Foreningen af næringsdrivende og grundejere på Banegårdspladsen og Ryesgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "Foreningen af næringsdrivende og grundejere på Banegårdspladsen og Ryesgade - senere Strøgforeningen Ryesgade. Foreningen blev startet i 1922. Arbejdet med at anlægge den nye banegård, som blev indledt i 1922, medførte store opfyldningsarbejder, og Ryesgade var stærkt hæmmet af det store projekt. For eksempel lod gennemkørsel sig ikke gøre på grund af det store anlægsarbejde. Arbejdet gik naturligvis stærkt ud over forretningslivet i de tilstødende gad...")
 
No edit summary
 
Linje 1: Linje 1:
Foreningen af næringsdrivende og grundejere på Banegårdspladsen og Ryesgade - senere Strøgforeningen Ryesgade. Foreningen blev startet i 1922.  
'''Foreningen af næringsdrivende og grundejere på [[Banegårdspladsen]] og [[Ryesgade]]''' - senere '''Strøgforeningen Ryesgade'''. Foreningen blev startet i 1922.  


Arbejdet med at anlægge den nye banegård, som blev indledt i 1922, medførte store opfyldningsarbejder, og Ryesgade var stærkt hæmmet af det store projekt. For eksempel lod gennemkørsel sig ikke gøre på grund af det store anlægsarbejde. Arbejdet gik naturligvis stærkt ud over forretningslivet i de tilstødende gader. Samtidig stod en del lokaler ledig i kvarteret, og næringsdrivende og grundejere besluttede sig derfor for at etablere et samarbejde over for myndighederne bl.a. for at få åbnet op for kørende trafik. Man fik en arkitekt til at udarbejdet et forslag til genetablering af kørselsforholdene, men kommunen afviste forslaget. Nu stod man tilbage med regning for arkitekthonoraret, og denne hændelse blev startskuddet til foreningen.  
Arbejdet med at anlægge [[Aarhus Hovedbanegård|en ny banegård]], som blev indledt i 1922, medførte store opfyldningsarbejder, og [[Ryesgade]] var stærkt hæmmet af det store projekt. For eksempel lod gennemkørsel sig ikke gøre på grund af det store anlægsarbejde. Arbejdet gik naturligvis stærkt ud over forretningslivet i de tilstødende gader. Samtidig stod en del lokaler ledig i kvarteret, og næringsdrivende og grundejere besluttede sig derfor for at etablere et samarbejde over for myndighederne bl.a. for at få åbnet op for kørende trafik. Man fik en arkitekt til at udarbejde et forslag til genetablering af kørselsforholdene, men [[Aarhus Kommune|kommunen]] afviste forslaget. Nu stod man tilbage med regning for arkitekthonoraret, og denne hændelse blev startskuddet til foreningen.  


Sadelmager Dambmann, bogtrykker P. Busch, faktor Westphall og isenkræmmer Clausen indkaldte kvarterets handlende og grundejere til et møde, hvorefter man ved frivllige bidrag fik betalt arkitekten. Man oprettede en efterfølgende en forening, men der var hverken love, forhandlingsprotokol eller kontigent. Efter nogle få år vedtoges et kontingent på 6 kr. på  isenkræmmer Clausen forslag.  
[[Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936)|Sadelmager Dambmann]], [[Peter Johan Busch (1876-1937)|bogtrykker P. Busch]], faktor Westphall og isenkræmmer Clausen indkaldte kvarterets handlende og grundejere til et møde, hvorefter man ved frivllige bidrag fik betalt arkitekten. Man oprettede en efterfølgende en forening, men der var hverken love, forhandlingsprotokol eller kontigent. Efter nogle få år vedtoges et kontingent på 6 kr. på  isenkræmmer Clausen forslag.  


Omkring 1926 opsatte samtlige grundejere flagstænger, og det blev startskuddet til den velkendte flagallé, som prydede Ryesgade gennem mange år. Også juleudsmykning blev en fast del af foreningens virksomhed. Foreningen talte ved deres 40 års jubilæum i 1962 omkring 100 medlemmer.  
Omkring 1926 opsatte samtlige grundejere flagstænger, og det blev startskuddet til den velkendte flagallé, som prydede Ryesgade gennem mange år. Også juleudsmykning blev en fast del af foreningens virksomhed. Foreningen talte ved deres 40 års jubilæum i 1962 omkring 100 medlemmer.  


Fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra 1922-1962: første formand sadelmager Dambmann andre bestyrelsemedlemmer faktor Westphael fra Amtstidende, bogtrykker P. Busch, skotøjshandler Wolther, cigarhandler Mogensen, skomagermester Jensen, fabrikant Emil A. Petersen, cigarhandler Ransby og isenkræmmer Clausen.
===Fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra 1922-1962===
Første formand: sadelmager Dambmann


Navnehistorik: Foreningen af næringsdrivende og grundejere på Banegårdspladsen og Ryesgade. Senere Strøgforeningen Ryesgade. I forbindelse med omlægningen af strøget omkring 2001 smeltes de to strøgforeninger Ryesgade og Søndergade sammen til gadeforeningen Strøget, og strøgforeningen Ryesgade ophørte med at eksistere.
Andre bestyrelsesmedlemmer: faktor Westphael fra [[Aarhus Amtstidende|Amtstidende]], bogtrykker P. Busch, skotøjshandler Wolther, cigarhandler Mogensen, skomagermester Jensen, fabrikant Emil A. Petersen, cigarhandler Ransby og isenkræmmer Clausen.
 
===Navnehistorik===
Foreningen af næringsdrivende og grundejere på [[Banegårdspladsen]] og Ryesgade. Senere Strøgforeningen Ryesgade. I forbindelse med omlægningen af strøget omkring 2001 smeltes de to strøgforeninger Ryesgade og Søndergade sammen til '''Gadeforeningen Strøget''', og strøgforeningen Ryesgade ophørte med at eksistere.
 
==Litteratur & kilder ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=155460 Se arkivalier omhandelende Foreningen af næringsdrivende og grundejere på Banegårdspladsen og Ryesgade på AarhusArkivet]}}


[[Kategori:Detailhandel & service]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]
[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Foreninger]]

Nuværende version fra 16. mar. 2022, 14:38

Foreningen af næringsdrivende og grundejere på Banegårdspladsen og Ryesgade - senere Strøgforeningen Ryesgade. Foreningen blev startet i 1922.

Arbejdet med at anlægge en ny banegård, som blev indledt i 1922, medførte store opfyldningsarbejder, og Ryesgade var stærkt hæmmet af det store projekt. For eksempel lod gennemkørsel sig ikke gøre på grund af det store anlægsarbejde. Arbejdet gik naturligvis stærkt ud over forretningslivet i de tilstødende gader. Samtidig stod en del lokaler ledig i kvarteret, og næringsdrivende og grundejere besluttede sig derfor for at etablere et samarbejde over for myndighederne bl.a. for at få åbnet op for kørende trafik. Man fik en arkitekt til at udarbejde et forslag til genetablering af kørselsforholdene, men kommunen afviste forslaget. Nu stod man tilbage med regning for arkitekthonoraret, og denne hændelse blev startskuddet til foreningen.

Sadelmager Dambmann, bogtrykker P. Busch, faktor Westphall og isenkræmmer Clausen indkaldte kvarterets handlende og grundejere til et møde, hvorefter man ved frivllige bidrag fik betalt arkitekten. Man oprettede en efterfølgende en forening, men der var hverken love, forhandlingsprotokol eller kontigent. Efter nogle få år vedtoges et kontingent på 6 kr. på isenkræmmer Clausen forslag.

Omkring 1926 opsatte samtlige grundejere flagstænger, og det blev startskuddet til den velkendte flagallé, som prydede Ryesgade gennem mange år. Også juleudsmykning blev en fast del af foreningens virksomhed. Foreningen talte ved deres 40 års jubilæum i 1962 omkring 100 medlemmer.

Fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra 1922-1962

Første formand: sadelmager Dambmann

Andre bestyrelsesmedlemmer: faktor Westphael fra Amtstidende, bogtrykker P. Busch, skotøjshandler Wolther, cigarhandler Mogensen, skomagermester Jensen, fabrikant Emil A. Petersen, cigarhandler Ransby og isenkræmmer Clausen.

Navnehistorik

Foreningen af næringsdrivende og grundejere på Banegårdspladsen og Ryesgade. Senere Strøgforeningen Ryesgade. I forbindelse med omlægningen af strøget omkring 2001 smeltes de to strøgforeninger Ryesgade og Søndergade sammen til Gadeforeningen Strøget, og strøgforeningen Ryesgade ophørte med at eksistere.

Litteratur & kilder

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandelende Foreningen af næringsdrivende og grundejere på Banegårdspladsen og Ryesgade på AarhusArkivet