11.873
redigeringer
Skambækken: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Ved Skambækken har ligget flere vandmøller: | Ved Skambækken har ligget flere vandmøller: | ||
'''Skambæk Mølle''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen". | '''[[Skambæk Mølle]]''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen". | ||
'''Skonnings Papirmølle''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Århus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som "øde og bruges af ingen". Kort derefter er møllen brændt ned. | '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Århus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som "øde og bruges af ingen". Kort derefter er møllen brændt ned. | ||
'''Pouls Mølle''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Galthen Bech|Marcus Galthen Bechs]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring | '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Galthen Bech|Marcus Galthen Bechs]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men Pouls Dam eksisterer stadig. | ||
'''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. | '''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. | ||