11.878
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
(6 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
--chev 30. jan 2014, 14:33 (CET) Fortidens udnyttelsen af '''Voldbækkens''' vandløb fra udspring i [[Brendstrup Skov]] til udløb i [[Aarhus Å]] | --chev 30. jan 2014, 14:33 (CET) Fortidens udnyttelsen af '''Voldbækkens''' vandløb fra udspring i [[Brendstrup Skov]] til udløb i [[Aarhus Å]] | ||
[[Fil:Voldbækken i Brabrand 1.JPG|thumb|left|280px|Voldbækken nedstrøms i Brabrand.]] | |||
Siden april 2005 har [[Aarhus Kommune]] og Skov og Naturstyrelsen i tæt samarbejde gennemført flere anlægsprojekter i [[Skjoldhøjkilen]] vest for Aarhus. Skjoldhøjkilen er en del af True Skov. Vandløbet Voldbækken, som i alt har en længde på 4,8 km, udspringer i Brendstrup skov ved [[Hasle]] og har udløb i Aarhus Å og [[Brabrand Sø]]. Som led i en restaurering af Voldbækken er der etableret 5 søer, tilplantet 55 hektar nye skovarealer i True Skov og anlagt kilometervis af nye stier og skovveje. | |||
Voldbækken blev på | Eldalen i Tilst var rammen om Voldbækken, som er det ældste registrerede vandløb. Det løber forbi den tidligste landsby Holmstrup (omkring år 800), der blev erstattet af [[Holmstrup Gård]] i slutningen af 1200 tallet, på hvis marker der langs Voldbækken blev etableret de første bebyggelser på [[Holmstrup Mark]] efter udstykningen i 1927. Voldbækken er i dag delvis rørlagt, men kan stadig ses som et væsentligt element i Holmstrup Bakker, som er et af Aarhus Byråd pålagt ejerlav i villakvarteret fra en kommuneplan i 1978. | ||
Der blev gravet tørv (til brændsel) og mergel i området hvor [[Holmstrupgård]] og Grimhøjgård havde både mergelgrav og tørvegrave. | Voldbækken blev af herregården anvendt i forbindelse med park og med anlagte parksøer og fiskedamme. Til afvanding af området umiddelbar syd for herregården, blev der drænet og ledt vand til større bassiner i området kaldet Bremerholm. | ||
Der blev gravet tørv (til brændsel) og mergel i området hvor [[Holmstrupgård]] og Grimhøjgård havde både mergelgrav og tørvegrave. I dag kan de stadig ses som små søer. | |||
Projekterne har givet Skjoldhøjkilen et samlet løft, der har gjort området til en af de største naturattraktioner i Aarhus Kommune. Voldbækken har fået bedre vilkår for dyr, fisk og planter. | Projekterne har givet Skjoldhøjkilen et samlet løft, der har gjort området til en af de største naturattraktioner i Aarhus Kommune. Voldbækken har fået bedre vilkår for dyr, fisk og planter. | ||
Linje 13: | Linje 15: | ||
Den oplyste parkeringsplads er en del af Skjoldhøjkolegiet og start der giver en dejlig tur gennem det meste af området. Der er ca. 1,4 km. fra parkeringspladsen til Cachen i fugleflugtslinje og altså 1,4 km. tilbage igen. Der er mange stier i området og det anbefales at vælge forskellige stier på ud og hjemturen. Der er borde og bænke på turen, så tag endelig kaffen med! | Den oplyste parkeringsplads er en del af Skjoldhøjkolegiet og start der giver en dejlig tur gennem det meste af området. Der er ca. 1,4 km. fra parkeringspladsen til Cachen i fugleflugtslinje og altså 1,4 km. tilbage igen. Der er mange stier i området og det anbefales at vælge forskellige stier på ud og hjemturen. Der er borde og bænke på turen, så tag endelig kaffen med! | ||
Bækken fortsætter videre ned til '''True Mølle, som er beliggende på Rætebøllevej 4''' Her blev Voldbækken i begyndelsen af 60´erne reguleret og omlagt så der blev frit løb for fiskene. [[True Mølle]] blev anlagt 1843 og fungerede til 1931 hvor møllen nedbrændte. Fordi vandmængden var for ringe til vandmøllens drift, blev der anskaffet en petroleums motor, som så blev skyld i nedbrændingen, men blev genopbygget igen og fundgerede så til slutningen af 1950´erne. http://www.frands.dk/slaegt/branches/mollerne.php | Bækken fortsætter videre ned til '''True Mølle, som er beliggende på Rætebøllevej 4''' Her blev Voldbækken i begyndelsen af 60´erne reguleret og omlagt så der blev frit løb for fiskene. [[True Mølle]] blev anlagt 1843 og fungerede til 1931 hvor møllen nedbrændte. Fordi vandmængden var for ringe til vandmøllens drift, blev der anskaffet en petroleums motor, som så blev skyld i nedbrændingen, men blev genopbygget igen og fundgerede så til slutningen af 1950´erne. <ref>[http://www.frands.dk/slaegt/branches/mollerne.php Kilde: ''Dansk Mølleforening'']</ref> | ||
Bækken løber så videre ned forbi Helenelyst og er også her renovereret tilbage, så fiskene har fået gode betingelser og Bækørrederne trives. | Bækken løber så videre ned forbi Helenelyst og er også her renovereret tilbage, så fiskene har fået gode betingelser og Bækørrederne trives. | ||
Bækken løber så under den Jyske længdebane og fra sydsiden af baneskrænten og helt ned til Aarslev Vandmølledam var der fiskedamme også kaldt '''[[Fiskeparken]]'' 'det blev drevet af Edmund Petersen, som boede i et hus omme ved jernbaneskrænten, han tog også på torvet i Aarhus og solgte fisk og havde grønsager med for andre, blandt andet min far Karl Rasmussen fra Voldbæk, som havde en have på 3000 m og som leverede solbær, ærter, jordbær, osv. som Edmund så solgte på torvet, boligen og alle fiskedamme blev nedbrudt og nedlagt da Aarhus Kommune overtog hele området i ca. 1958 og er i dag er hele området omdannet til naturpark, med et fint stisystem og hvor man stadig kan se hvor Edmunds hus samt de tørlagte damme har ligget. | Bækken løber så under den Jyske længdebane og fra sydsiden af baneskrænten og helt ned til Aarslev Vandmølledam var der fiskedamme også kaldt '''[[Fiskeparken]]'' 'det blev drevet af Edmund Petersen, som boede i et hus omme ved jernbaneskrænten, han tog også på torvet i Aarhus og solgte fisk og havde grønsager med for andre, blandt andet min far Karl Rasmussen fra Voldbæk, som havde en have på 3000 m og som leverede solbær, ærter, jordbær, osv. som Edmund så solgte på torvet, boligen og alle fiskedamme blev nedbrudt og nedlagt da Aarhus Kommune overtog hele området i ca. 1958 og er i dag er hele området omdannet til naturpark, med et fint stisystem og hvor man stadig kan se hvor Edmunds hus samt de tørlagte damme har ligget. | ||
[[Aarslev Vandmølle]] ligger godt 1 km. syd for True Vandmølle. Voldbækken flyder her efter under Aarhus-Silkeborg landevejen, der blev anlagt i 1854. Stenene i viadukten har tilhørt et Oldtids Dyssekammer! her i den dybe eng. | [[Aarslev Vandmølle]] ligger godt 1 km. syd for True Vandmølle. Voldbækken flyder her efter under Aarhus-Silkeborg landevejen, der blev anlagt i 1854. Stenene i viadukten har tilhørt et Oldtids Dyssekammer! her i den dybe eng. | ||
Efter at Århus-Silkeborg Landevejen i 1854 var blevet anlagt, Grundlagde Rasmus Andersen en vandmølle i Voldbæk dalen og umiddelbart op til den nye landevej. [[Årslev Vandmølle]] kom i gang 1856. Den praktisk beliggende Vandølle blev en stor Virksomhed og den fik et Bageri knyttet til sig i 1908, [[Aarslev Brødbabrik]], som var beliggende for enden af [[Bagerivej]]. [[Årslev Vandmølle]] blev i februar 1958 købt af Kommunen og nedlagt. I 1959 blev det hele revet ned på grund af en stor vej udvidelse af Silkeborgvej. http://www.frands.dk/slaegt/branches/mollen.php | |||
Efter at Århus-Silkeborg Landevejen i 1854 var blevet anlagt, Grundlagde Rasmus Andersen en vandmølle i Voldbæk dalen og umiddelbart op til den nye landevej. [[Årslev Vandmølle]] kom i gang 1856. Den praktisk beliggende Vandølle blev en stor Virksomhed og den fik et Bageri knyttet til sig i 1908, [[Aarslev Brødbabrik]], som var beliggende for enden af [[Bagerivej]]. [[Årslev Vandmølle]] blev i februar 1958 købt af Kommunen og nedlagt. I 1959 blev det hele revet ned på grund af en stor vej udvidelse af Silkeborgvej. <ref>[http://www.frands.dk/slaegt/branches/mollen.php Kilde: ''Frandses Frænde Fortegnelse'']</ref> | |||
Bækken fortsætter ned under viadukter, og lige på til venstre på den anden side var [[Brabrand Gasværk]] som også brugte Voldbækken, en gang ca. 1955 havde jeg, som var i 10 års alderen samt et par kammerater opdaget at der flød halvdøde store ål, ned af, i bækkens vandløb, og vi samle 10- 15 stykker fra og tog med hjem, vi fik stegt en af dem, den smagte forfærdeligt af salmiak, vi forsøgte så at udvande dem i et kar med rent vand, det lykkedes ikke, vi drenge gik så på jagt, efter hvad der havde ødelagt ålene, og fulgte så Bækken nede fra Ørvadsvej og op mod [[Århus-Silkeborg Landevejen]], da vi kom op i nærheden af gasværket, opdagede vi et rør med udløb til bækken, der var ingen tvivl, det stank af den salmiak ålene smagte af, vi drenge kunne godt se at det var en voldsom forurening, vi tog så sagen i egen hånd, fandt en pæl som passede stramt ind i røret og bankede den simpelt fast med en stor sten, så var det slut med at ødelægge vores bæk, troede vi! så vi var de første medlemmer af Grene Peace, jeg ved ikke hvad ser senere er sket med udløbet, om gasværket har gjort noget ved, dette stygge udløb, men det er da i hvert fald holdt op med at løbe ud den dag at gasværket blev nedlagt og vi så heller ikke flere ål som var ødelagte. | Bækken fortsætter ned under viadukter, og lige på til venstre på den anden side var [[Brabrand Gasværk]] som også brugte Voldbækken, en gang ca. 1955 havde jeg, som var i 10 års alderen samt et par kammerater opdaget at der flød halvdøde store ål, ned af, i bækkens vandløb, og vi samle 10- 15 stykker fra og tog med hjem, vi fik stegt en af dem, den smagte forfærdeligt af salmiak, vi forsøgte så at udvande dem i et kar med rent vand, det lykkedes ikke, vi drenge gik så på jagt, efter hvad der havde ødelagt ålene, og fulgte så Bækken nede fra Ørvadsvej og op mod [[Århus-Silkeborg Landevejen]], da vi kom op i nærheden af gasværket, opdagede vi et rør med udløb til bækken, der var ingen tvivl, det stank af den salmiak ålene smagte af, vi drenge kunne godt se at det var en voldsom forurening, vi tog så sagen i egen hånd, fandt en pæl som passede stramt ind i røret og bankede den simpelt fast med en stor sten, så var det slut med at ødelægge vores bæk, troede vi! så vi var de første medlemmer af Grene Peace, jeg ved ikke hvad ser senere er sket med udløbet, om gasværket har gjort noget ved, dette stygge udløb, men det er da i hvert fald holdt op med at løbe ud den dag at gasværket blev nedlagt og vi så heller ikke flere ål som var ødelagte. | ||
Ca. 50 m. længere mod syd af Voldbækken var der også en opstemning og hvor bækken blev ledt ind i en dam, som til hørte [[Aarslev Sav og Hammerværk]], som på den vestlige af bækken havde bygget et karetmagerværksted som byggede vogne. | Ca. 50 m. længere mod syd af Voldbækken var der også en opstemning og hvor bækken blev ledt ind i en dam, som til hørte [[Aarslev Sav og Hammerværk]], som på den vestlige af bækken havde bygget et karetmagerværksted som byggede vogne. | ||
Der var så ved den nederste ende af dammen, opsat en vandturbine, som gav kraft med remtræk til karetmagerværkstedets maskiner, men i 1894 havde man udvidet fabrikken så meget, at der blev anskaffet en stor dampmaskine, hvor så vandet bliv tilført et stor fyr, som lavede damp til dampmaskinen og til damptørring af træ i lukkede bokse, som blev brugt til produktionen, som imellem tiden, var blevet udvidet, til også at lave have og markredskaber og hvor der til stadighed var ansat 40 – 60 mand. I april 1969 lukkede man fabrikken og den blev nedbrudt og jorden er i dag bebygget med rækkehuse med adressen, Ørvadsvej, jeg var selv ansat på fabrikken fra ca. 1958 til maj 1963, da jeg skulle aftjene min værnepligt, jeg kom så tilbage i oktober 1965 og holdt igen 31 december 1965. | Der var så ved den nederste ende af dammen, opsat en vandturbine, som gav kraft med remtræk til karetmagerværkstedets maskiner, men i 1894 havde man udvidet fabrikken så meget, at der blev anskaffet en stor dampmaskine, hvor så vandet bliv tilført et stor fyr, som lavede damp til dampmaskinen og til damptørring af træ i lukkede bokse, som blev brugt til produktionen, som imellem tiden, var blevet udvidet, til også at lave have og markredskaber og hvor der til stadighed var ansat 40 – 60 mand. I april 1969 lukkede man fabrikken og den blev nedbrudt og jorden er i dag bebygget med rækkehuse med adressen, Ørvadsvej, jeg var selv ansat på fabrikken fra ca. 1958 til maj 1963, da jeg skulle aftjene min værnepligt, jeg kom så tilbage i oktober 1965 og holdt igen 31 december 1965.<ref>[http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger Kilde: ''A/S Aarslev Sav- og Hammerværk'']</ref> | ||
'''Brabrand Lynfrost''' | '''Brabrand Lynfrost''' | ||
Linje 38: | Linje 39: | ||
Bækken løber så videre ned under vejkrydset [[Byleddet]] og [[Ørvadsvej]] og [[Søskovvej]], som vi dengang kaldte [[Søvejen]], ude i engen, hvor der er bygget mindre broer over bækken, som stadig er der, for at kreaturende kunne gå over, samtidig kunne bækken opstemmes ved broerne, så vandet overrislede hele engen for vanding, Aarhus å blev i 1962 flyttet 300 m mod nord i forhold til, hvor den gamle å var før. | Bækken løber så videre ned under vejkrydset [[Byleddet]] og [[Ørvadsvej]] og [[Søskovvej]], som vi dengang kaldte [[Søvejen]], ude i engen, hvor der er bygget mindre broer over bækken, som stadig er der, for at kreaturende kunne gå over, samtidig kunne bækken opstemmes ved broerne, så vandet overrislede hele engen for vanding, Aarhus å blev i 1962 flyttet 300 m mod nord i forhold til, hvor den gamle å var før. | ||
Så her i 2014 er en epoke forbi med udnyttelsen af Voldbækkens vandløb et helt overstået kapitel, så nu er det kun fiskene der bruger vandet til gydeplads, det har de jo ikke rigtigt kunnet gøre ordentlig i 170 år, på grund af alle opstemninger og forhindringer der var i Voldbækken. | Så her i 2014 er en epoke forbi med udnyttelsen af Voldbækkens vandløb et helt overstået kapitel, så nu er det kun fiskene der bruger vandet til gydeplads, det har de jo ikke rigtigt kunnet gøre ordentlig i 170 år, på grund af alle opstemninger og forhindringer der var i Voldbækken<ref>Kilde: Jens Rasmussen, født og opvokset fra 1944 ved Voldbækken</ref>. | ||
== Noter == | |||
[[Kategori: Åer & | [[Kategori:Åer, bække & kilder]] |