154
redigeringer
Risskov Skole: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Da det hele begyndte, var der nok en Ris skov, men ikke noget Risskov sogn. Det var først i 1929, efter at Vejlby Krat, Strandvænget og Vejlby Fed var bebygget, at Vejlby-Risskov Kommune kom til verden og afløste den gamle Vejlby Sognekommune, der med landsbybebyggelsen omkring Vejlby Kirke som naturligt midtpunkt kunne føre sin historie tilbage til middelalder og oldtid. | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.192964, 10.229044~[[Vestre Strandallé 97]]; | |||
|width=350 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.192964, 10.229044 | |||
|align=right | |||
}}</div>Da det hele begyndte, var der nok en Ris skov, men ikke noget Risskov sogn. Det var først i 1929, efter at Vejlby Krat, Strandvænget og Vejlby Fed var bebygget, at Vejlby-Risskov Kommune kom til verden og afløste den gamle Vejlby Sognekommune, der med landsbybebyggelsen omkring Vejlby Kirke som naturligt midtpunkt kunne føre sin historie tilbage til middelalder og oldtid. | |||
Tiden frem til 1771 var i Vejlby løbedegnenes. De små landsbysamfund omkring Århus og deres præster havde i lange tider måttet stille sig tilfreds med i kirke og skolehus, hvis der da var et sådant, at blive betjent af ældre, ikke nødvendigvis meget modne eller særlig kyndige disciple fra byens latinskole, men denne ordning var ikke for nogen af parterne holdbar i længden. Med Jacob Christensen Veilbye fik Vejlby i 1771 sin første sædedegn, men han var både gammel og svag, hvorfor sønnen, Anders Pihlkjær, der var gårdmand, først som vikar, senere som egentlig indehaver af embedet var både degn og skoleholder i Vejlby til 1818. Der tales om, at henved 80 børn havde deres gang i den lille, tarvelige stue, som i skolehuset var beliggende væg om væg med skoleholderens beskedne bolig. Formentlig har der allerede i 1740´rne været skolehus i Vejlby, og i 1844 omtales et større hus, som har været beregnet for mellem hundrede og to hundrede børn, og som fordeltes til læreren med godt og vel en tredjedel, til undervisningen og dermed eleverne med en fjerdedel, mens resten udgjordes af et udhus på fire og en forstue på et enkelt fag. Her regerede Anders Pihlkjærs søn, Jens, som var den første seminarieuddannede lærer i Vejlby. Han kom fra seminariet i Lyngby, var lærer i Vejlby fra 1818 til sin død som 52-årig i 1848 og indvalgtes i 1841 i det nye sogneforstanderskab. Vejlbyerne gav i 1858 udtryk for, at de ønskede sig en ny skole, og det fik de to år senere, da den endnu (som Gammel Vejlby Kro) eksisterende "gule" skole blev bygget i 1860. Her skulle der foruden lærerbolig i vestenden og to skolestuer i østenden være plads til den nye, ugifte andenlærer samt til tredjelæreren, som kom til få år senere. En forskolelærerinde var på budgettet fra 1899, og et fjerde lærerembede blev besat første gang i 1920. Hvorvidt Nicolai Hjortshøj, førstelærer fra 1880, har boet på skolen er vel tvivlsomt. Han var ejer af to gårde i Vejlby og tog sin afsked i 1887, efter at han på et offentligt møde havde angrebet regeringen Estrup. | Tiden frem til 1771 var i Vejlby løbedegnenes. De små landsbysamfund omkring Århus og deres præster havde i lange tider måttet stille sig tilfreds med i kirke og skolehus, hvis der da var et sådant, at blive betjent af ældre, ikke nødvendigvis meget modne eller særlig kyndige disciple fra byens latinskole, men denne ordning var ikke for nogen af parterne holdbar i længden. Med Jacob Christensen Veilbye fik Vejlby i 1771 sin første sædedegn, men han var både gammel og svag, hvorfor sønnen, Anders Pihlkjær, der var gårdmand, først som vikar, senere som egentlig indehaver af embedet var både degn og skoleholder i Vejlby til 1818. Der tales om, at henved 80 børn havde deres gang i den lille, tarvelige stue, som i skolehuset var beliggende væg om væg med skoleholderens beskedne bolig. Formentlig har der allerede i 1740´rne været skolehus i Vejlby, og i 1844 omtales et større hus, som har været beregnet for mellem hundrede og to hundrede børn, og som fordeltes til læreren med godt og vel en tredjedel, til undervisningen og dermed eleverne med en fjerdedel, mens resten udgjordes af et udhus på fire og en forstue på et enkelt fag. Her regerede Anders Pihlkjærs søn, Jens, som var den første seminarieuddannede lærer i Vejlby. Han kom fra seminariet i Lyngby, var lærer i Vejlby fra 1818 til sin død som 52-årig i 1848 og indvalgtes i 1841 i det nye sogneforstanderskab. Vejlbyerne gav i 1858 udtryk for, at de ønskede sig en ny skole, og det fik de to år senere, da den endnu (som Gammel Vejlby Kro) eksisterende "gule" skole blev bygget i 1860. Her skulle der foruden lærerbolig i vestenden og to skolestuer i østenden være plads til den nye, ugifte andenlærer samt til tredjelæreren, som kom til få år senere. En forskolelærerinde var på budgettet fra 1899, og et fjerde lærerembede blev besat første gang i 1920. Hvorvidt Nicolai Hjortshøj, førstelærer fra 1880, har boet på skolen er vel tvivlsomt. Han var ejer af to gårde i Vejlby og tog sin afsked i 1887, efter at han på et offentligt møde havde angrebet regeringen Estrup. | ||
| Linje 17: | Linje 24: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
<!-- Koordinaterne er Risskov Skoles placering pr. 2016 --> | <!-- Koordinaterne er Risskov Skoles placering pr. 2016 --> | ||