Finnebyen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(5 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 7: Linje 7:
}}</div>
}}</div>


[[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg|thumb|right|220px|Finnebyen. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.]]
[[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg|thumb|right|350px|Finnebyen. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.]]


'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].  
'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].  


[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.
[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse af typen OK-240 ‘Ditte 2’ i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.
 
Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.
 
Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.


=== Finnebyens historie ===
=== Finnebyens historie ===


Finnebyens små træhuse, der ligger i Bornholmerkvarteret nordvest for [[Hasle Ringvej]], blev opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.
Finnebyens særlige træboliger trækker tråde helt tilbage til 1939, hvor Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen tog sin begyndelse. Som følge af Fredstraktaten i Moskva i 1940 måtte store flygtningestrømme af fordrevne finske borgere fra afståede finske områder søge tilflugt i det tilbageværende Finland. Her stod de mange hundredetusinder flygtninge over for en "genhusningskrise", da der var stor boligmangel.
 
21 virksomheder med forbindelse til skovindustri gik sammen og dannede et konsortium under navnet "Puutalo Oy", hvorved hver enkelt virksomhed profiterede, bidrog og tog ansvar for en del af den samlede produktion af præfabrikerede træhuse. Det første år produceredes og leveredes 300 huse til private kunder, men den helt store aftager af huse var den finske hær. Den første udenlandske eksport gik til 10.000 m2 barakboliger til tyske tropper i Norge.  


Finnebyens bebyggelsesplan, der er udformet som en trekant, ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.
Efter krigen begyndte flere europæiske lande at importere træhuse fra Finland som en del af deres genopbygningsstrategier. Blandt køberne var Danmark og Frankrig, der i 1946 modtog nogle af de første sendinger af finske træhuse. Danmark stod til at modtage 800 huse, mens der blev sendt 300 til Frankrig. Husene viste sig at være en så stor eksportsucces, at de også blev sendt til varmere egne såsom Argentina, Australien og Cameroun.


Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.
I Aarhus blev der afsat et område i nordbyen til Finnebyens små træhuse, der kom til at ligge i Bornholmerkvarteret begge sider af [[Hasle Ringvej]]. De blev også her opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.


== Finnebyen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Finnebyen}}
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Finnebyen}}


Linje 26: Linje 33:
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
* Aarhus Stiftstidende. De første 22 Finnehuse solgt. 09-12-1947.
* Aarhus Stiftstidende. De første 22 Finnehuse solgt. 09-12-1947.
* New Standards. ArchInfo Finland 2020. The Story of Puutalo 1940-1955.https://newstandards.info/the-story-of-puutalo
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Nuværende version fra 19. jun. 2024, 07:34

Indlæser kort...
Finnebyen. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.

Finnebyen er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for Hasle og vest for Charlottehøj. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter 2. Verdenskrig. Området afgrænses af Paludan-Müllers Vej, Slotslyngen, Højlyngen, Allingevej, Østerlarsvej og Svanekevej.

Aarhus Kommune købte 122 træhuse af typen OK-240 ‘Ditte 2’ i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.

Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.

Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.

Finnebyens historie

Finnebyens særlige træboliger trækker tråde helt tilbage til 1939, hvor Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen tog sin begyndelse. Som følge af Fredstraktaten i Moskva i 1940 måtte store flygtningestrømme af fordrevne finske borgere fra afståede finske områder søge tilflugt i det tilbageværende Finland. Her stod de mange hundredetusinder flygtninge over for en "genhusningskrise", da der var stor boligmangel.

21 virksomheder med forbindelse til skovindustri gik sammen og dannede et konsortium under navnet "Puutalo Oy", hvorved hver enkelt virksomhed profiterede, bidrog og tog ansvar for en del af den samlede produktion af præfabrikerede træhuse. Det første år produceredes og leveredes 300 huse til private kunder, men den helt store aftager af huse var den finske hær. Den første udenlandske eksport gik til 10.000 m2 barakboliger til tyske tropper i Norge.

Efter krigen begyndte flere europæiske lande at importere træhuse fra Finland som en del af deres genopbygningsstrategier. Blandt køberne var Danmark og Frankrig, der i 1946 modtog nogle af de første sendinger af finske træhuse. Danmark stod til at modtage 800 huse, mens der blev sendt 300 til Frankrig. Husene viste sig at være en så stor eksportsucces, at de også blev sendt til varmere egne såsom Argentina, Australien og Cameroun.

I Aarhus blev der afsat et område i nordbyen til Finnebyens små træhuse, der kom til at ligge i Bornholmerkvarteret på begge sider af Hasle Ringvej. De blev også her opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.

Finnebyen på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Finnebyen

Litteratur og kilder

  • Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
  • Aarhus Stiftstidende. De første 22 Finnehuse solgt. 09-12-1947.
  • New Standards. ArchInfo Finland 2020. The Story of Puutalo 1940-1955.https://newstandards.info/the-story-of-puutalo