Erik Wendelboe (1934-1998): Forskelle mellem versioner

Hans visioner for ''den gode skole'' blev tænkt ind i byggeriet. Skolen blev indviet i 1976 og kom til at bestå af fem små 'landsbyer' med hver sit særpræg men med fælles faciliteter, brede gange, fællesrum og store klasselokaler samt en auditorie- og laboratoriedel.  

Mest banebrydende var nok skolens pædagogiske linje. Jellebakkeskolen blev hurtigt en landskendt forsøgsskole ledet efter alternative pædagogiske principper og forsøg. Skolen var blandt de første i landet til at undervise efter et fleksiblet skoleskemaet, og skoletimen kunne derfor variere fra 20 til 120 minutter efter behov.  

Erik Wendelboe arbejdede på at give børnene de bedste rammer for at lære, og for at det kunne lykkedes måtte systemet tilpasse sig de lokale og den enkeltes behov - ikke omvendt.  

Samarbejdet med forældre og lokalsamfundet stod centralt for Erik Wendelboe. Sammen med en gruppe af områdets forældre etableredes hurtigt en juniorklub i kælderlokalerne på skolen, og senere i starten af 1980erne etableredes et værested for områdets utilpassede unge - den såkaldte seniorklub "Endestationen". Her var Erik Wendelboe formand i en længere periode.  

Karakteristisk for Erik Wendelboe blev initiativerne sat i søen, og så tog han eventuelle diskussioner med myndighederne senere.  

Med Erik Wendelboe som initiativtager startede Jellebakkenskolen i 1988 et forsøgsprojekt op, som skulle åbne skolen op mod det lokale samfund. Skolens lokaler skulle i eftermiddags- og aftentimerne omdannes til et forsamlingshus. Projektet var støttet af Folkeskolens Udviklingsråd og Aarhus Kommune var et resultat af en folketingsbeslutning om at udvikle folkeskolerne til lokale kulturcentre.

I de første år var der afsat læreressourcer til, at skolen indgik aktivt i forsøget, hvor der både var åbne værksteder og forskellige undervisningsaktiviteter.

Da det offentlige tilskud udløb i 1992, kørte projektet videre i [[Foreningen Kulturcentret Jellebakkeskolen]].