Vestergade 44: Forskelle mellem versioner
Dannbj (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Dannbj (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (9 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
|titel=Vestergade 44 | |titel=Vestergade 44 | ||
|billede=Fil:Vg44-.jpg | |billede=Fil:Vg44-.jpg | ||
|billedtekst=Vestergade 44 med tøjrenseriet Kayser. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. | |billedtekst=Vestergade 44 med tøjrenseriet Kayser. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv. | ||
|bygningstype=Etageejendom | |bygningstype=Etageejendom | ||
|arkitektur= | |arkitektur= | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
</pre> | </pre> | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
[[ | [[Fil:VG44-ann.jpg|350px|thumb|right|Niels Wilhelm Møllers købmandshandel var en forretning med mange specialiteter. Annonce fra Aarhuus Stiftstidende 13. maj 1868)]] | ||
'''Vestergade 44''' er en adresse i det centrale | '''Vestergade 44''' er en adresse i det centrale Aarhus. Det var her på gårdspladsen bag forhuset, at der i 1924 blev fundet skeletfragmenter efter mennesker, der havde været ramt af spedalskhed. | ||
Det var en frygtelig sygdom, der blev bragt til Europa på korstogenes tid. Man forsøgte at samle de sygdomsramte i særlige hospitaler anlagt uden for byerne eller i deres udkant. Spedalskhedshospitaler kendes fra slutningen af 1200-tallet. | Det var en frygtelig sygdom, der blev bragt til Europa på korstogenes tid. Man forsøgte at samle de sygdomsramte i særlige hospitaler anlagt uden for byerne eller i deres udkant. Spedalskhedshospitaler kendes fra slutningen af 1200-tallet. | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Han føjede først en 6 fag sidebygning til og nogle år efter et 8 fag langt baghus, da han havde brug for plads til høstede afgrøder og stald til husdyr. Derefter var en vognmand ejer af stedet. Lidt usædvanligt var det [[Maren Mikkelsdatter]], enke efter vognmand [[Søren Michelsen]], der i 1830’erne satte en ny etage på baghuset, så det blev to etager højt. | Han føjede først en 6 fag sidebygning til og nogle år efter et 8 fag langt baghus, da han havde brug for plads til høstede afgrøder og stald til husdyr. Derefter var en vognmand ejer af stedet. Lidt usædvanligt var det [[Maren Mikkelsdatter]], enke efter vognmand [[Søren Michelsen]], der i 1830’erne satte en ny etage på baghuset, så det blev to etager højt. | ||
I 1868 købte købmand [[Niels Wilhelm Møller (1837-1917)]] ejendommen. Han var fra København og var kommet til Aarhus efter at have deltaget i 1864-krigen. I 1867 blev han gift med [[Marie Jørgensen]]. Købmandshandelen blev snart en forretning med specialiteter og ekstrakter. | I 1868 købte købmand [[Niels Wilhelm Møller (1837-1917)]] ejendommen. Han var fra København og var kommet til Aarhus efter at have deltaget i 1864-krigen. I 1867 blev han gift med [[Marie Jørgensen]]. Købmandshandelen blev snart en forretning med specialiteter og ekstrakter. [[Skydeselskabet Minerva]] blev stiftet i 1883 på initiativ af købmand Niels Møller, som desuden blev dets første formand. Den årlige fugleskydning foregik ved traktørstedet [[Frederikshøj]]. | ||
[[Skydeselskabet Minerva]] blev stiftet i 1883 på initiativ af købmand Niels Møller, som desuden blev dets første formand. Den årlige fugleskydning foregik ved traktørstedet [[Frederikshøj]]. | |||
I 1917 blev ejendommen købt af slagter [[Niels Christian Jensen (1867-1931)]]. Han lod året efter forhuset ombygge til grundmur og forhøjede det til to etager og med tre store tre-fags vinduer i førstesalen. Kort tid efter flyttede han til Grønnegade. | I 1917 blev ejendommen købt af slagter [[Niels Christian Jensen (1867-1931)]]. Han lod året efter forhuset ombygge til grundmur og forhøjede det til to etager og med tre store tre-fags vinduer i førstesalen. Kort tid efter flyttede han til Grønnegade. | ||