Gellerup Fællesråd

Gellerup Fællesråd er fællesrådet for forstaden Gellerup.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Gellerup Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Input til fremtidens byudvikling i Gellerup – frem mod 2050

Aarhus Kommune har opfordret alle fællesråd til at bidrage med lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017.

Gellerup Fællesråd inviterede på den baggrund lokale interesserede borgere til et brunchmøde søndag den 29. januar. En halv snes borgere mødte frem og var med til at gøre det til et interessant møde, hvor de kom med flere input til Aarhus Kommunes lokalsamfundsstrategi for lige præcis det sted, hvor vi bor og lever.

Mødet var åbent for alle, der måtte have interesse for at påvirke udviklingen i lokalområdet Gellerup, og deltagerne kiggede i fællesskab frem mod 2050. Det kom der mange gode indlæg og ideer frem. Alle deltagerne, der allerede havde konkrete tanker og ideer, fremlagde deres visioner for lige præcis det sted, som de brænder for. Og det gav grundlag for mange gode diskussioner og input.

Følgende områder i Gellerup blev udpeget til at være områder, som vi ønsker, at kommunen og lokalområdet skal arbejde sammen om at udvikle i fremtiden:

• Pladsen foran Gellerup Kirke, kaldet ”Den Jordiske Freds Plads”
• Kultur- & Aktivitetscentret og Nordgårdhallen
• Toveshøjhaven ved Hasle Bakker
• Tunnelen under Silkeborgvej syd for City Vest
• Jordarealet langs ringvejen syd for Globus1, øst for Christianshøj
• Toveshøj, Bazaren og forbindelsesveje

Som afslutning på mødet blev det aftalt, at alle, som ønskede at bidrage, hver især skulle gå hjem og skrive en halv side om deres forslag/ide.

Dette er hermed Gellerup Fællesråds foreløbige bidrag til Kommuneplan 2017 - og vores foreløbige tanker om udviklingen af vores område – også frem mod 2050.

Nedenfor følger input fra deltagerne om de forskellige områder, som vi ønsker, der i fremtiden bliver sat særlige fokus på i forbindelse med den byplanlægning, som skal finde sted i vores område de næste 20-30 år.

Kultur- & Aktivitetscentret

Hvor blev kulturarven af?

Håndtering af arkitektonisk kulturarv drejer sig ikke blot om middelalderbykerner og fredede arkitektoniske enkeltværker. Også den by vi byggede i går eller i dag, kan blive værdifuld kulturarv i morgen.

Når det gælder Gellerupparken – som er en af de mest markante bebyggelsesplaner rundet af modernismen – deler vi alle ønsket om, at området rejser sig fra det stade, det befinder sig i i dag og transformeres til en mangfoldig, attraktiv og levende bydel. Men er politikere, planlæggere og andre beslutningstagere klædt godt nok på til at varetage kulturarven med omtanke? Og kan vi blive så forført af at snakke om problemstillinger, at vi overser kvaliteter?

I Gellerup finder vi disse oversete kvaliteter kun 50 meter fra City Vest. Tre grå betonbygninger former sammen med kirken en fin lille plads, som en velproportioneret pause på det lange forgænger strøg gennem bebyggelsen. Store platantræer filtrerer lyset og skaber læ. Her er bilfrit, også efter at helhedsplanen er fuldbragt. Endnu 50 meter herfra ser vi Nordgårdhallens markante facade, der rejser sig i landskabet som en blottet klippevæg i Brabrands bakkelandskab.

I fremtidsvisionerne for Gellerup er der tale om at disse bygninger kan rives ned. De er utidssvarende, ubrugelige og nedslidte, mener man. Til trods for at både bygningerne og byrummet imellem dem er ret unikke eksempler på en anerkendt og vigtig epoke i dansk byggeskik og den aarhusianske arkitektur.

Generelt i befolkningen er der et stort had mod beton og modernisme. I de forfaldne bygninger fra Gellerups oprindelige kulturcenter-bebyggelse kulminerer hadet ved mødet med betonen og den kantede arkitektur, og vi aflæser på hver vore måder den brogede historie i de forsømte bygninger. Mange ser kun en negative historie i bygningerne. Ghetto. Fattigdom. Fremmedgørelse. Parallelsamfund. Hæslighed. De færreste kan se potentialet.

Men bygningerne rummer både skønhed, funktionalitet og økonomisk værdi. De rummer fortællingen om, hvordan fællesskab, ånd og kultur også blev indtænkt i Gjellerupplanen, ligesom at disse bygninger arkitektonisk giver modspil til boligblokkenes ensartede udformning. De former smukke og rekreative byrum i menneskelig skala, binder byplanen sammen og bygger bro mellem boligerne mod nord og det kommercielle butikscenter mod syd. Det er vellykket.

Gode byer udvikles gradvist og over tid, lag lægges på lag. I starten er alting nyt, men med tiden slides, repareres og patineres de byggede miljøer. Det gælder alle byer. Menneskene lever, vores spor aflejres kontinuerligt, og byen bliver langsomt transformeret til et stykke historie. Det tager 200 år at bygge en by.

Det skal vi respektere, også i Gellerup.

Nordgårdhallen

Det er en kvalitet ved Aarhus, at bykernen er så kompakt som den er. Det er især tydeligt når vi betragter Aarhus som kulturby, og vi kan på ti minutter passere et utal af teatre, spillesteder og udstillingsplatforme. Men i fremtiden er byen større, og det giver mening at dyrke flere bycentre.

Vi foreslår, at vi allerede i dag overvejer om placeringen af markante kulturinstitutioner kunne være et skridt på vejen til et “polycentrisk” og mere dynamisk Aarhus. I Gellerup skaber er vi i forvejen i gang med at investere i tæthed, og vi ønsker i forvejen at skabe en positiv fortælling, der har en helt anden klang end bydelens nuværende rygte.

En ambitiøs platform for formidling af kunst kan gøre forskellen. Her refererer man ikke til lokale forhold, men til internationale strømninger. Her er det et indbygget formål at tiltrække besøgende fra hele byen og oplandet. Og her træder man ind i et formelt og sublimt formidlingsrum, hvor fornemmelsen af at være på udebane, kun gør oplevelsen stærkere.

Pladsen foran Gellerup Kirke - kaldet ”Den Jordiske Freds Plads”

GELLERUP KIRKE OG FÆLLESSKABET

Området omkring Gellerup Kirke er under forandring. Ingen ved, hvad der kommer til at ske. Men kirken har en drøm om at torvet foran kirken, i daglig tale ’Fredspladsen’, bliver et levende mødested, hvor kirken og dens værdier kan være med til at præge byrummet.

Kirken er en stærk og væsentlig ressource i lokalsamfundet. Den opfatter sig selv som brobygger, og arbejder på at være synlig og deltagende i lokalområdet.

Kirken er ikke bare et kulturelt forankringspunkt for danskere. Den er også i høj grad formidler af danske traditioner og kultur overfor andre nationaliteter, der kommer til landet. Dels fordi nydanske kristne er blevet en del af kirkens kernemenighed, og dels fordi kirken er tydelig i sin tro, hvilket de muslimske samarbejdspartnere mærker og respekterer. Kirkens tydelighed omkring sit værdigrundlag er fundament for, at mennesker med vidt forskellige religiøse, etniske og kulturelle baggrunde udviser stor tillid til, at kirken kan hjælpe i mange forskellige livssituationer. Kirken opfattes ligefrem som neutral grund. I modsætning til skole, politi, kommune mv. har den ikke sanktionsret, og den er dermed ikke en del af ’systemet’, og dertil kommer, at kirken forstår og anerkender, at tro er en vigtig del af menneskers liv. Dette giver en unik position og en bred kontaktflade til områdets mange forskellige etniciteter og kulturer, samt en unik rolle som brobygger mellem grupper i området, såvel mellem grupper af ”gammel-danske” og ”nydanskere” som mellem forskellige grupper af ”nydanskere”.

Fællesskab og mangfoldighed er således en del af kirkens inderste væren og identitet, og det er et stort ønske at bringe det mødested og den bufferzone, som kirken er, med ud i det offentlige udendørs rum foran kirken.

DE NUVÆRENDE FYSISKE RAMMER

Pladsen har de senere år været utilgængelig, fordi den har været indhegnet og inddraget som legeplads for en daginstitution.

Kirken ligger på pladsen, og har hovedindgang fra pladsen, men de aktive menighedslokaler i underetagen, har indgang fra den anden side, og der er ingen kontakt eller mulighed for at holde opsyn med kirkedøren, som derfor altid er låst. Uden direkte adgang og visuel kontakt, kan kirken ikke tage pladsen i brug. Derfor genererer kirken intet liv i byrummet, og kirkebygningen sender blot et indadvendt og afvisende signal ind i bebyggelsen.

Byrummet dannes af fire bygninger, hvoraf skæbnen for de tre snart funktionstømte bygninger er uvis. De to langsgående bygninger er lave og pladsen åben i hjørnerne, hvilket giver gunstige muligheder for sol og ophold.

Pladsens geometriske form tegnes af smukke gamle træer fra Gellerupplanens opførelse.

Pladsen er en velproportioneret lomme på fodgængerstrøget, som er Gellerupplanens navlestreng fra nord til syd. Pladsen er det byrum, som knytter den kristne folkekirke sammen med bebyggelsen. Pladsen er den historieløse og modernistiske bydels eneste og ældste - i klassisk forstand – ’rigtige’ byrum; den historiske, åndelige og kulturelle kirkeplads.

Denne plads er meget værdifuld både som bydelens historiske, åndelige og kulturelle kirkeplads, for sin centrale placering, sin proportionering, skønhed og anvendelighed, og sidst – men ikke mindst - for sit Potentiale sammen med Gellerup kirke, som brobygger og åbningsport i en mangfoldige kontekst.

I dag er indhegningen fjernet, og byrummet frigivet, hvilket giver mulighed for en ny strategi.

GELLERUP KIRKE OG FREDSPLADSEN I FREMTIDEN

Kirken har en vision:

• Aarhus Kommunen sikrer, at den eksisterende beplantning og et åbent, solbeskinnet byrum mellem kirke og fodgængerstrøg bevares.
• Kirken opkøber arealer, som ligger langs pladsen, ud mod Gudrunsvej, samt en stribe hen foran kirkens forside.
• Kirken etablerer et ’Kirkens Hus’ eller ”Fredens Hus” langs pladsens sydside
• Længst mod vest etableres én ny samlende hovedindgang med et multianvendeligt og inviterende ude-inderum, - en agora, som står i direkte forbindelse med Fredspladsen, og som kobler Kirkens Hus og kirkerummet sammen. Agoraen bliver det nye aktive bindeled mellem plads og hus samt ’invitations-zone’ ud mod området.
• Kirkekontor og menighedslokaler indrettes sammen med nye funktioner i Kirkens Hus, og kirken orienterer sig herefter entydigt mod Fredspladsen.
• Fra parkeringsarealet er der fortsat adgang op gennem bygningen, mens den eksisterende underetage anvendes til sekundære funktioner eller udlejes til andet formål. Den smukke plads kan blive et fantastisk omdrejningspunkt, som på flere måder danner bro. Bro mellem Gellerup og det øvrige Aarhus. Mellem forbrug og ånd. Mellem religioner og etnicitet.

Gellerup Kirke. Karen Huus, Niels Hviid og Anna Mette Exner. 1.3.2017

Se også

• Fællesråd i Aarhus Kommune
• Gellerup Sogn

Gellerup Fællesråd på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Gellerup Fællesråd

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624