Marselisborg Mindepark

Låst artikel

- Og Marselisborg Monumentet -

Fil:Marselisborgmonumente (Ukendt) 1934.jpg

Udsnit af Marselisborgmonumentet i Mindeparken, 1934.

De første initiativer til at oprette Mindeparken blev taget i begyndelsen af 1900-tallet, og den oprindelige tanke var, at parken skulle være et mødested for dansk-amerikanere. Da Rebild Bakker blev dette mødested, kom der i stedet tanker frem om en mindepark for kendte danskere i udlandet. Da den konkrete beslutning blev taget i 1924 om at oprette Mindeparken i området mellem Kongevejen og Strandvejen, var det tanken at bruge parken som stedet for et monument for alle danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. Mindeparken, et åbent græsområde med enkeltstående træer, blev indviet i 1925. Samme år blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence om monumentet, og valget faldt på billedhugger Axel Poulsen og arkitekt Axel Ekbergs projekt. Anlæggelsen af Mindeparken og opførelsen af monumentet blev finansieret ved private indsamlinger, og indsamlingen til monumentet blev en folkesag. Indvielsen af det færdige monument i juli 1934 var en stor højtidelighed, anført af kongen og statsministeren og med over 50.000 deltagere, heriblandt 6.000 sønderjyder.

Monumentet er placeret centralt i Mindeparken, og det består af en cirkelformet mur af kalksten, som omgiver en flisebelagt indvendig gård. Muren er 4 1/2 meter høj og har kun én indgang. I vægfladerne er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, for cirka 4140 danske mænd som faldt i 1. verdenskrig. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og i relieffer er krigens forløb skildret i fire stadier: udmarchen, krigen, freden og hjemkomsten.

Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved Holmevej med en blomsterpark, kaldet Rømerhaven. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med Donbækhaven, en blanding af græsplæner med rododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved Frederikshøj Kro. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Århus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og Frederikshøj. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen & Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
• Bernhardt Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene - Historie og begivenheder gennem århundreder, Århus 1974. Bestil materiale
• Poul Harris, Århus i friluftskunst og mindesmærker, Århus 1983. Bestil materiale
• Poul Kofoed, Mindeparken, Århus 1993. Bestil materiale
• Århus Kommune renoverer og bevarer – Kunsten, 1998. Bestil materiale
• Århus parkerne – kort og beskrivelser, Århus 200?. Bestil materiale