årene har været beboet af blandt andre civilingeniører, konsuler, maskinfabrikanter, bankdirektører, guldsmede, direktører, afdelingslæger og enkefruer.
Hvor Niels W. Gades Vej udmunder i Carl Nielsens Vej, ligger nu Stefanshjemmet. Her lå tidligere skovridergården Louisenhøj, der blandt andet var enkesæde for en gehejmekonferensrådinde Güldencrone.
Adresse på Niels W. Gades Vej
Niels W. Gades Vej på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og litteratur
- Johs.Kadsted: Gadenavnefortegnelse for Aarhus (1943)
- Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. Århus byhistoriske Udvalg (1974)
- danmarksadresser.dk
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
