3.648
redigeringer
Krigsfanger i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
→Polakkerne havde heltestatus
TNK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Efter 2. verdenskrig var omkring 700 polske krigsfanger var interneret i Aarhus. Historien om krigsfangerne er nok for mange aarhusianere et glemt kapitel, men for denne p...") |
Kurt L (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I Aarhus ankom de polske krigsfanger i løbet af 5. maj 1945 sammen med krigsfanger fra en lang række andre nationer – primært russere. De blev indkvarteret rundt om i byen. | I Aarhus ankom de polske krigsfanger i løbet af 5. maj 1945 sammen med krigsfanger fra en lang række andre nationer – primært russere. De blev indkvarteret rundt om i byen. | ||
Polakkerne blev fortrinsvis indkvarteret i [[ | Polakkerne blev fortrinsvis indkvarteret i [[Århus Ridehal]] på hjørnet af [[Skanderborgvej]] og [[Marselis Boulevard]]. Tæt på den såkaldte gennemgangslejr ved Marselis Boulevard, som nu husede tyske flygtninge. Hele området blev hen over maj til december 1945 udflugtsmål for nysgerrige aarhusianere. De tyske flygtninge blev generelt betragtet med en vis distance, mens de polske krigsfanger nærmest blev set som helte. | ||
Selv om de polske krigsfanger var under militær kommando, havde de mulighed for at færdes rundt i byen. | Selv om de polske krigsfanger var under militær kommando, havde de mulighed for at færdes rundt i byen. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Større børn kom med hjemmebagte småkager til de polske krigsfanger, som med udbredte arme tog imod gaverne. Venskaber voksede hurtigt. Danske familier og deres døtre inviterede polakker med hjem på aftensmad, og det medførte i flere tilfælde ømme breve og i hvert fald en enkelt faderskabssag. | Større børn kom med hjemmebagte småkager til de polske krigsfanger, som med udbredte arme tog imod gaverne. Venskaber voksede hurtigt. Danske familier og deres døtre inviterede polakker med hjem på aftensmad, og det medførte i flere tilfælde ømme breve og i hvert fald en enkelt faderskabssag. | ||
Margrethe arbejdede som husassistent på [[Aarhus Kommunehospital]] og forklarede i retten, at ”hun lærte Joseph at kende engang i Maj 1945, da han kom som polsk Krigsfange fra Norge.” I løbet af sommeren udviklede bekendtskabet sig, og før Josephs afrejse til Polen fik Margrethe den vordende faders adresse: Promenada 23, Warszawa. Marts 1946 bragte hun en sund og velskabt dreng til verden, men Joseph var som sunket i jorden. | Margrethe arbejdede som husassistent på [[Aarhus Kommunehospital]] og forklarede i retten, at ”hun lærte Joseph at kende engang i Maj 1945, da han kom som polsk Krigsfange fra Norge.” I løbet af sommeren udviklede bekendtskabet sig, og før Josephs afrejse til Polen fik Margrethe den vordende faders adresse: Promenada 23, Warszawa. Marts 1946 bragte hun en sund og velskabt dreng til verden, men Joseph var som sunket i jorden. | ||
Efterlysninger i Statstidende, efterlysning udsendt af Rigspolitiets internationale kontor i København og gennem det kongelige danske gesandtskab i Warszawa var endt resultatløst. | Efterlysninger i Statstidende, efterlysning udsendt af Rigspolitiets internationale kontor i København og gennem det kongelige danske gesandtskab i Warszawa var endt resultatløst. | ||
=== Hjem til uvisheden === | === Hjem til uvisheden === | ||