4.501
redigeringer
Aarhus Forbrændingsanstalt: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Aarhus Forbrændingsanstalt''' blev opført i 1933 | [[Fil:Aarhus Forbrændingsantalt - Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedsamling.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Forbrændingsanstalt på Gasværksvej med Aarhus Oliefabriks silopakhus i baggrunden. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1934, Den Gamle Bys billedsamling.]] | ||
'''Aarhus Forbrændingsanstalt''' blev opført i 1933 på Gasværksvej. Det var en del af [[Aarhus Belysningsvæsen]]. | |||
Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114). | Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114). | ||
Behovet for en ny forbrændingsanstalt skulle bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning, at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så affald fremadrettet kunne borttransporteres. | Behovet for en ny forbrændingsanstalt skulle bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra den 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning, at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så affald fremadrettet kunne borttransporteres. | ||
Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget | Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget studierejser til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af lignende forbrændingsanstalter. | ||
På mødet berettede borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i | På mødet berettede borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i byrådet var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus. | ||
== Aarhus Forbrændingsanstalt på AarhusArkivet == | == Aarhus Forbrændingsanstalt på AarhusArkivet == | ||