Jørgen Skeel (1578-1631): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 14: Linje 14:
Født 13. maj 1578 på Fussingø Slot nær Viborg, død 19. juli 1631 på Hvidkilde Gods ved Svendborg.
Født 13. maj 1578 på Fussingø Slot nær Viborg, død 19. juli 1631 på Hvidkilde Gods ved Svendborg.


Søn af [[Christen Skeel (1543-1595)]] og hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (1551-1614), datter af Otte Brahe (1518-1571) og Beate Clausdatter Bille (1526-1605). Det gør den kendte astronom Tycho Brahe (1546-1601) til Jørgens Skeels morbror.
Søn af [[Christen Skeel (1543-1595)]] og hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (1551-1614), datter af Otte Brahe (1518-1571) og Beate Clausdatter Bille (1526-1605). Det gør den kendte astronom Tycho Brahe (1546-1601) til Jørgens Skeels morbror.<br>Jørgen Skeel var desuden bror til de betydningsfulde adelsmænd [[Albret Skeel (1572-1639)]] og [[Otte Skeel (1576-1634)]].


Gift første gang 29. september 1607 i Viborg med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden [[Ove Christoffersen Lunge (1548-1601)]] til Odden.<br>Gift anden gang 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden [[Esge Brok (1578-1631)]] til Estrup. Gennem dette ægteskab tilegnede Jørgen Skeel sig godset Gammel Estrup, som hans efterkommere sidenhen beboede i århundreder, hvormed slægten fik tilhørsforhold til Østjylland og det nært liggende Aarhus.<br> Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, [[Christen Skeel (1623-1688)|Christen 'den rige' Skeel (1623-1688)]] levede et langt liv.
Gift første gang 29. september 1607 i Viborg med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden [[Ove Christoffersen Lunge (1548-1601)]] til Odden.<br>Gift anden gang 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden [[Esge Brok (1578-1631)]] til Estrup. Gennem dette ægteskab tilegnede Jørgen Skeel sig godset Gammel Estrup, som hans efterkommere sidenhen beboede i århundreder, hvormed slægten fik tilhørsforhold til Østjylland og det nært liggende Aarhus.<br> Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, [[Christen Skeel (1623-1688)|Christen 'den rige' Skeel (1623-1688)]] levede et langt liv.

Versionen fra 16. jan. 2023, 09:54

Indlæser kort...
Kobberstik med portræt af Jørgen Skeel (1578-1631). Kunstner Jacob Folkema (1692-1767), 1746, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Jørgen Skeel var en adelsmand, der var arving til adskillige gårde og landområder i Jylland.

Født 13. maj 1578 på Fussingø Slot nær Viborg, død 19. juli 1631 på Hvidkilde Gods ved Svendborg.

Søn af Christen Skeel (1543-1595) og hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (1551-1614), datter af Otte Brahe (1518-1571) og Beate Clausdatter Bille (1526-1605). Det gør den kendte astronom Tycho Brahe (1546-1601) til Jørgens Skeels morbror.
Jørgen Skeel var desuden bror til de betydningsfulde adelsmænd Albret Skeel (1572-1639) og Otte Skeel (1576-1634).

Gift første gang 29. september 1607 i Viborg med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden Ove Christoffersen Lunge (1548-1601) til Odden.
Gift anden gang 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden Esge Brok (1578-1631) til Estrup. Gennem dette ægteskab tilegnede Jørgen Skeel sig godset Gammel Estrup, som hans efterkommere sidenhen beboede i århundreder, hvormed slægten fik tilhørsforhold til Østjylland og det nært liggende Aarhus.
Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, Christen 'den rige' Skeel (1623-1688) levede et langt liv.

Jørgen Skeel gik på Aarhus Skole fra 1587 sammen med sin bror Otte Skeel (1576-1634). I 1590 rejse han udenlands og var bl.a. i Strasbourg, Frankrig, Italien og Tyskland. Han kom hjem i 1598 og blev i 1600-1607 hofjunker. Gennem denne post ledsagede han jævnligt gesandtskaber udenlands og fulgte i 1606 kong Christian 4. på en rejse til England.

Fra 27. juni 1607 til 16. oktober 1627 var han lensmand på Kalø, i 1609 blev han løjtnant ved morbroderen Knud Brahes (1554-1601) kompagni. Her udmærkede han sig i 1611 under Kalmarkrigen, hvorefter han i 1612-1629 bestred posten som ritmester over den hvide fane. I 1616 blev han ridder af den væbnede arm, hvilket var et symbol for den ridderorden, som Christian 4. havde oprettet og uddelte i 1616 for hæderfulde bedrifter under Kalmarkrigen 1611-1613.

I 1626 ledsagede han kongen til Tyskland og blev i 1627 udnævnt til rigsmarsk. I 1629 blev han lensmand på Vestervig.

Jørgen Skeel har både en gravsten og et epitaf, der mindes ham og hans hustruer, i Aarhus Domkirke.

Litteratur og kilder