Jørgen Skeel (1578-1631): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Jørgen Skeel (1578-1631) (vis kildekode)

Versionen fra 1. sep. 2025, 11:27

86 bytes tilføjet , Igår kl. 11:27

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.024

redigeringer

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Fil:Jørgen Skeel.png|350px|thumb|Kobberstik med portræt af Jørgen Skeel (1578-1631). Kunstner Jacob Folkema (1692-1767), 1746, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.]]
-'''Jørgen Skeel''' var en adelsmand, der var arving til adskillige gårde og landområder i Jylland.
+'''Jørgen Skeel''' (født den 13. maj 1578 på [[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune|Fussingø Slot]], død den 19. juli 1631 på Hvidkilde Gods) var en adelsmand, der var arving til adskillige gårde og landområder i Jylland.
-Født 13. maj 1578 på [[Slotte og herregårde i Aarhus Kommune|Fussingø Slot]], død 19. juli 1631 på Hvidkilde Gods.
+Han var søn af [[Christen Skeel (1543-1595)|Christen Skeel]] og hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (1551-1614), datter af Otte Brahe (1518-1571) og Beate Clausdatter Bille (1526-1605). Det gør den kendte astronom Tycho Brahe (1546-1601) til Jørgens Skeels morbror. Jørgen Skeel var desuden bror til de betydningsfulde adelsmænd [[Albret Skeel (1572-1639)|Albret Skeel]] og [[Otte Skeel (1576-1634)|Otte Skeel]].
-Søn af [[Christen Skeel (1543-1595)]] og hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (1551-1614), datter af Otte Brahe (1518-1571) og Beate Clausdatter Bille (1526-1605). Det gør den kendte astronom Tycho Brahe (1546-1601) til Jørgens Skeels morbror. Jørgen Skeel var desuden bror til de betydningsfulde adelsmænd [[Albret Skeel (1572-1639)]] og [[Otte Skeel (1576-1634)]].
+Gift første gang den 29. september 1607 i Viborg med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden [[Ove Christoffersen Lunge (1548-1601)|Ove Christoffersen Lunge]] til Odden.
-Gift første gang 29. september 1607 i Viborg med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden [[Ove Christoffersen Lunge (1548-1601)]] til Odden.<br>Gift anden gang 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden [[Esge Brok (1578-1631)]] til Estrup. Gennem dette ægteskab tilegnede Jørgen Skeel sig godset Gammel Estrup, som hans efterkommere sidenhen beboede i århundreder, hvormed slægten fik tilhørsforhold til Østjylland og det nært liggende Aarhus.<br> Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, [[Christen Skeel (1623-1688)|Christen 'den rige' Skeel (1623-1688)]] levede et langt liv.
+Gift anden gang den 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden [[Esge Brok (1578-1631)|Esge Brok]] til Estrup. Gennem dette ægteskab tilegnede Jørgen Skeel sig godset Gammel Estrup, som hans efterkommere sidenhen beboede i århundreder, hvormed slægten fik tilhørsforhold til Østjylland og det nært liggende Aarhus.
-Jørgen Skeel gik på [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Skole]] fra 1587 sammen med sin bror [[Otte Skeel (1576-1634)]]. I 1590 rejse han udenlands og var bl.a. i Strasbourg, Frankrig, Italien og Tyskland. Han kom hjem i 1598 og blev i 1600-1607 hofjunker. Gennem denne post ledsagede han jævnligt gesandtskaber udenlands og fulgte i 1606 kong Christian 4. på en rejse til England.
+Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, [[Christen Skeel (1623-1688)|Christen 'den rige' Skeel]] levede et langt liv.
-Fra 27. juni 1607 til 16. oktober 1627 var han lensmand på Kalø, i 1609 blev han løjtnant ved morbroderen [[Knud Brahe (1554-1601)|Knud Brahes (1554-1601)]] kompagni. Her udmærkede han sig i 1611 under Kalmarkrigen, hvorefter han i 1612-1629 bestred posten som ritmester over den hvide fane. I 1616 blev han ridder af den væbnede arm, hvilket var et symbol for den ridderorden, som Christian 4. havde oprettet og uddelte i 1616 for hæderfulde bedrifter under Kalmarkrigen 1611-1613.
+Jørgen Skeel gik på [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Skole]] fra 1587 sammen med sin bror Otte Skeel. I 1590 rejse han udenlands og var bl.a. i Strasbourg, Frankrig, Italien og Tyskland. Han kom hjem i 1598 og blev i perioden 1600-1607 hofjunker. Gennem denne post ledsagede han jævnligt gesandtskaber udenlands og fulgte i 1606 kong Christian 4. på en rejse til England.
+Fra den 27. juni 1607 til den 16. oktober 1627 var han lensmand på Kalø, i 1609 blev han løjtnant ved morbroderen [[Knud Brahe (1554-1601)|Knud Brahes]] kompagni. Her udmærkede han sig i 1611 under Kalmarkrigen, hvorefter han i fra 1612 til 1629 bestred posten som ritmester over den hvide fane. I 1616 blev han ridder af den væbnede arm, hvilket var et symbol for den ridderorden, som Christian 4. havde oprettet og uddelte i 1616 for hæderfulde bedrifter under Kalmarkrigen 1611-1613.
 I 1626 ledsagede han kongen til Tyskland og blev i 1627 udnævnt til rigsmarsk. I 1629 blev han lensmand på Vestervig.