Graven 18-20: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Graven 18-20''' er en adresse i gaden Graven, der ligger i Latinerkvarteret i Aarhus Midtby. Graven 18-20 har en lang historie bag sig, da grunden var bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Dengang var voldgraven rundt om byvolden, som Graven har fået sit navn efter, endnu ikke nedlagt, så grunden må have ligget lige op ad denne. Placeringen kan måske virke mærkelig, men da man ved arkæologiske udgravninger...")
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Graven 18-20''' er en adresse i gaden [[Graven]], der ligger i [[Latinerkvarteret]] i Aarhus Midtby.
'''Graven 18-20''' er en adresse i gaden [[Graven]], der ligger i [[Latinerkvarteret]] i Aarhus Midtby.


Graven 18-20 har en lang historie bag sig, da grunden var bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Dengang var voldgraven rundt om byvolden, som Graven har fået sit navn efter, endnu ikke nedlagt, så grunden må have ligget lige op ad denne. Placeringen kan måske virke mærkelig, men da man ved arkæologiske udgravninger har fundet to store ovne på grunden, kan årsagen måske være for at mindske brandfare for det øvrige byen. Ved at lade en bebyggelse, der tydeligvis rummede ild og varme, ligge lidt uden for byen, kunne en potentiel brand ikke sprede sig lige så nemt, og kunne endda formodentlig slukkes hurtigere på grund af dens beliggenhed ved vand.
Graven 18-20 har en lang historie bag sig, da grunden blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Dengang var voldgraven rundt om [[City|Aarhus' byvold]], som Graven har fået sit navn efter, endnu ikke blevet fyldt op, så grunden må have ligget lige op ad den. Placeringen kan måske virke mærkelig, men da man ved arkæologiske udgravninger har fundet to store ovne på grunden, kan årsagen måske et forsøg på at mindske brandfare for det øvrige af byen. Ved at lade en bebyggelse, der tydeligvis rummede ild og varme, ligge lidt uden for byen, kunne en potentiel brand ikke sprede sig lige så nemt, og den kunne måske endda slukkes hurtigere på grund af beliggenheden tæt ved vand.


===Ejendommens tidlige historie===
Det nuværende hus, der ligger på Graven 18-20, blev formodentlig bygget inde 1761. Dette år byder på den første skriftlige optegnelse over ejendommen og dens indehaver, Søren Zønnichsen Buxlund. Buxlund var en ung urmager og enkemand, der tilsyneladende klarede sig ganske godt. I hvert fald kunne hans økonomi bære både at købe huset, der lå på Graven 21, og gøre det til en fribolig for fattige enker, og til i 1804 stifte et legat, der kunne hjælpe med at forsørge dem. Buxlund døde året efter, men ''den buxlundske stiftelse'' levede videre længe efter.
Det nuværende hus, der ligger på Graven 18-20, blev formodentlig bygget inde 1761. Dette år byder på den første skriftlige optegnelse over ejendommen og dens indehaver, Søren Zønnichsen Buxlund. Buxlund var en ung urmager og enkemand, der tilsyneladende klarede sig ganske godt. I hvert fald kunne hans økonomi bære både at købe huset, der lå på Graven 21, og gøre det til en fribolig for fattige enker, og til i 1804 stifte et legat, der kunne hjælpe med at forsørge dem. Buxlund døde året efter, men ''den buxlundske stiftelse'' levede videre længe efter.


Efter Buxlunds død gik Graven 18-20 over til hans svigersøn, Søren Jensen Buchtrup, og datter Christine Buxlund. I 1811 solgte de ejendommen til bødker Otto Sørensen Hoff, som delte adressen i to og solgte den anden del til værthusmand Michel Poulsen Blegind.
Efter Buxlunds død gik Graven 18-20 over til hans svigersøn, Søren Jensen Buchtrup, og datter Christine Buxlund. I 1811 solgte de ejendommen til bødker Otto Sørensen Hoff, som delte adressen i to og solgte. Han bosatte sig selv i den del, der i dag svarer til nr. 20, og solgte den anden del, nr. 18, til værthusmand Michel Poulsen Blegind. Værthuset, som Blegind startede på matriklen, vedblev at eksistere med skiftende ejere, mens bødkerværkstedet først overgik til en anden bødker ved navn Rasmus Fuldues, hvorefter den blev vognmandsforretning. I de følgende år var der en del udskiftning i beboerne i nr. 18, og omkring 1874 blev værtshuset i nr. 20, der var kommet til at hedde ''Hotel Frederiksbjerg'', tilsyneladende nedlagt.
 
===Fra fattige lejere til små virksomheder===
Fra 1880'erne var Graven 18-20 hjem til et større antal fattige eller mindre bemidlede familier. Til tider boede der hele 26 personer i matriklens små bygninger, og de havde erhverv som brændehandler, savskærer, sukkerkoger arbejdsmand og arbejderske, men der var også en enlig mor til to på fattigdomsforsørgelse.
 
I 1904 stoppede denne tendens brat, da matriklen blev købt af slagter Emil Andreasen, som indrettede hele grunden kun til forretning og bolig for sin egen familie. Inden for de næste få år flyttede hans ældste børn dog hjemmefra, og der blev plads til en enlig mor, som oprettede et pensionat på adressen, samt en lille familie med fuldmægtig Berthel Sørensen i spidsen.
 
I 1907 blev matriklen købt af købmand Henrik Edvard Soelberg, som dog aldrig selv flyttede ind på adressen. I stedet begyndte småerhverv og -værksteder at skyde op i Graven 18-20. Udover pensionatet, som fortsatte, blev der startet både en gørtler, en blikkenslager- og en maskinforretning. Fattigdommen havde dog ikke sluppet sit tag i Graven 18-20 helt, da mange af de logerende på pensionatet var enten arbejdsløse eller på offentlig understøttelse af den ene eller den anden art.


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==

Versionen fra 30. aug. 2022, 10:17

Graven 18-20 er en adresse i gaden Graven, der ligger i Latinerkvarteret i Aarhus Midtby.

Graven 18-20 har en lang historie bag sig, da grunden blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Dengang var voldgraven rundt om Aarhus' byvold, som Graven har fået sit navn efter, endnu ikke blevet fyldt op, så grunden må have ligget lige op ad den. Placeringen kan måske virke mærkelig, men da man ved arkæologiske udgravninger har fundet to store ovne på grunden, kan årsagen måske et forsøg på at mindske brandfare for det øvrige af byen. Ved at lade en bebyggelse, der tydeligvis rummede ild og varme, ligge lidt uden for byen, kunne en potentiel brand ikke sprede sig lige så nemt, og den kunne måske endda slukkes hurtigere på grund af beliggenheden tæt ved vand.

Ejendommens tidlige historie

Det nuværende hus, der ligger på Graven 18-20, blev formodentlig bygget inde 1761. Dette år byder på den første skriftlige optegnelse over ejendommen og dens indehaver, Søren Zønnichsen Buxlund. Buxlund var en ung urmager og enkemand, der tilsyneladende klarede sig ganske godt. I hvert fald kunne hans økonomi bære både at købe huset, der lå på Graven 21, og gøre det til en fribolig for fattige enker, og til i 1804 stifte et legat, der kunne hjælpe med at forsørge dem. Buxlund døde året efter, men den buxlundske stiftelse levede videre længe efter.

Efter Buxlunds død gik Graven 18-20 over til hans svigersøn, Søren Jensen Buchtrup, og datter Christine Buxlund. I 1811 solgte de ejendommen til bødker Otto Sørensen Hoff, som delte adressen i to og solgte. Han bosatte sig selv i den del, der i dag svarer til nr. 20, og solgte den anden del, nr. 18, til værthusmand Michel Poulsen Blegind. Værthuset, som Blegind startede på matriklen, vedblev at eksistere med skiftende ejere, mens bødkerværkstedet først overgik til en anden bødker ved navn Rasmus Fuldues, hvorefter den blev vognmandsforretning. I de følgende år var der en del udskiftning i beboerne i nr. 18, og omkring 1874 blev værtshuset i nr. 20, der var kommet til at hedde Hotel Frederiksbjerg, tilsyneladende nedlagt.

Fra fattige lejere til små virksomheder

Fra 1880'erne var Graven 18-20 hjem til et større antal fattige eller mindre bemidlede familier. Til tider boede der hele 26 personer i matriklens små bygninger, og de havde erhverv som brændehandler, savskærer, sukkerkoger arbejdsmand og arbejderske, men der var også en enlig mor til to på fattigdomsforsørgelse.

I 1904 stoppede denne tendens brat, da matriklen blev købt af slagter Emil Andreasen, som indrettede hele grunden kun til forretning og bolig for sin egen familie. Inden for de næste få år flyttede hans ældste børn dog hjemmefra, og der blev plads til en enlig mor, som oprettede et pensionat på adressen, samt en lille familie med fuldmægtig Berthel Sørensen i spidsen.

I 1907 blev matriklen købt af købmand Henrik Edvard Soelberg, som dog aldrig selv flyttede ind på adressen. I stedet begyndte småerhverv og -værksteder at skyde op i Graven 18-20. Udover pensionatet, som fortsatte, blev der startet både en gørtler, en blikkenslager- og en maskinforretning. Fattigdommen havde dog ikke sluppet sit tag i Graven 18-20 helt, da mange af de logerende på pensionatet var enten arbejdsløse eller på offentlig understøttelse af den ene eller den anden art.

Litteratur og kilder