Vestergade 44: Forskelle mellem versioner

Dannbj (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
 
(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 2: Linje 2:
|titel=Vestergade 44  
|titel=Vestergade 44  
|billede=Fil:Vg44-.jpg
|billede=Fil:Vg44-.jpg
|billedtekst=Vestergade 44 med tøjrenseriet Kayser. Foto: Ib Nicolajsen, 2022.  
|billedtekst=Vestergade 44 med tøjrenseriet Kayser. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.  
|bygningstype=Etageejendom
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|arkitektur=
Linje 20: Linje 20:
[[Fil:VG44-ann.jpg|350px|thumb|right|Niels Wilhelm Møllers købmandshandel var en forretning med mange specialiteter. Annonce fra Aarhuus Stiftstidende 13. maj 1868)]]
[[Fil:VG44-ann.jpg|350px|thumb|right|Niels Wilhelm Møllers købmandshandel var en forretning med mange specialiteter. Annonce fra Aarhuus Stiftstidende 13. maj 1868)]]


'''Vestergade 44''' er en adresse i det centrale Aahus. Det var her på gårdspladsen bag forhuset, at der i 1924 blev fundet skeletfragmenter efter mennesker, der havde været ramt af den spedalskhed.  
'''Vestergade 44''' er en adresse i det centrale Aarhus. Det var her på gårdspladsen bag forhuset, at der i 1924 blev fundet skeletfragmenter efter mennesker, der havde været ramt af spedalskhed.  


Det var en frygtelig sygdom, der blev bragt til Europa på korstogenes tid. Man forsøgte at samle de sygdomsramte i særlige hospitaler anlagt uden for byerne eller i deres udkant. Spedalskhedshospitaler kendes fra slutningen af 1200-tallet.  
Det var en frygtelig sygdom, der blev bragt til Europa på korstogenes tid. Man forsøgte at samle de sygdomsramte i særlige hospitaler anlagt uden for byerne eller i deres udkant. Spedalskhedshospitaler kendes fra slutningen af 1200-tallet.  
Linje 30: Linje 30:
Han føjede først en 6 fag sidebygning til og nogle år efter et 8 fag langt baghus, da han havde brug for plads til høstede afgrøder og stald til husdyr. Derefter var en vognmand ejer af stedet. Lidt usædvanligt var det [[Maren Mikkelsdatter]], enke efter vognmand [[Søren Michelsen]], der i 1830’erne satte en ny etage på baghuset, så det blev to etager højt.  
Han føjede først en 6 fag sidebygning til og nogle år efter et 8 fag langt baghus, da han havde brug for plads til høstede afgrøder og stald til husdyr. Derefter var en vognmand ejer af stedet. Lidt usædvanligt var det [[Maren Mikkelsdatter]], enke efter vognmand [[Søren Michelsen]], der i 1830’erne satte en ny etage på baghuset, så det blev to etager højt.  


I 1868 købte købmand [[Niels Wilhelm Møller (1837-1917)]] ejendommen. Han var fra København og var kommet til Aarhus efter at have deltaget i 1864-krigen. I 1867 blev han gift med [[Marie Jørgensen]]. Købmandshandelen blev snart en forretning med specialiteter og ekstrakter.
I 1868 købte købmand [[Niels Wilhelm Møller (1837-1917)]] ejendommen. Han var fra København og var kommet til Aarhus efter at have deltaget i 1864-krigen. I 1867 blev han gift med [[Marie Jørgensen]]. Købmandshandelen blev snart en forretning med specialiteter og ekstrakter. [[Skydeselskabet Minerva]] blev stiftet i 1883 på initiativ af købmand Niels Møller, som desuden blev dets første formand. Den årlige fugleskydning foregik ved traktørstedet [[Frederikshøj]].  
[[Skydeselskabet Minerva]] blev stiftet i 1883 på initiativ af købmand Niels Møller, som desuden blev dets første formand. Den årlige fugleskydning foregik ved traktørstedet [[Frederikshøj]].  


I 1917 blev ejendommen købt af slagter [[Niels Christian Jensen (1867-1931)]]. Han lod året efter forhuset ombygge til grundmur og forhøjede det til to etager og med tre store tre-fags vinduer i førstesalen. Kort tid efter flyttede han til Grønnegade.     
I 1917 blev ejendommen købt af slagter [[Niels Christian Jensen (1867-1931)]]. Han lod året efter forhuset ombygge til grundmur og forhøjede det til to etager og med tre store tre-fags vinduer i førstesalen. Kort tid efter flyttede han til Grønnegade.