Aarhuus Søbade-Anstalt: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(12 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
'''Søbade-Anstalten''' var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus.  
<div class="tright">{{#display_map:
56.1506036507446,10.211632803572927~[[Aarhus Søbade-Anstalts tidligere placering]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.1506036507446,10.211632803572927
|align=right
}}</div>


Den blev imidlertid nedlagt i 1885, og der blev samme år bygget to nye kommunale badeanstalter [[Nordre Badeanstalt|nord]] og [[Søndre Badeanstalt|syd]] for byen.
[[Fil:Søbade-Anstalten.PNG|350px|thumb|right|Udsnit af kort over Aarhus fra 1870. Udsnittet viser området øst for Spanien, hvor Aarhuus Søbade-Anstalt lå ud til havet. "Kort over Aarhus Kjöbstad. Hasle og Ning Herreder, Aarhuus Amt.", matriklekort fra 1870, sammendraget og udgivet af V.F.A. Berggren og Budtz Müller & Co.]]
 
'''Aarhuus Søbade-Anstalt''', også bare kaldet '''Søbade-Anstalten''', var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus.
 
At den var en kommunal søbadeanstalt vil sige, at den var en offentlig, udendørs badeanstalt, hvor byens borgere kunne bade, hvis de ikke havde mulighed for det derhjemme. Der fandtes også indendørs badeanstalter, men de var privatejede og dyre at besøge. Det ændredes først, da Aarhus fik sin [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt|første kommunale indendørs badeanstalt]] i 1909. Indtil da var mindrebemidlede indbyggere nødt til at benytte badefaciliteter på kommunehospitalet eller fattiggården, hvis de ville bade indendørs, og ellers måtte de klare sig med et udendørs bad.
 
Aarhuus Søbadeanstalt blev opført omkring 1850 og var på dette tidspunkt endnu ikke en kommunal badeanstalt. Den lå nær gaden [[Spanien]], hvor der gennem tiden kom til at ligge flere andre badeanstalter. I en avisannonce fra 1848 beskrives placeringen som værende "ved Enden af Forstaden Grønland", hvormed der menes gaden [[Grønland]], der lå parallelt med Spanien.
 
Badeanstalten bestod af en 'svømmeflåde' med 12 omklædningsrum, og dertil kom syv badevogne, der ved hjælp af heste kunne trækkes ud i vandet.
 
I 1885 overtog [[Aarhus Kommune]] badeanstaltens anlæg, dog kun for at nedlægge det allerede samme år. Derpå blev der bygget to nye kommunale badeanstalter [[Nordre Badeanstalt|nord]] og [[Søndre Badeanstalt|syd]] for byen.
 
===Se også===
*[[Badeanstalter i Aarhus]]
 
==Litteratur og kilder==
*Sejrs sedler, 1848-01-01, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000109321
*Sejrs sedler, 1848-03-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000109320
*Sejrs sedler, 1870-06-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000109374


Se mere om [[Badeanstalter i Aarhus]].
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Nuværende version fra 6. dec. 2022, 12:18

Indlæser kort...
Udsnit af kort over Aarhus fra 1870. Udsnittet viser området øst for Spanien, hvor Aarhuus Søbade-Anstalt lå ud til havet. "Kort over Aarhus Kjöbstad. Hasle og Ning Herreder, Aarhuus Amt.", matriklekort fra 1870, sammendraget og udgivet af V.F.A. Berggren og Budtz Müller & Co.

Aarhuus Søbade-Anstalt, også bare kaldet Søbade-Anstalten, var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus.

At den var en kommunal søbadeanstalt vil sige, at den var en offentlig, udendørs badeanstalt, hvor byens borgere kunne bade, hvis de ikke havde mulighed for det derhjemme. Der fandtes også indendørs badeanstalter, men de var privatejede og dyre at besøge. Det ændredes først, da Aarhus fik sin første kommunale indendørs badeanstalt i 1909. Indtil da var mindrebemidlede indbyggere nødt til at benytte badefaciliteter på kommunehospitalet eller fattiggården, hvis de ville bade indendørs, og ellers måtte de klare sig med et udendørs bad.

Aarhuus Søbadeanstalt blev opført omkring 1850 og var på dette tidspunkt endnu ikke en kommunal badeanstalt. Den lå nær gaden Spanien, hvor der gennem tiden kom til at ligge flere andre badeanstalter. I en avisannonce fra 1848 beskrives placeringen som værende "ved Enden af Forstaden Grønland", hvormed der menes gaden Grønland, der lå parallelt med Spanien.

Badeanstalten bestod af en 'svømmeflåde' med 12 omklædningsrum, og dertil kom syv badevogne, der ved hjælp af heste kunne trækkes ud i vandet.

I 1885 overtog Aarhus Kommune badeanstaltens anlæg, dog kun for at nedlægge det allerede samme år. Derpå blev der bygget to nye kommunale badeanstalter nord og syd for byen.

Se også

Litteratur og kilder