Hammelbanegården: Forskelle mellem versioner

No edit summary
No edit summary
 
(18 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Hammelbanegården''' på [[Carl Blochs Gade]] blev bygget i forbindelse med åbningen af [[Hammelbanen]] i 1902. Bygningen er tegnet af arkitekt Heinrich C. Wenck og skulle huse både stationsfunktionen samt banens administration.
<div class="tright">{{#display_map:
56.154951266692954, 10.193637364663074~[[Hammelbanegården]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.154951266692954, 10.193637364663074
|align=right
}}</div>


Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.
[[Fil:Hammelbanegaarden-1905.jpg|350px|thumbnail|right|Hammelbanegården i Carl Blochs Gade. Foto 1905]]


Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde [[Bymuseet]] for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til [[Den Gamle By]]. Siden da har der
'''Hammelbanegården''' på [[Carl Blochs Gade]] 28 blev bygget i forbindelse med åbningen af [[Hammelbanen]] i 1902. Bygningen er tegnet af arkitekt [[Heinrich Wenck]] og skulle huse både stationen samt banens administration.


=== Litteratur og kilder ===
Fra starten blev løjtnant [[Verner-Lassen]] ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer [[Buttenschøn]] fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.
 
Hammelbanen lukkede i 1956, og herefter blev banegården blevet brugt til forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde [[Bymuseet]] for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til [[Den Gamle By]]. Siden da har Folkestedet holdt til i bygningen.
 
=== Se også ===
* [[Hammelbanen]]
 
==Hammelbanegården på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108906 Hammelbanegården]}}
 
== Litteratur og kilder ==
* Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane gennem 40 aar. 1902-25.April-1942. Ingvart Ullerup, Aarhus Amtstidendes bogtrykkeri, 1942.
* Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane gennem 40 aar. 1902-25.April-1942. Ingvart Ullerup, Aarhus Amtstidendes bogtrykkeri, 1942.
* [http://bymuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=38&lang=da Bymuseets tidligere hjemmeside om bygningen]
* [http://bymuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=38&lang=da Bymuseets tidligere hjemmeside om bygningen]

Nuværende version fra 19. aug. 2024, 11:53

Indlæser kort...

HammelbanegårdenCarl Blochs Gade 28 blev bygget i forbindelse med åbningen af Hammelbanen i 1902. Bygningen er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og skulle huse både stationen samt banens administration.

Hammelbanegården i Carl Blochs Gade. Foto 1905

Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.

Hammelbanen lukkede i 1956, og herefter blev banegården blevet brugt til forskelligt. Erhvervsarkivet holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde Bymuseet for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til Den Gamle By. Siden da har Folkestedet holdt til i bygningen.

Se også

Hammelbanegården på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Hammelbanegården

Litteratur og kilder