Hans Hartvig Seedorffs Stræde: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(15 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Asylgade-1945.jpg|300px|right|thumbnail|Asylgade set fra Sønder Allé/ Rådhuspladsen. Børnely er bygningen til venstre. Foto 1945]]
'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde''' er et stræde, som ligger i den indre by. Gaden går mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Østergade]].


'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde''' er navngivet efter den århusianske forfatter [[Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen|Hans Hartvig Seedorff]] (1892-1986). Strædet ligger mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Østergade]]. Dette navn fik gaden i 1977 - der dog ikke mere er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.
Hans Hartvig Seedorffs Stræde blev navngivet til ære for den aarhusianske forfatter [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen]] (1892-1986). Dette navn fik gaden i 1977, der dog ikke mere er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.


Men før dette, have den haft tre andre navne.A
Men før dette, havde den haft tre andre navne.


====Pistolstræde====
====Pistolstræde====
Oprindeligt hed den '''Pistolstræde'''. Ifølge mundtlige overleveringer opstod dette navn, fordi officerer ved 3. dragonregiment i sin tid havde holdt skydeøvelser med pistol her. Dengang var vejen formentlig kun en toldersti langs [[Frederiksgade|Frederiksgades]] baghaver i lighed med tolderstierne [[Posthussmøgen]] og [[Telefonsmøgen]].
Oprindeligt hed den '''Pistolstræde'''. Ifølge mundtlige overleveringer opstod dette navn, fordi officerer ved 3. dragonregiment i sin tid havde holdt skydeøvelser med pistol her. Dengang var vejen formentlig kun en toldersti langs [[Frederiksgade|Frederiksgades]] baghaver i lighed med tolderstierne [[Posthussmøgen]] og [[Telefonsmøgen]].


Første gang Pistolstræde nævnes i vejviseren var i 1876, hvor der kun var én beboer i strædet. I folketællingen for 1890 har strædet to husnumre. I nummer 10 lå Fønns skole med 7 beboere: skolelederen [[Vilhelm Fønns|Vilhelm Lars Clemens Fønns']] fem familiemedlemmer, en husjomfru og en tjenestetyende. Det var en privat skole opført i 1884 for piger og drenge, en af de største privatskoler i Århus med næsten 200 elever.  
Første gang Pistolstræde nævnes i vejviseren var i 1876, hvor der kun var én beboer i strædet. I folketællingen for 1890 har strædet to husnumre.  


I nummer 12 lå børneasylet '[[Børnely]]' med fire beboere, det var tre diakonisser og en tjenestepige. En af disse var søster [[Gerda Marie Petersen]] der kom til at bo her i 57 år - hun startede hjemmehjælpen i Aarhus og dermed den første af sin art i landet. Denne bygning blev fredet i 2010.
I ''nummer'' 10 lå Fønns skole med syv beboere: skolelederen [[Vilhelm Fønns|Vilhelm Lars Clemens Fønns']] fem familiemedlemmer, en husjomfru og en tjenestetyende. Det var en privat skole opført i 1884 for piger og drenge, en af de største privatskoler i Aarhus med næsten 200 elever.
 
I ''nummer 12'' lå [[Børnely|børneasylet Børnely]] med fire beboere, det var tre diakonisser og en tjenestepige. En af disse var søster [[Gerda Marie Petersen]], der kom til at bo her i 57 år. Hun startede hjemmehjælpen i Aarhus, som blev den første af sin art i Danmark. Denne bygning blev fredet i 2010.


====Asylvej====
====Asylvej====
 
[[Fil:Asylgade 1945.jpg|thumbnail|Asylgade set mod Østergade. 1945. ''Hammerschmidt foto'']]
I 1892 ændrede kommunen strædets navn til '''Asylvej''' efter det børneasyl, der kom til i 1883.  
I 1892 ændrede kommunen strædets navn til '''Asylvej''' efter det børneasyl, der kom til i 1883.  


Skoleleder Fønns var ikke tilfreds med navnet, da ordet 'vej' kunne få folk til at tro, at hans skole lå uden for byen. Han foreslog derfor det nye navn skulle være Asylgade. Men det afslog kommunen.
Skoleleder Fønns var ikke tilfreds med navnet, da ordet 'vej' kunne få folk til at tro, at hans skole lå uden for byen. Han foreslog derfor, det nye navn skulle være Asylgade. Men det afslog kommunen.


I 1930 havde Asylvej stadig kun husnumrene 10, nu med 19 beboere og nummer 12 med 7 beboere.
I 1930 havde Asylvej stadig kun ''husnummer 10'', nu med 19 beboere og ''nummer 12'' med syv beboere.
I denne gamle skolebygning kom [[Mineralvandsfabrikken Sct. Pauls|mineralvandsfabrikken 'Sct. Pauls']] senere til at ligge.   
I denne gamle skolebygning kom [[Mineralvandsfabrikken Sct. Paul|mineralvandsfabrikken 'Sct. Paul']] senere til at ligge.   


I nummer 5 ligger en stor 5-etages bygning opført i 1921, der har været magasinbygning for [[Rahrs Tekniske Forretning]].
I ''nummer 5'' ligger en stor femetagers bygning opført i 1921, der har været magasinbygning for [[Rahrs Tekniske Forretning]].


====Asylgade====
====Asylgade====


I 1938 kom vejnavnet igen til voldsom diskussion i byrådet. I debatten kom andre navne på banen: ''Rådhusgade'' og ''Rådhusstræde''. Selv det gamle navn Pistolstræde og ''Revolverstræde'' blev foreslået. Enighed kunne man ikke opnå, så man besluttede sig uden særlig begejstring for '''Asylgade''' som en foreløbig løsning "Om der skulle ske en Ændring ved en senere Udvidelse af Gaden, kunne drøftes til den Tid", som man skrev i byrådsforhandlingerne.
I 1938 kom vejnavnet igen til voldsom diskussion i byrådet. I debatten kom andre navne på banen: ''Rådhusgade'' og ''Rådhusstræde''. Selv det gamle navn Pistolstræde og ''Revolverstræde'' blev foreslået. Enighed kunne man ikke opnå, så man besluttede sig uden særlig begejstring for '''Asylgade''' som en foreløbig løsning. "Om der skulle ske en Ændring ved en senere Udvidelse af Gaden, kunne drøftes til den Tid", som man skrev i byrådsforhandlingerne.


I 1969-71 blev Asylgade forlænget til [[Åboulevarden]] ved gennembrud i Østergade. Den nye gade fik navnet [[Busgaden]], idet den er forbeholdt bybustrafikken.
I 1969-71 blev Asylgade forlænget til [[Åboulevarden]] ved gennembrud i Østergade. Den nye gade fik navnet [[Busgaden]], idet den er forbeholdt bybustrafikken.
Linje 31: Linje 33:
====Hans Hartvig Seedorffs Stræde====
====Hans Hartvig Seedorffs Stræde====


Det foreløbige gadenavn Asylgade skulle vise sig at holde i næsten 40 år. Indtil man i 1977 besluttede at ændre navnet til '''Hans Hartvig Seedorffs Stræde''' til ære for den århusianske forfatter [[Hans Hartvig Seedorff]] (1892-1986).
Det foreløbige gadenavn Asylgade skulle vise sig at holde i næsten 40 år, indtil man i 1977 besluttede at ændre navnet til '''Hans Hartvig Seedorffs Stræde'''.


== Hans Hartvig Seedorffs Stræde på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Hans+Hartvig+Seedorffs+Str%C3%A6de Hans Hartvig Seedorffs Stræde]}}


==Kilder og litteratur==
==Kilder og litteratur==

Nuværende version fra 16. aug. 2024, 11:47

Hans Hartvig Seedorffs Stræde er et stræde, som ligger i den indre by. Gaden går mellem Rådhuspladsen og Østergade.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde blev navngivet til ære for den aarhusianske forfatter Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen (1892-1986). Dette navn fik gaden i 1977, der dog ikke mere er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.

Men før dette, havde den haft tre andre navne.

Pistolstræde

Oprindeligt hed den Pistolstræde. Ifølge mundtlige overleveringer opstod dette navn, fordi officerer ved 3. dragonregiment i sin tid havde holdt skydeøvelser med pistol her. Dengang var vejen formentlig kun en toldersti langs Frederiksgades baghaver i lighed med tolderstierne Posthussmøgen og Telefonsmøgen.

Første gang Pistolstræde nævnes i vejviseren var i 1876, hvor der kun var én beboer i strædet. I folketællingen for 1890 har strædet to husnumre.

I nummer 10 lå Fønns skole med syv beboere: skolelederen Vilhelm Lars Clemens Fønns' fem familiemedlemmer, en husjomfru og en tjenestetyende. Det var en privat skole opført i 1884 for piger og drenge, en af de største privatskoler i Aarhus med næsten 200 elever.

I nummer 12 lå børneasylet Børnely med fire beboere, det var tre diakonisser og en tjenestepige. En af disse var søster Gerda Marie Petersen, der kom til at bo her i 57 år. Hun startede hjemmehjælpen i Aarhus, som blev den første af sin art i Danmark. Denne bygning blev fredet i 2010.

Asylvej

Asylgade set mod Østergade. 1945. Hammerschmidt foto

I 1892 ændrede kommunen strædets navn til Asylvej efter det børneasyl, der kom til i 1883.

Skoleleder Fønns var ikke tilfreds med navnet, da ordet 'vej' kunne få folk til at tro, at hans skole lå uden for byen. Han foreslog derfor, det nye navn skulle være Asylgade. Men det afslog kommunen.

I 1930 havde Asylvej stadig kun husnummer 10, nu med 19 beboere og nummer 12 med syv beboere. I denne gamle skolebygning kom mineralvandsfabrikken 'Sct. Paul' senere til at ligge.

I nummer 5 ligger en stor femetagers bygning opført i 1921, der har været magasinbygning for Rahrs Tekniske Forretning.

Asylgade

I 1938 kom vejnavnet igen til voldsom diskussion i byrådet. I debatten kom andre navne på banen: Rådhusgade og Rådhusstræde. Selv det gamle navn Pistolstræde og Revolverstræde blev foreslået. Enighed kunne man ikke opnå, så man besluttede sig uden særlig begejstring for Asylgade som en foreløbig løsning. "Om der skulle ske en Ændring ved en senere Udvidelse af Gaden, kunne drøftes til den Tid", som man skrev i byrådsforhandlingerne.

I 1969-71 blev Asylgade forlænget til Åboulevarden ved gennembrud i Østergade. Den nye gade fik navnet Busgaden, idet den er forbeholdt bybustrafikken.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde

Det foreløbige gadenavn Asylgade skulle vise sig at holde i næsten 40 år, indtil man i 1977 besluttede at ændre navnet til Hans Hartvig Seedorffs Stræde.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Hans Hartvig Seedorffs Stræde

Kilder og litteratur

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Hartvig_Seedorffs_Stræde&oldid=93828"