Skovvejen 46M: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Skovvejen 46m (Villa Højbo).jpg|350px|thumb|right|Villa Højbo, Klintegården, Skovvejen 46M. Fotograf Thomas Pedersen, 1936. Den Gamle By.]]
[[Fil:Skovvejen 46m (Villa Højbo).jpg|350px|thumb|right|Villa Højbo, Klintegården, Skovvejen 46M. Fotograf Thomas Pedersen, 1936. Den Gamle By.]]


<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.168022 longitude=10.219272>
<div class="tright">{{#display_map:
{
56.16800728081218, 10.219225571198686~[[Skovvejen 46M]];
  "type": "Feature",
|width=378
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.219272, 56.168022] },
|height=200
  "properties": {
|zoom=15
    "marker-symbol": "building",
|center=56.16800728081218, 10.219225571198686
    "marker-size": "medium",
|align=right
    "marker-color": "0050d0"
}}</div>
  }
}
</mapframe>


Villaejendom på [[Skovvejen]].
Villaejendom på [[Skovvejen]].


====Villa Højbo====
=== Villa Højbo ===
Villa Højbo blev opført på [[Trøjborg]] på adressen '''Skovvejen 46M''' i 1900 for konsul [[G. F. Stark]].
Villa Højbo blev opført på [[Trøjborg]] på adressen '''Skovvejen 46M''' i 1900 for konsul [[G. F. Stark]].


Efter konsul Stark boede den aarhusianske byfoged og politimester [[August Goll]] i villaen i nogle år, og senere igen var det overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], der boede i villaen.  
Efter konsul Stark boede den aarhusianske byfoged og politimester [[August Goll]] i villaen i nogle år, og senere igen var det overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], der boede i villaen.  


Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegården]]. På området lå villa Sunhill og villa Højbo. Istedet for at rive villaerne ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegårdens samlede bebyggelse, hvor villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens villa Højbo er forblevet fritliggende.
Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegaarden]]. På området lå villa Sunhill og villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegaardens samlede bebyggelse, hvor villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens villa Højbo er forblevet fritliggende.


Begge villaer anvendes i dag til beboelse, og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegården.
Begge villaer anvendes i dag til beboelse, og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegaarden.


====SAVE-registrering====
=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villa Højbo SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.
I 2012 blev villa Højbo SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3. Men da villaen samtidig indgår i Klintegårdens samlede bebyggelse er den fredet ligesom Klintegården.


====Se også====
=== Se også ===
*Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].


====Kilder====
==Skovvejen 46M på AarhusArkivet ==
*Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77452 Skovvejen 46M]}}
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
 
*Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl.  Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
== Kilder ==
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
* Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl.  Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.
 
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nuværende version fra 28. jan. 2022, 08:55

Villa Højbo, Klintegården, Skovvejen 46M. Fotograf Thomas Pedersen, 1936. Den Gamle By.
Indlæser kort...

Villaejendom på Skovvejen.

Villa Højbo

Villa Højbo blev opført på Trøjborg på adressen Skovvejen 46M i 1900 for konsul G. F. Stark.

Efter konsul Stark boede den aarhusianske byfoged og politimester August Goll i villaen i nogle år, og senere igen var det overretssagfører Peter Kristian Johansen Stampe, der boede i villaen.

Tilbage i 1934 opkøbte Ove Christensen arealerne ved Skovvejen til opførelsen af Klintegaarden. På området lå villa Sunhill og villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegaardens samlede bebyggelse, hvor villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens villa Højbo er forblevet fritliggende.

Begge villaer anvendes i dag til beboelse, og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegaarden.

SAVE-registrering

I 2012 blev villa Højbo SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3. Men da villaen samtidig indgår i Klintegårdens samlede bebyggelse er den fredet ligesom Klintegården.

Se også

Skovvejen 46M på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Skovvejen 46M

Kilder

  • Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
  • Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
  • Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl. Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
  • Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.