4.790
redigeringer
Når sneen falder over Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kælkende børn, Børge Venge 1959.jpg|400px|thumb|right|Uanset om sneen er kommet til jul eller på andre tidspunkter har den altid vakt glæde hos børnene. Her er det en gruppe børn, som har taget kælken med i [[Botanisk Have]] i januar 1959.]] | [[Fil:Kælkende børn, Børge Venge 1959.jpg|400px|thumb|right|Uanset om sneen er kommet til jul eller på andre tidspunkter har den altid vakt glæde hos børnene. Her er det en gruppe børn, som har taget kælken med i [[Botanisk Have]] i januar 1959.]] | ||
Selv om det er langt fra hvert år, at det er hvid jul i Aarhus, så har aarhusianerne oplevet mange hvide julemåneder og juleaftener gennem tiderne. Det har både skabt mange glade ansigter på kælkebakken og sure miner | Selv om det er langt fra hvert år, at det er hvid jul i Aarhus, så har aarhusianerne oplevet mange hvide julemåneder og juleaftener gennem tiderne. Det har både skabt mange glade ansigter på kælkebakken og sure miner i trafikken. | ||
=== Hvid december === | === Hvid december === | ||
Gaderne og tagene i Aarhus har flere gange i løbet af 1900-tallet været dækket af sne enten juleaften eller på et andet tidspunkt i december. Temperaturen har også jævnligt ligget lavt i december gennem årene og medvirket til at give en vinterfølelse. Den koldeste december på landsplan var | Gaderne og tagene i Aarhus har flere gange i løbet af 1900-tallet været dækket af sne enten juleaften eller på et andet tidspunkt i december. Temperaturen har også jævnligt ligget lavt i december gennem årene og medvirket til at give en vinterfølelse. Den koldeste december på landsplan var i 1981, hvor gennemsnitstemperaturen lå på minus 4°C. I Aarhusområdet blev der målt temperaturer ned til minus 20°C natten til d. 18. december dette år, og man mente allerede på daværende tidspunkt, at december 1981 ville blive historisk på grund af de kolde temperaturer. I dagene op til havde Aarhus fået en masse sne og på grund af temperaturen blev den liggende til efter jul. Sneen fik masser af børn til at tage ud og kælke i parkerne, men resulterede også i store trafikale problemer i perioden omkring jul. | ||
Det er også sket, at Aarhus har oplevet at have hvid jul fire år i træk. I årene 1938-41 var der i juledagene flotte hvide vinterlandskaber. Særligt i 1938 var der masser af sne, hvor snevejret startede allerede et stykke tid før jul og gav anledning til trafikproblemer og kaos op til jul. I flere af vintrene under den tyske besættelse var der desuden lange perioder med kulde og sne. Snerydningen blev i disse år gjort særlig besværlig af, at motordrevne sneplove var forbudte på grund af benzinrationeringen. | Det er også sket, at Aarhus har oplevet at have hvid jul fire år i træk. I årene 1938-41 var der i juledagene flotte hvide vinterlandskaber. Særligt i 1938 var der masser af sne, hvor snevejret startede allerede et stykke tid før jul og gav anledning til trafikproblemer og kaos op til jul. I flere af vintrene under den tyske besættelse var der desuden lange perioder med kulde og sne. Snerydningen blev i disse år gjort særlig besværlig af, at motordrevne sneplove var forbudte på grund af benzinrationeringen. | ||
=== Sne på skinner og gader === | === Sne på skinner og gader === | ||
Juleaften 1923 var der en stor snestorm over store dele af Danmark, som også ramte Aarhus. Aarhus Stiftstidende rapporterede om store trafikale problemer for togene denne aften og den følgende julenat. Det gjaldt både tog til og fra Aarhus, og særligt vakte det opsigt, at man måtte sende en sneplov hele vejen fra Aarhus til | Juleaften 1923 var der en stor snestorm over store dele af Danmark, som også ramte Aarhus. Aarhus Stiftstidende rapporterede om store trafikale problemer for togene denne aften og den følgende julenat. Det gjaldt både tog til og fra Aarhus, og særligt vakte det opsigt, at man måtte sende en sneplov hele vejen fra Aarhus til Tvingstrup nord for Horsens juledagsmorgen for at befri et tog fra Fredericia. Det lykkedes at få toget fri med sneploven og det kørte til Tvingstrup station, hvorfra passagererne kunne komme med et tog tilbage til Horsens. | ||
I midten af december 1969 blev mange veje i Aarhus og omegn lukkede på grund af et kraftigt snevejr, som varede mere end halvandet døgn. Falck blev nødt til at indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i trafikken. Sneen blev liggende og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul. | I midten af december 1969 blev mange veje i Aarhus og omegn lukkede på grund af et kraftigt snevejr, som varede mere end halvandet døgn. Falck blev nødt til at indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i trafikken. Sneen blev liggende og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul. | ||
[[Fil:Væltende bydreng, Ib Hansen, 1955.jpg|300px|thumb|left|Det var ikke kun biler, tog og sporvogne, som blev påvirket af snevejret. Også bydrenge på cykler måtte passe på eller ende med at stå på næsen med varerne, som det skete for denne dreng i december 1955.]] | |||
Juleaftensdag 1915 var der snestorm, som blev beskrevet som ''”[d]et ublide Vejr”'' i Aarhus Stiftstidende få dage senere. Mange aarhusianske husmødre trodsede vejret og gik ud for at foretage sine sidste juleindkøb, og vejret påvirkede kun i mindre grad handelen denne dag. 'Ublid' dækkede dengang over lidt barskere forhold end det gør i dag, men alligevel må man beundre journalisterne og husmødrenes afslappede forhold til en snestorm, som kom i vejen for julen. | Juleaftensdag 1915 var der snestorm, som blev beskrevet som ''”[d]et ublide Vejr”'' i Aarhus Stiftstidende få dage senere. Mange aarhusianske husmødre trodsede vejret og gik ud for at foretage sine sidste juleindkøb, og vejret påvirkede kun i mindre grad handelen denne dag. 'Ublid' dækkede dengang over lidt barskere forhold end det gør i dag, men alligevel må man beundre journalisterne og husmødrenes afslappede forhold til en snestorm, som kom i vejen for julen. | ||
| Linje 23: | Linje 25: | ||
=== Arbejdere søges til snekastning === | === Arbejdere søges til snekastning === | ||
[[Fil:Snekastere, Ib Rahbek-Clausen 1960.jpg|350px|thumb|right|Selv om kommunen i løbet af 1900-tallet fik indkøbt motordrevne sneplove, så blev der længe skovlet sne manuelt. Her er det i februar 1960, hvor to snekastere sørger for, at sneen kommer i havet.]] | |||
Kommunen brugte løst ansatte arbejdere til at udføre den kommunale snekastning. De blev hyret på timebasis og skulle selv medbringe redskaber til at udføre arbejdet. I 1909 var lønnen for at arbejde som snekaster 43 øre i timen. Til sammenligning fik en ufaglært arbejder i byerne 3,33 kr. for en dags arbejde i 1901. Byrådet udpegede et par af byens borgere til at være snefogeder og dermed holde øje med snekastningsarbejdet. Snefogederne fik et mindre vederlag mod at de sørgede for at ansatte folk til at udføre arbejdet, holdt øje med at det blev udført og udbetalte lønnen til de arbejdende. | Kommunen brugte løst ansatte arbejdere til at udføre den kommunale snekastning. De blev hyret på timebasis og skulle selv medbringe redskaber til at udføre arbejdet. I 1909 var lønnen for at arbejde som snekaster 43 øre i timen. Til sammenligning fik en ufaglært arbejder i byerne 3,33 kr. for en dags arbejde i 1901. Byrådet udpegede et par af byens borgere til at være snefogeder og dermed holde øje med snekastningsarbejdet. Snefogederne fik et mindre vederlag mod at de sørgede for at ansatte folk til at udføre arbejdet, holdt øje med at det blev udført og udbetalte lønnen til de arbejdende. | ||
| Linje 39: | Linje 43: | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||