Trøjborg Fællesråd

Trøjborg Fællesråd er fællesrådet for bydelen Trøjborg.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Trøjborg Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet i 2022.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Trøjborg Fællesråd, 2022

Introduktion til lokalsamfundsbeskrivelse for Trøjborg Som bilag til Kommuneplan 2017 foreligger en række beskrivelser af de enkelte lokalsamfund udarbejdet af de respektive fællesråd. En beskrivelse af lokalsamfundet Trøjborg foreligger imidlertid ikke, da et fællesråd først blev oprettet i efteråret 2018. Trøjborg Fællesråd har siden efteråret 2019 arbejdet på at udarbejde en beskrivelse af Trøjborg. Et første udkast blev forelagt for bestyrelsen for Trøjborg Fællesråd den 22/2 2021, og nu foreligger en opdateret version, der skal indgå på linje med de øvrige beskrivelser af lokalsamfund i Aarhus. Ud over at udfylde et ”tomrum” i forhold til Kommuneplan 2017 har der været to formål med dette arbejde. For det første at tegne et billede af Trøjborg i et historisk perspektiv for bedre at kunne forstå bydelen, som den fremstår i dag. Der er tale om en form for bydelens ”selvforståelse”, der er med til at beskrive og forklare den værdi, som beboerne tillægger livet her. For det andet at indgå som en nødvendig baggrund for den helhedsplan for Trøjborg, som fællesrådet siden foråret 2019 - indtil videre forgæves – har forsøgt at formå Aarhus Kommune til at igangsætte arbejdet med. Et sådant arbejde vil involvere fællesrådet og beboere på Trøjborg, og dets retning må bygge på en fælles forståelse af bydelen. Trøjborg Fællesråds bestyrelse 28. marts 2022 Trøjborg – landsbyen i byen Fra bymark til arbejderkvarter Trøjborg er i dag en del af Aarhus Midtby, men sådan har det ikke altid været. Trøjborg opstod på bymarkerne nord for Aarhus, og da Ndr. kirkegårds østlige del blev anlagt i 1876, lå den i udkanten af byen hvis ikke direkte udenfor. Indtil 1890’erne var Trøjborgvej og Ndr. Kirkegård reelt byens grænse mod nord. Udviklingen som bydel tag først fart i slutningen af 1800-tallet. Som det skete i andre byer og i andre områder af Aarhus, flyttede velhavere på landet om sommeren, ligesom området nord for Aarhus efterhånden blev opfattet som et område for udflugter. Der blev opført et antal sommervillaer, der i dag kun er begrænset spor af. I dag findes kun et par villaer fra tiden før/omkring 1890 på østsiden af Dr. Margrethes Vej, hvorimod villaer opført i tiåret 1890-1900 findes flere steder på Trøjborg: Aldersrovej, Barthsgade, Dr. Margrethes Vej, Niels Juels Gade og Trøjborgvej. I alle tilfælde var denne bebyggelse spredt, men den afspejlede en øget udstykning af parceller i området. Fra 1900 til 1910 blev der opført et stort antal lejligheder i især Niels Juels Gade og på Trøjborgvej. Langt hen var der tale om spekulationsbyggeri, der skulle huse de mange arbejdere, der søgte fra land til by, og som blandt andet fandt arbejde i de industrier, der skød op i perioden. Opbygningen af lejlighedskarreer fandt især sted i områdets sydlige del (Trøjborgvej og Niels Juels Gade) samt i mindre udstrækning i Ivar Huitfeldts Gade og Willemoes Gade; og endelig i Cort Adelers Gade og den nordlige del af Tordenskjoldsgade. Endelig blev der opført et antal villaer i bydelens nordøstlige hjørne. Samtidig blev den voksende bydel mere integreret i Aarhus, idet sporvognslinjen i 1904 blev forlænget fra Østbanetorvet til hjørnet af Trøjborgvej og Tordenskjoldsgade. I ”remisen” blev hestene spændt for den anden ende af vognen. At der skete en del på dette tidspunkt fremgår også af, at bydelen bemærkelsesværdigt hurtigt blev tilført kulturelle institutioner: Sct. Johannes Kirke i 1902-05, Finsensgades Skole i 1906-07 (i dag Kochs Skole) og Aarhus Kvindeseminarium oprettet af Indre Mission i 1909 (senere Aarhus Seminarium, i dag overtaget af Aarhus Universitet). I udkanten af Trøjborg var Aarhus Kommunehospital allerede taget i brug i 1893 (senere en del af Aarhus Universitetshospital; i dag indrettes bygningerne til Aarhus Universitet). Disse kulturelle institutioner hindrede ikke, at Trøjborg i det øvrige Aarhus omkring 1. Verdenskrig blev opfattet som ”et mørkt proletarland”. Større industri i form af cykelfabrik, trælasthandel, mejeri, spritfabrik, bryggeri og dampvaskeri opstod efterhånden. Disse industrier var omgivet af små lejligheder, der ofte var blandet beboelse og erhverv, samt håndværk i kælderrum og baggårde. Den akutte boligmangel medførte meget kommunalt byggeri, og efterhånden opførte også boligforeninger forskellige typer lejeboliger. Således opførte Arbejdernes Andels Boligforening i 1919 dobbeltvillaerne ved Marienlund, og senere - i midten af 1920’erne - begyndte boligforeningerne at opføre etageejendomme i Tordenskjoldsgade. Udbygningen af Trøjborg rent bygningsmæssigt tog således fart og blev nærmest gennemført i perioden 1925 til 1940. De sidste boligforeningshuse blev opført i 1935, karreerne ud mod Ndr. Ringgade blev opført, og i det store og hele kan man tale om, at Trøjborg fremstod færdigudbygget omkring 1940: Hullerne i området var fyldt ud. Hvor der tidligere ikke havde været serviceerhverv af betydning, kom der flere og flere butikker, og Tordenskjoldsgade stod ved slutningen af 1930’erne som handels- og hovedgaden på Trøjborg. I 1930 blev sporvognslinjen videreført til Marienlund, hvilket var med til at synliggøre Trøjborg som en del af Aarhus og styrke handelen og specielt Tordenskjoldsgade. Sideløbende og sammenhængende med udviklingen i Trøjborgs bebyggelse og overordnede erhvervsstruktur ændredes Trøjborgs beboersammensætning. Udviklingen havde et markant gennemgående træk: Tilflytning. Dette var allerede tydeligt ifølge den folketælling, som Aarhus Købstadskommune gennemførte i 1911. På det tidspunkt boede der ca. 3.500 på Trøjborg, hvoraf blot 15 procent var født i Aarhus. Hovedparten af de øvrige beboere var født i Aarhus Amt og de tilstødende amter. I Aarhus som helhed var godt 40 procent født i Aarhus, her var således ”kun” 58 procent født uden for Aarhus. I begge tilfælde afspejler tallene den meget store vækst i Aarhus som helhed i form af tilflytning, men Trøjborg var specielt præget heraf. Tilflytterpræget afspejlede sig også i, at Trøjborg i denne periode havde klart flere unge mellem 0 og 19 år end mange andre byområder og samtidig næsten ingen over 60 år. Ligeledes levede en forholdsvis stor andel af befolkningen i ægteskab. Det gennemsnitlige antal børn i familier med hjemmeboende børn var godt tre, typisk lå antallet af børn mellem to og fem. Det var således rigtig mange familier med børn, der bidrog til Trøjborgs forholdsvis store andel af børn. Stort set alle disse familier boede i et- til toværelseslejligheder, eventuelt med et loftsrum oveni. At store dele af bygningsmassen var små lejligheder af dårlig kvalitet blev kun modvejet af, at de var forholdsvis billige. Socialt og erhvervsmæssigt adskilte Trøjborg sig også, men de statistiske oplysninger er reelt kun helt troværdige for mænd. 54 procent var beskæftiget inden for håndværk og industri mod 44 procent i Aarhus som helhed. 23 procent var inden for handel og transport mod 37 procent i Aarhus. Og endelig var 14 procent tyende eller arbejdsmænd uden angivet erhverv mod to procent i Aarhus. De små og relativt billige lejligheder blev matchet af relativt lavtlønnede beboere. Udtrykket ”et mørkt proletarland” havde en baggrund og udtrykte samtidig tidens skarpe klasseskel. Vi taler om den socialpolitiske baggrund for Peter Sabroe, der ligger begravet på Nordre Kirkegård. Trøjborgs udvikling frem mod 2. Verdenskrig indebar en kraftig befolkningsvækst. Fra ca. 3.500 indbyggere op til 1. Verdenskrig voksede befolkningstallet til omkring 12.000 under 2. Verdenskrig. Der var overvejende tale om arbejderfamilier med en stor andel af børn under 15 år (omkring 25 procent i 1948), så der var tæt i de små lejligheder. Trøjborg var ikke længere ”et mørkt proletarland”, men et arbejderkvarter i udkanten af Aarhus. Udviklingen indebar en vækst i antallet og variationen af butikker. Flertallet af beboerne (mændene) arbejdede i den voksende industri på og omkring Trøjborg, og kvinderne passede husholdning og børn. Der var i mange år rigeligt med værtshuse i kvarteret – en fortælling siger, at mændene drak lønnen op, og derfor startede kvinderne selv små virksomheder, fx vaskeri og rulleforretninger, ismejerier med mere for at skaffe ekstra penge. Men det var snarere krisen i 1930’erne, som tvang beboerne til at finde nye indtjeningsmuligheder. De mange kældre blev taget i brug, og der blev startet butikker, fx købmandsbutikker og butikker, der solgte petroleum. Denne tendens fortsatte under krigen. Tordenskjoldsgade blev allerede fra 1930’erne den primære handelsgade, dog med mange små kælderbutikker i sidegaderne, fx Niels Juels Gade og Otte Ruds Gade. Arbejderkvarter under forandring – studenterbydelen vokser frem I perioden fra midten af 1940’erne til begyndelsen af 1970’erne blev Trøjborg ændret med hensyn til bebyggelse og erhverv. De egentlige og gamle industrivirksomheder blev afviklet eller flyttede helt ud, og der opstod huller i bebyggelsen af Trøjborg med plads til nye aktiviteter. Større eksempler er det nye boligkompleks Tømmergården fra midten af 1960’erne, Aarhus Universitets afdeling i Willemoesgade 15 fra begyndelsen af 1970’erne og Trøjborgcenteret på Aldersrovej 22-24 i 1976. I samme periode blev der opført enkelte nye villaer, ligesom nogle karréforlængelser og huludfyldninger fandt sted. Til forskel fra perioden frem mod 1940, hvor boligforeninger var meget aktive, var det efter 2. Verdenskrig overvejende privat kapital, der stod bag byggeaktiviteten. I 1950’erne blev biografen Palads opført på Tordenskjoldsgade som et væsentligt bidrag til gadens status som hovedgaden i bydelen. Efter ophøret af de store virksomheder bestod erhvervslivet af handel, håndværk og småindustri. I Tordenskjoldsgade og flere af sidegaderne opstod adskillige dagligvarebutikker – slagtere, bagere, gartnere, købmænd mv., der både levede af de lokale beboere og af folk på vej nordpå, der brugte Tordenskjoldsgades specialbutikker som indkøbssted. Befolkningsgrundlaget for forretninger blev således ændret op gennem 1950’erne og 1960’erne. Der var færre børn og forholdsvis flere ældre og unge, men dog fortsat et blomstrende handelsliv. I starten af 1970’erne var der ca. 200 forretninger på Trøjborg, hvoraf halvdelen fandtes i Tordenskjoldsgade. Det repræsenterede mange typer erhverv, fx apotek, akvariefisk og fugle, bagere (14) blomster (4) banker (3), briller, boghandlere (2), bibliotek, biograf (2), brugskunst, cykler (2), dametøj (5), delikatesse(2), el- elektronik (3), farvehandel (2) fisk (3), foto (2), frisører(23), garn, gardiner, glarmester, grønthandel (8), guldsmed(3), herretøj/sportsudstyr(3), hud og kropspleje, isenkram (2), kroer og bespisning (5), købmand/brugs (24), legetøj(2), låseservice (2), mejeriudsalg (13), møbel (2), ost (3), posthus , pølsevogn, rens-vask-rulle (12), radio (2), slik (2), skomager (3), symaskine, skrædder (2), smørrebrød, slagter (10), tobak og vin (7), tricotage, træsko ( 2), urmager. Ved udgangen af 1970’erne fremstod det, der traditionelt opfattes som det ”egentlige” Trøjborg, som en bygningsmæssigt lukket enhed, stort set som bydelen fremstår i 2020. Den dominerende form for bebyggelse er etageejendomme, hvor kun en enkelt (Tømmergården) er på syv etager. Hovedparten ligger på to til fem etager, idet dog en del karreer med udnyttet tagetage har seks etager. Den største koncentration af høje bygninger findes i bydelens sydlige og vestlige ende. Etageejendommene suppleres af tre villaområder i udkanten af bydelen: dobbelthusene i Marienlund, området Aldersrovej og Barthsgade grænsende op mod Ndr. Ringgade og et større villaområde i Dr. Margrethe Vejs nordlige del med ”afstikkere” ind i specielt Otte Ruds Gade. Disse villaer er typisk en til to etager. Endelig er der i Tordenskjoldsgades nordlige ende et mindre antal byhuse. Samlet fremstår Trøjborg som en bydel med en vis bebyggelsesmæssig diversitet med åbenhed mod især øst (Risskov), syd (Nordre Kirkegård) og vest (Universitetsparken). Ændringen af erhverv og bebyggelse blev ledsaget af en dramatisk ændring af bydelens karakteristika, hvad angår befolkningens sammensætning, men kun marginalt med hensyn til bebyggelsens karakter (lejlighedsstørrelser mv.). Fra slutningen af 1940’erne til begyndelsen af 1980’erne blev befolkningen reduceret fra omkring 12.000 til 5.700, altså en halvering. Og andelen af børn under 15 år faldt til kun 9 procent af befolkningen. Bortset fra det ændrede gadebillede med færre legende børn slog udviklingen voldsomt igennem for den lokale skole, Finsensgades Skole. Her var elevtallet omkring 1950 mellem 1200 til 1500, mens det omkring 1980 kun var på ca. 400 elever. Tilflytning var således blevet erstattet af fraflytning. Bydelen blev præget af en stor andel ældre over 64 år samt mange unge mellem 20 og 25 år. Fra at være præget af arbejderfamilier, blev der nu flere og flere enlige, både ældre, der blev boende, og unge, der flyttede til. Uddannelseseksplosionen fra slutningen af 1960’erne kom til at præge Aarhus som helhed, og på Trøjborg kan betydningen af nærheden til uddannelsesinstitutioner ikke overvurderes. I denne proces mistede bydelen sin homogene karakter som arbejderkvarter og blev i stigende grad præget af studerende og pensionister. Aarhus Universitets leje i 1972 af den tidligere papirfabrik (Willemoesgade 15) spillede her en stor rolle. I slutningen af 1970’erne og op gennem 1980’erne skete der en stor ændring af såvel boligområdet som forretningslivet. Befolkningstallet var som nævnt halveret (fra 12.000 til 5.700). Der flyttede mange studerende ind i området, og dermed kom der mange husstande med kun en person. Der skete generelt i samfundet en ændring af forretningslivet, især på grund af bygning af centre for indkøb af dagligvarer og utallige andre varer. Dermed forsvandt grundlaget for mange små butikker med levnedsmidler, fx alle ismejerier og købmænd, slagtere og bagere. Der blev også gennem 1980’erne etableret mange store bolig- og elektronikvarehuse i udkanten af Aarhus, som sikkert har medvirket til, at de fleste tøj-, sko- og møbel/gardinforretninger forsvandt. Trøjborg som studenterbydel Denne udvikling blev afspejlet i stiftelsen af Trøjborg Beboerforening i april 1974, fra 1975 synlig i form af Trøjborg Beboerhus på Tordenskjoldsgade. Mange andre end studerende var aktive her, men de mange studerende gav både Beboerforeningen og Trøjborg som helhed et særligt og ungt præg. Omkring 1980 udgjorde husstande med kun én person godt 60 procent på Trøjborg mod 37 procent i hele Aarhus. Husstande med to personer udgjorde lige store andele, mens husstande med tre og især flere personer kun fandtes i lille udstrækning på Trøjborg. En væsentlig årsag til denne sammensætning af husstandsstørrelser på Trøjborg var, at der aldrig rigtig var blevet taget fat på at sammenlægge lejligheder – den aldrende befolkning, ofte enlige, efterspurgte det ikke, og det gjorde de mange studerende heller ikke. Det største nybyggeri på Trøjborg i denne periode – Tømmergården – kom heller ikke til at indeholde mange egentlige familielejligheder (af kommunen defineret som mindst tre værelser eller mindst 100 kvm.). De fleste studerende flyttede fra Trøjborg efter endt uddannelse, og ind kom nye studerende, hvorfor der aldrig kom fokus på at opføre familielejligheder. Uddannelseseksplosionen fra slutningen af 1960’erne ændrede demografien og bylivet i Aarhus og ikke mindst på Trøjborg. Fraflytning blev erstattet af tilflytning og vækst i befolkningstal, men også af mange studerendes fraflytning efter endt uddannelse. Trøjborg blev nu præget af både stor tilflytning og stor fraflytning. I perioden fra 1980 til 2020 har Trøjborg oplevet den samme ændring af butikslivet som Aarhus generelt og de fleste andre byer: mange små dagligvarebutikker forsvinder og nogle lidt større kommer til. De ledige lokaler er successive fyldt ud af bankfilialer, solcentre, take-away butikker, cafeer og så videre, men især Tordenskjoldsgade har bevaret et vist udbud af forskellige butikker kombineret med to større dagligvarebutikker på Trøjborgvej og i Trøjborgcenteret. Det er forbundet med visse vanskeligheder at sammenligne befolkningens størrelse og alderssammensætning over tid på, da der findes flere forskellige geografiske inddelinger i den kommunale statistik. Her benyttes den afgrænsning af Trøjborg Fællesråds område, der blev besluttet i 2021 (Ndr. Ringgade, Marienlund, Dr. Margrethes Vej, Trøjborgvej, Kirkegårdsvej, , Nørre Boulevard, Nørrebrogade), hvor befolkningstallet i 2020 blev opgjort til 8.400 (ifølge Aarhus Kommunes Borgerdatavarehus). Tallet kan ikke sammenlignes en-til-en med de ca. 12.000 omkring 1940, men siden er der under alle omstændigheder sket et betydeligt fald i antallet af beboere på Trøjborg – og en betydelig vækst i antallet siden lavpunktet på ca. 5.700 i begyndelsen af 1070’erne. Befolkningens sammensætning er også i 2020 præget af mange unge, det vil sige studerende – formentlig endda endnu mere end i 1980. Det viser tabellen nedenfor, hvor der til sammenligning også er angivet fordeling på Frederiksbjerg og i Aarhus Kommune som helhed. Tabel 1. Beboernes aldersfordeling på Trøjborg, Frederiksbjerg og Aarhus, 2020. Procent (N på Trøjborg = 7.896) Beboernes aldersfordeling på Trøjborg Alder / Bydel Trøjborg Frederiksbjerg Aarhus Kommune 0-15 år 7 10 17 16-17 år 1 1 2 18-29 år 58 43 27 30-66 år 30 38 42 67+ år 5 9 13 Kilde: Aarhus Kommunes Datavarehus; https://ledelsesinformation.aarhuskommune.dk. Procenterne summer ikke til 100 på grund af oprundinger. Trøjborgs karakter af at være en ungdomsbydel kan ikke understreges nok, men samtidig fremstår befolkningspyramiden meget smal i bunden (børnene) og tynd i toppen (de ældre). Da man må antage, at aldersgrupperne efterspørger forskellige boligstørrelser og omvendt, at forskellige boligstørrelser tiltrækker forskellige aldersgrupper, kan det ikke undre, at alderssammensætningen i tabel 1 har en form for sammenhæng med boligernes fordeling på størrelser, jf. tabel 2, selv om sammenhængen ikke er en-til-en. Tabel 2. Boligers fordeling på størrelse, 2020. N=4.495 Boligers fordeling på størrelse Boligstørrelse (kvm.) Antal boliger, procent (og antal) -29 kvm. 2 (93) 30-74 kvm. 70 (3.130) 75-119 kvm. 24 (1.085) 120+ kvm. 4 (175) Tom/ukendt (12) Alle størrelser 100 (4.495) Kilde: Aarhus Kommunes Datavarehus. De 58 procent beboere i alderen 18 til 29 år modsvares af de 72 procent af lejlighederne med et, to eller i det højeste tre (små) værelser, der muliggør delelejligheder. Samtidig viser fordelingen af boligerne på størrelse, at det ikke er helt enkelt at bo på Trøjborg med to eller flere børn – der er ikke et stort udbud af familieegnede boliger. Det bliver kun tydeligere, når man ser på fordelingen af lejligheder ud fra antal værelser, jf. tabel 3 nedenfor. 66 procent af alle boliger har højest to værelser, og kun 10 procent af boligerne har mere end tre værelser. Det samlede billede af boligmassen viser et stort udbud af små lejligheder, der typisk efterspørges af enlige/singler og af især unge par uden børn. I den anden er der kun et lille udbud af boliger af en størrelse, der gør det oplagt for familier med to børn eller flere at blive boende på Trøjborg eller flytte til bydelen. Dette gør det vanskeligt at ændre demografien uden særlige krav til nybyggeri. Tabel 3. Boligers fordeling på type og antal værelser, 2020. Antal og (procent). N=4.493 Boligers fordeling på type og antal værelser Boligtype, anvendelse/ værelser 1 2 3 4 5+ Tom/ukendt I alt Fritliggende enfamiliehus - 3 - 9 41 - 53 (1) Række-, kæde- og klyngehus 4 11 28 44 24 - 111 (2) Etageejendom/flerfamiliehus 571 2.376 1.006 264 73 - 4.290 (95) Kollegiebolig 25 2 - - - - 27 (1) Tom/ukendt - - - - - 12 12 I alt 600 (13) 2.392 (53) 1.034 (23) 317 (7) (138 (3)) 12 4.493 (100) Kilde: Aarhus Kommunes Datavarehus. Procenterne summer ikke til 100 på grund af nedrundinger. På grund af et mindre registreringsproblem afviger (N=4.493) fra (N=4.495) i tabel 2. Antallet af personer pr. boligenhed er ikke højt, nemlig 7.896/4.493 = 1,8 person i gennemsnit. Tallet dækker en variation fra 1,1 person i boliger med 1 værelse stigende til 3,3 personer i boliger med 5+ værelser – også i gennemsnit. Det er også muligt at beregne antal kvm. pr. bolig og pr. person i boliger med 1, 2, 3, 4 henholdsvis 5+ værelser, og de viser naturligvis den samme type fordeling, som netop vist. Men da der er tale om bruttokvm., siger tallene kun med forbehold noget om de reelle nyttekvm. pr. bolig og pr. person. (Alle beregninger beror på tal fra Aarhus Kommunes Datavarehus). I hele den behandlede periode har Trøjborgs store grønne område været Risskov øst for Dr. Margrethes Vej. En helt anden type grønt område udgøres af Ndr. Kirkegård, men offentligt tilgængeligt er der herudover alene Steen Billes Torv, der også rummer områdets eneste legeplads. Villahaverne i den østlige og vestlige del af bydelen, der er synlige for forbipasserende, var således op til omkring 1980 de eneste grønne områder inde i selve bydelen sammen med et haveanlæg i Willemoesgade 15. På dette tidspunkt opstod der en betydelig bevægelse for at skabe mere luft og grønne områder mellem husene, og et stort antal gårdrydninger og gårdsammenlægninger blev gennemført til stor glæde for de mange beboere i karreerne. Disse grønne områder inde i karréfirkanterne kan ikke kompensere for det forhold, at Trøjborg ikke har udendørs idrætsfaciliteter, når der bortses fra motionspladsen i Risskov. Der er hverken adgang til indendørs eller udendørs boldbaner; de nærmeste faciliteter til bold, tennis og løb er Risvangen Stadion. Siden årtusindskiftet er der forsvundet flere små erhverv. Og biblioteket er lukket som et led i centralisering af biblioteksvæsenet i Aarhus. Der er dog fortsat en vis variation i forretningerne på Trøjborg, som nu består af 27 forskellige typer, med ca. 107 forretninger/erhvervsdrivende. Der er fortsat mange frisører (16), og rigtig mange af de små stue-/kælderbutikker er i dag cafeer eller forskellige former for Take-away forretninger (23). Der er næsten ingen forretninger, der sælger tøj; en del er startet og lukket igen, og dette afspejler nok også en generel tendens, at mange køber tøj på nettet eller i storcentre med mange tøjbutikker. Der er ingen banker, men tre ejendomshandlere og flere små forretninger, som sælger elektronik med mere, måske mest som nethandel. Endvidere er der kommet flere serviceerhverv som fx fodpleje, zoneterapi og psykologer.

Se også

• Fællesråd i Aarhus Kommune
• Sankt Johannes Sogn

Trøjborg Fællesråd på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Trøjborg Fællesråd

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624