Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939).jpg|thumbnail|Jens Peter Marius Simonsen]]
[[Fil:Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939).jpg|thumbnail|Jens Peter Marius Simonsen]]
'''Jens Peter Marius Simonsen''' (1869-1939)
'''Jens Peter Marius Simonsen''' (født den 8. april 1869 i Høver, Storring sogn, Århus amt, død den 7. oktober 1939 i Aarhus) var redaktør  og medlem af byrådet fra den 15. januar 1906 til den 21. marts 1925 for [[Socialdemokratiet]].


Redaktør. - Født 8. april 1869 i Høver, Storring sogn, Århus amt, død 7. okt. 1939 i Århus. - Forældre: husmand Mikkel Simonsen og hustru Ane Marie Nielsen. - Gift 15. dec. 1894 i Århus med Nicoline Marie Mariane Høyer, født 9. maj 1873 i København, død 16. dec. 1952 i Århus, datter af skibstømrer Albert Marius Johan Høyer og hustru Flora Rosalie Adelheid Sick.   
Forældre: husmand Mikkel Simonsen og hustru Ane Marie Nielsen. Gift den 15. december 1894 i Aarhus med Nicoline Marie Mariane Høyer, født den 9. maj 1873 i København, død den 16. december 1952 i Aarhus, datter af skibstømrer Albert Marius Johan Høyer og hustru Flora Rosalie Adelheid Sick.   
===Karriere===
M. Simonsen kom efter konfirmationen i lære i Silkeborg som typograf. Efter at være udlært fik han i 1890 arbejde i [[Demokraten|Demokratens]] sætteri i Aarhus, hvorfra han i marts 1894 rykkede ind på redaktionen som journalist. Fra 1901 var han medredaktør af Demokraten. Han var 1912 medstifter af Århus Ligbrændingsforening, æresmedlem 1937. I tiden 1910-21 var han formand for Socialdemokratisk Forbund i Århus, formand for Århus Journalistforening 1925-32 og formand for Himmelbjerggårdens tilsynsråd. Fra 1898 til 1918 var han opstillet i forskellige kredse til valg til Folketinget. I 1918 blev han folketingsmand i Aarhus midtkreds, og fra 1920 til 1931 var Simonsen valgt i Aarhus amtskreds. I 1932 blev han tingvalgt medlem af Landstinget. Fra sine unge år var han en ihærdig agitator for Socialdemokratiet. Som skribent var han især i sine tidlige journalistår meget yderliggående, og han pådrog sig i tidens løb en række processer, der resulterede i adskillige bøder og i 1916 tre måneders fængsel for injurier mod en herredsfoged.   


Medlem af byrådet 15. jan. 1906-21. marts 1925. Socialdemokratiet. 
Simonsen var medlem af byrådet fra den 15. januar 1916 til den 31. marts 1925. I byrådsarbejdet spillede han en betydelig rolle som flittig taler og ordfører for sit parti i en række sager. Som ivrig tilhænger af ligbrændingssagen tog han initiativ til opførelsen af det første krematorium i Aarhus i 1923.  
 
M. Simonsen kom efter konfirmationen i lære i Silkeborg som typograf. Efter at være udlært fik han i 1890 arbejde i Demokratens sætteri i Århus, hvorfra han i marts 1894 rykkede ind på redaktionen som journalist. Fra 1901 var han medredaktør af Demokraten. S. var 1912 medstifter af Århus Ligbrændingsforening, æresmedlem 1937. I tiden 1910-21 var han formand for Socialdemokratisk Forbund i Århus, formand for Århus Journalistforening 1925-32 og formand for Himmelbjerggårdens tilsynsråd. Fra 1898 til 1918 var han opstillet i forskellige kredse til valg til Folketinget. I 1918 blev han folketingsmand i Århus midtkreds, og fra 1920 til 1931 var S. valgt i Århus amtskreds. I 1932 blev han tingvalgt medlem af Landstinget.   Fra sine unge år var S. en ihærdig agitator for Socialdemokratiet. Som skribent var han især i sine tidlige journalistår meget yderliggående, og han pådrog sig i tidens løb en række processer, der resulterede i adskillige bøder og i 1916 tre måneders fængsel for injurier mod en herredsfoged.   
 
S. var medlem af byrådet fra 15. jan. 1916 til 31. marts 1925. I byrådsarbejdet spillede han en betydelig rolle som flittig taler og ordfører for sit parti i en række sager. Som ivrig tilhænger af ligbrændingssagen tog han initiativ til opførelsen af det første krematorium i Århus i 1923.    


=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Værgerådet for søndre kreds 1905-22.
*Værgerådet for søndre kreds 1905-22  
*Udvalget til at tiltræde kasseudvalget som budgetudvalget 1906-13.
*Udvalget til at tiltræde kasseudvalget som budgetudvalget 1906-13  
*Udvalget for skovene og Marselisborg gods 1906-25.
*Udvalget for skovene og Marselisborg gods 1906-25  
*Skolekommissionen 1906-24.
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1906-24  
*Bestyrelsen for Hads-Ning Herreders Jernbane 1907.
*Bestyrelsen for [[A/S_Hads-Ning_herreders_jernbane|Hads-Ning Herreders Jernbane]] 1907  
*Bestyrelsen for Christian d. IX's Børnehjem 1908-25.
*Bestyrelsen for Christian d. IX's Børnehjem 1908-25  
*Udvalget for det offentlige slagtehus 1909-25.
*Udvalget for [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det offentlige slagtehus]] 1909-25  
*Brandkommissionen 1909-25.
*Brandkommissionen 1909-25  
*Århus amts skoleråd 1910-16.
*Århus amts skoleråd 1910-16  
*Repræsentantskabet for [[Århus-Randers elektriske bane]] 1913-22.
*Repræsentantskabet for [[Århus-Randers elektriske bane]] 1913-22  
*Byggeudvalget 1917-21.
*Byggeudvalget 1917-21  
*Bestyrelsen for museets kunstafdeling 1917-25.
*Bestyrelsen for museets kunstafdeling 1917-25  
*Repræsentantskabet for Århus Teater 1921-25.
*Repræsentantskabet for [[Århus Teater]] 1921-25  
*Nævningegrundlisteudvalget 1935-39.  
*Nævningegrundlisteudvalget 1935-39  


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politik]]

Nuværende version fra 21. okt. 2024, 11:43

Jens Peter Marius Simonsen

Jens Peter Marius Simonsen (født den 8. april 1869 i Høver, Storring sogn, Århus amt, død den 7. oktober 1939 i Aarhus) var redaktør og medlem af byrådet fra den 15. januar 1906 til den 21. marts 1925 for Socialdemokratiet.

Forældre: husmand Mikkel Simonsen og hustru Ane Marie Nielsen. Gift den 15. december 1894 i Aarhus med Nicoline Marie Mariane Høyer, født den 9. maj 1873 i København, død den 16. december 1952 i Aarhus, datter af skibstømrer Albert Marius Johan Høyer og hustru Flora Rosalie Adelheid Sick.

Karriere

M. Simonsen kom efter konfirmationen i lære i Silkeborg som typograf. Efter at være udlært fik han i 1890 arbejde i Demokratens sætteri i Aarhus, hvorfra han i marts 1894 rykkede ind på redaktionen som journalist. Fra 1901 var han medredaktør af Demokraten. Han var 1912 medstifter af Århus Ligbrændingsforening, æresmedlem 1937. I tiden 1910-21 var han formand for Socialdemokratisk Forbund i Århus, formand for Århus Journalistforening 1925-32 og formand for Himmelbjerggårdens tilsynsråd. Fra 1898 til 1918 var han opstillet i forskellige kredse til valg til Folketinget. I 1918 blev han folketingsmand i Aarhus midtkreds, og fra 1920 til 1931 var Simonsen valgt i Aarhus amtskreds. I 1932 blev han tingvalgt medlem af Landstinget. Fra sine unge år var han en ihærdig agitator for Socialdemokratiet. Som skribent var han især i sine tidlige journalistår meget yderliggående, og han pådrog sig i tidens løb en række processer, der resulterede i adskillige bøder og i 1916 tre måneders fængsel for injurier mod en herredsfoged.  

Simonsen var medlem af byrådet fra den 15. januar 1916 til den 31. marts 1925. I byrådsarbejdet spillede han en betydelig rolle som flittig taler og ordfører for sit parti i en række sager. Som ivrig tilhænger af ligbrændingssagen tog han initiativ til opførelsen af det første krematorium i Aarhus i 1923.  

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Værgerådet for søndre kreds 1905-22
  • Udvalget til at tiltræde kasseudvalget som budgetudvalget 1906-13
  • Udvalget for skovene og Marselisborg gods 1906-25
  • Skolekommissionen 1906-24
  • Bestyrelsen for Hads-Ning Herreders Jernbane 1907
  • Bestyrelsen for Christian d. IX's Børnehjem 1908-25
  • Udvalget for det offentlige slagtehus 1909-25
  • Brandkommissionen 1909-25
  • Århus amts skoleråd 1910-16
  • Repræsentantskabet for Århus-Randers elektriske bane 1913-22
  • Byggeudvalget 1917-21
  • Bestyrelsen for museets kunstafdeling 1917-25
  • Repræsentantskabet for Århus Teater 1921-25
  • Nævningegrundlisteudvalget 1935-39  

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale