10.897
redigeringer
Gellerup Kirke: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Knud Blach Petersen" to "Knud Blach Petersen (1919-2008)"
No edit summary |
m (Text replacement - "Knud Blach Petersen" to "Knud Blach Petersen (1919-2008)") |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten [[Knud Blach Petersen]], hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse. | I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]], hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse. | ||
I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i [[Gellerupcenteret]]. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med [[Gellerupplanen]] afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponeredne orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt. | I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i [[Gellerupcenteret]]. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med [[Gellerupplanen]] afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponeredne orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt. | ||