Ernst Peter Weis (1776-1845): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
No edit summary |
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Ernst Peter Weis til Ernst Peter Weis (1776-1845): Manglede årstal i titlen) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 23. aug. 2022, 08:52
Ernst Peter Weis var læge og distriktskirurg i Aarhus.
Født 25. februar 1776 i Itzehoe, Steinburg, Slesvig-Holstein, Tyskland, død 17. feb. 1845 i Aarhus.
Gift med Marie Kirstine Bolette Weis f. Marcussen. Sammen fik de fire sønner, og Ernst Peter Weis blev stamfader til den aarhusianske Weis-familie.
En erindring om Ernst Peter Weis, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:
- "En Original var gamle Doctor Weiss. Han var en ganske udmærket dygtig Læge, og var det netop i Kraft af sin Originalitet. Han brugte ikke at give sine Patienter mange Medicamenter, hvad ellers den Gang var det sædvanlige. Derimod forstod han ad psychologisk Vei at influere saaledes paa dem, at han fik dem til at rette sig efter hans Forskrifter med Hensyn til Diæt og Levevis. Aldeles vidunderlig var hans Indflydelse paa Børn. Han besad en sjelden Evne til at stille den rigtige Diagnose, og hans Undersøgelse af Patienten ledede ham den rette Vei. Ved siden af sine fremragende Egenskaber som Læge besad gan en livlig Aand, stor Vittighed og en levende Kunstsands. Hans morsomme Indfald vare uimodstaaelige, og utallige vare de Anecdoter, der fortaltes om ham. Hans characteristiske Aasyn lyste af Forstand og Hjertens Godhed. Alle, der kjendte ham, elskede ham. Da han var død, sørgede hele Byen. Han fulgtes til Graven af et talrigt Følge, medens hans gamle, gule Hund gik under Ligvognen. Den lagde sig paa hans Grav og vilde ikke forlade den. Den blev baaren hjem, men gik igjen op paa Kirkegaarden. En Morgen fandtes den liggende død paa sin gamle Herres Grav. Doctor Weiss satte sig selv et smukt Eftermæle i sine fire Sønner, alle fremragende Dygtigheder, der havde arvet meget af deres Faders skjønne Aand."
Først begravet på Søndre Kirkegård og senere genbegravet på Vestre Kirkegård, da Søndre Kirkegård blev nedlagt i 1926.
Familie
- Hustru Marie Kirstine Bolette Weis f. Marcussen (08.09.1786 - 26.04.1821)
- Søn cand.jur., retasessor Ernst Marcus Weis (14.09.1807 - 30.12.1873)
- Søn cand.jur., departementchef Carl Mettus Weis (09.04.1809 - 18.01.1872)
- Søn distriktslæge Hans Christian Weis (28.11.1811 - 25.07.1882)
- Søn Cand.polyt og ejer af Aarhus Mølle Andreas Severin Weis (1815-1889) (21.05.1815 - 28.04.1889)
- Svigerdatter Bertha Magdalene Weis, født Schønheyder (27.01.1828 - 06.10.1902)
- Barnebarn Ernst August Weis (1848-1912) (14.12.1848 - 07.08.1912) - Gift m. Wilhelmine Auguste Rambech (08.10.1851 - 18.05.1926)
- Barnebarn Marie Magdalene Weis (08.03.1852 - 11.09.1928) - Gift m. Cand.jur. herredsfoged Frederik Johannes Ingerslev (25.04.1842 - 13.08.1924)
- Barnebarn proprietær, entomolog Holger Weis (01.11.1854 - 19.06.1933)
Litteratur og kilder
- Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1940-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.