Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. | I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. | ||
'''Draibys arkitektur i Aarhus''' | |||
Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé-kvarteret]]. | |||
Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggestiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade/Trepkasgade skyldes også Draiby. | |||
Til [[Vestre Kirkegård]], der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]], bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her folder han funktionalismen sig ud både i eksteriør og interiør. | |||
Versionen fra 24. feb. 2013, 18:30
Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død i Aarhus 16. april 1966.
Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. Badeanstalten i Spanien og Store Kapel på Vestre Kirkegård hører til hans fornemmeste værker.
Baggrund
Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilh. Dahlerup.
I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.
Draibys arkitektur i Aarhus
Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i Stadion Allé-kvarteret.
Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggestiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej (1925-27) og dobbelthusene ved Marienlund (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade/Trepkasgade skyldes også Draiby.
Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her folder han funktionalismen sig ud både i eksteriør og interiør.
Litteratur og kilder
- Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
- Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
- Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416